Vi skød nytåret ind med løst krudt.
Trods massive 27 minutters tillægstid grundet en skade samt et ildebefindende på tribunen, og næsten en time med en mand i overtal, gik vi fra banen uden at score på en råkold dag i Cambridge. Den målløse match betød dog, at vi for femte kamp på stribe holdt nullet bagude, og nu er oppe på ti kampe i streg uden nederlag. I tabellen løftede det ene point os op på en 8.plads, og vi har nu seks points til Plymouth på sjettepladsen, og en kamp til gode i forhold til The Pilgrims. Dermed er momentum i det mindste fastholdt selv om resultatet umiddelbart var skuffende taget kampens omstændigheder i betragtning.
Den officielle kamprapport
Eftertanken
En kamp som vi sidder så tungt på skal selvsagt vindes, men vi kan konstatere, at ingen af spillerne havde sigtekornet korrekt indstillet mod Cambridge. Samtidig må man omvendt også erkende, at spillerne efter 23 dage uden reel kamppraksis var en smule rustne. Som det er nu er pointtabet lidt en spildt mulighed for at sætte pres på holdene umiddelbart over os, men med præcis halvdelen af sæsonen foran os endnu er vi på ingen måde sat af i kampen om at snige os ind i top seks. Til gengæld viste kampen også, hvorfor at vi ikke er at af de absolut bedste mandskaber i League One. I så fald havde vi på dagen været skarpere, og vi mangler simpelthen den angriber som kan skal bruge en halv chance til at score. Om vi får fingrene i en sådan her i januars transfervindue er tvivlsomt, for det er sjældent her at de afgørende handler finder sted, men vi kan kun håbe.
Et hurtigt liga-overblik
Som ventet var der ikke fuldt program i ligaen i dagene lige efter nytår, men der blev trods alt afviklet en del kampe. Den måske mest afgørende fandt sted i bunden, hvor Doncaster i en decideret 6-points kamp mod Morecambe formåede at sætte en 3-0 føring ved pausen over styr og tabe 3-4. Det betyder at de nu er 7 points efter dagens modstander, hvor der ved en sejr kun havde været 1 point mellem dem. Dermed er Doncaster stadig placeret på en sidsteplads i rækken. Shrewsbury fik luft til stregen ved at slå Sheffield Wednesday med 1-0. I toppen fortsætter Rotherham deres dominans og fik endnu en sejr da de slog Bolton med 2-1. Også Wycombe hentede tre points da de vandt hos Charlton Athletic. Til gengæld smed Oxford to af slagsen da de måtte nøjes med 1-1 hjemme mod Cheltenham.
Kommentarer fra Danny Cowley
“It was stop-start, fragmented game, although we had good control in the first half when it was 11v11. We probably just lacked that cutting edge and then Cambridge went down to 10 men after the break. You anticipate that it’s going to be easier from that point, but that isn’t always the case and you have to credit our opponents. They tried exceptionally hard and made up for the player they’d lost, while they managed the game very well. I know there were about 30 minutes from that point, but the ball couldn’t have been in play for more than 12.”
“Sometimes we try to force things a bit, when that extra pass would be a better option to make some space. But we still had some good chances and their keeper had made an unbelievable save from Michael Jacobs. We have to dust ourselves down and the positive is that we’re 10 games unbeaten in the league, with clean sheets from seven of those. So we have to keep working hard at the top end of the pitch to turn these kinds of matches into wins. We weren’t able to unlock that door and ultimately we’ll be travelling home disappointed because of that.”
League One, Abbey Stadium, 3. januar 2022
Cambridge United – Portsmouth 0-0 (0-0)
Opstillingen (3-4-1-2): Bazunu; Freeman (Jacobs ‘76), Raggett (anfører), Ogilvie; Romeo, Morrell, Williams, Hackett (Brown ‘81); Harness; Hirst (Marquis ‘90+16), Curtis
På bænken: Bass, Downing, Azeez, Harrison, Jacobs, Brown og Marquis
Advarsler: Romeo, Raggett og Williams
Tilskuere: 6.832 heraf imponerende 1.463 medrejsende Pompey-supportere.
Post-match interview med Danny Cowley
Interview med Gavin Bazunu
Kampens højdepunkter