2021-22: Optakt AFC Wimbledon – Portsmouth (EFL Trophy)

Satser vi på EFL Trophy i denne sæson?

I aften starter et nyt eventyr i EFL Trophy pokalen, hvis officielle navn nu er Papa John’s Trophy, og igen har turneringen vores absolut laveste prioritering. I denne første kamp, hvor vi spiller ude mod AFC Wimbledon, er det dog værd at bide mærke i, at vi grundet udsættelsen af gårsdagens ligakamp mod Plymouth Argyle har haft spilfri weekend. Så dette kan spille positivt ind når manager Danny Cowley vælger sin startellever på Plough Lane. Den foreløbige melding er dog, at der dette til trods vil blive peget på nogle af de spillere, som indtil nu ikke har fået så mange minutter på banen i sæsonen.

De to andre kommende modstandere i gruppen har sjovt nok ligeledes base i London. Efterfølgende venter således nyoprykkede Sutton United fra League Two samt Crystal Palaces U23, eller akademitrup om man vil.

Vi vandt som bekendt 2019 udgaven af EFL Trophy, men sæsonen forinden stod vores manager team Danny og Nicky Cowley faktisk med pokalen da han førte Lincoln City til triumf på Wembley mod Shrewsbury Town, der blev slået med 1-0.

Reglerne i turneringen er uændrede, hvilket betyder at begge hold i tilfælde af en remis får ét point, mens der venter yderligere et point til vinderen af den i så tilfælde efterfølgende straffesparkskonkurrence.

I sidste sæsons ligamøde på Plough Lane endte Pompey som vindere efter en sejr på 3-1. Vore målskytter på dagen var Ronan Curtis og Lee Brown (to styks).

Værternes sæsonstart og det seneste nye fra The Wombles

På trods af adskillige eksperters skepsis har hjemmeholdet fået en fin start på sæsonen med bare et enkelt nederlag efter seks spillede runder. Det kom på udebane mod Sunderland, hvor man tabte med hæderlige 0-1. I sommerpausen mistede man ellers en håndfuld bærende kræfter, og især tabet af topscorer Joe Piggot – han skiftede til Ipswich Town på en fri transfer – blev spået at koste dyrt. Med 11 scoringer i de seks kampe ser det dog ud til, at problemet er til at overse. Senest blev det i lørdags til tre styks hjemme mod Oxford United, og ugen før scorede holdet to hos Ipswich Town, hvilket understreger at også formen generelt er god. Beholder vi fokus på offensiven er det til gengæld tydeligt, at holdet ikke på samme måde er afhængigt af en enkelt mand (Piggott). Målene bliver nu scoret af flere spillere, og især midtbanen og de to fløje har spædet godt til.

Hjemmeholdet er tillige stadig med i Carabao Cuppen efter at have elimineret Charlton Athletic og Northampton Town. De skal i tredje runde nu møde Arsenal på The Emirates Stadium.

Under Mark Robinson har man indtil videre konsekvent stillet i den traditionelle 4-4-2 formation, med skiftevis Ollie Palmer, Dapo Mebude og den fra Brentford udlejede Aaron Pressley i front, mens defensiven stort set har været uændret.

Til aftenens opgør mod os må AFC undvære Dan Czoka og Paul Osew grundet skader. Overordnet set lyder meldingen fra head coach Mark Robinson på, at der vil blive plads til et par ændringer, men han vil udtage en stærk startellever for at fastholde momentum fra den positive sæsonstart.

I sidste sæson nåede Wimbledon kvartfinalen i denne turnering inden det blev til exit mod Oxford United.

Profiler hos hjemmeholdet

I kølvandet på Joe Piggots afgang er især den unge venstre fløj Jack Rudoni trådt i karakter med tre ligascoringer indtil nu, hvoraf de to faldt i weekenden mod Oxford.

Også den erfarne Will Nightingale kom på tavlen denne dag, og det var sæsonmål nummer to fra den defensive klippe.

På højre fløj finder vi endnu en ung spiller i skikkelse af Luke McCormick, der også er kommet flot i gang med sæsonen med en scoring og to oplæg til mål som udbytte indtil nu.

Wombles’ Head Coach Mark Robinson

Trods en relativt høj alder af 56 er dette Robinsons første job med ansvaret for et førstehold. Han har været ansat i klubben i forskellige stillinger siden 2004 – primært i ungdomsafdelingen – men blev forfremmet til midlertidig ansvarlig for League One truppen i januar i år efter fyringen af daværende manager Glyn Hodges. Stillingen blev gjort permanent måneden efter, og det viste sig at være et godt træk da AFC under Robinson undgik nedrykning fra rækken.

Hvordan ser det ud hos os?

Miguel Azeez, Gavin Bazunu, Ronan Curtis og Joe Morrell er alle udtaget til deres respektive landshold, og dermed ikke en del af truppen. Jayden Reid og Liam Vincent er stadig langtidsskadede. Til gengæld kan både Mahlon Romeo og Louis Thompson få deres officielle debut i Pompey-trøjen.

Danny Cowleys tanker om kampen

“We’ve organised all our group games to coincide with the international breaks because we envisage that we probably won’t be playing on the Saturday. Hopefully it gives a great opportunity for some who have been a bit short of game time and also provides us with the flexibility we need to try to progress in the competition. It’s a cup competition that we can realistically win, but also give young players the chance to join up with the first team. I think we’ll take around six or seven from the academy and if we’re going to have sustainable success then we do need to develop our own footballers.”

“The club have enjoyed success in the Papa John’s Trophy in recent years and Nicky and I were lucky enough to win it while we were at Lincoln. Ultimately when you’re a new team coming together – like we are – you’re trying to create a winning culture. With respect to all League One and Two teams – it’s pretty hard to win either the FA Cup or Carabao Cup. So for us it’s a great competition and the next game is always the most important one, so that’s where our focus lies.”

“AFC Wimbledon have had a really promising start to the season and it’s great to see them back at Plough Lane in front of supporters. I know just how hard they’ve fought to get back there and I’ve got a lot of respect for the football club. It’s a young squad that are getting better and better, and it will be interesting to see what they go with.”

Et par ord fra Wimbledon head coach Mark Robinson

“It’s a game that we want to win. There will be a certain amount of rotation, but it will be a side that can win the game. It’s about giving players who have already played this season that incentive to go and perform. We want to continue the good work from Saturday, so I’ve just got this continuous headache about who is going to be the next starting 11.”

“We are expecting another tough game against Portsmouth. At the end of last season it was one of the few games when we were slightly second best. Obviously, going down to 10 men didn’t help us after starting well. There will be some changes, but I will be looking to see how far we’ve come, and I want us to come out of it better this time.”