2020-21: Portsmouth – Accrington Stanley 0-1

Det var så den sæson.


Vi tager en sæson mere i League One. Så meget står klart efter at vi søndag eftermiddag ikke formåede at afgøre sagerne til egen fordel, mens både Oxford og Charlton kunne. For sidstnævntes vedkommende forgæves, men det er en anden snak.

Mens skuffelsen skal fordøjes – og den er tung – så handler det nu om at finde ud af, hvem der skal stå i spidsen for holdet i den kommende sæson. Indtil videre blev det til tolv kampe under Cowley brødrenes ledelse med disse stats til følge: 6-2-4 og en målscore på 16-14. Som vi erindrer blev de fire første kampe vundet, hvilket betyder, at vi omvendt kun tog alle tre points i to ud af de efterfølgende otte. Intet under at det ikke rakte i sidste ende. Det skal også bemærkes, at vi i den periode ikke spillede en eneste kamp mod nogen af de klubber, som endte over os i tabellen. Uden at have kigget på tilsvarende stats før managerskiftet må det således konstateres, at fyringen af Kenny Jackett havde meget lidt – hvis nogen – effekt.

Det lå i luften, at ledelsen ville foretage en hurtig vurdering, hvilket heldigvis også er sket – for vi skal videre – og i dag, mandag, har Danny og Nicky Cowley givet tilsagn til en ny kontrakt, som i skrivende stund tilsyneladende endnu mangler en tidsramme. Dermed kan vi være mere eller mindre sikre på, at der som minimum venter en mindre oprydning i truppen for at forme den efter deres egne ideer, hvilket er både logisk, men også tiltrængt. Spørgsmålet er så, i hvor høj grad vil Eisners finansiere den? Vil ambitionsniveauet blive løftet i kølvandet på endnu et mislykket forsøg på at rykke op? Indtil videre må svaret blæse i vinden, men at der venter os en afklaring inden for den nærmeste fremtid må være uomtvisteligt.

Vedrørende kampen så blev det til en enkelt ændring i startelleveren, hvor der ikke overraskende blev plads til Jack Whatmough efter endt karantæne. Til gengæld lå det i mindre grad i kortene, at det var Sean Raggett som måtte vige pladsen for ham, og ikke Paul Downing.

 

Den officielle kamprapport

https://www.portsmouthfc.co.uk/news/2021/may/match-report-for-portsmouth-vs-accrington-stanley-on-09-may-21/

 

Kommentarer fra head coach Danny Cowley

“It’s bitterly disappointing and I really feel for everyone connected with this football club. We can certainly perform better than we did and after starting the match okay, we then lost our way a bit. If I’m brutally honest, we could have been further behind at the break, but it was a much better response in the second half. We played with more bravery. We know that Accrington are very dangerous when they play direct, while we don’t really have a target man. It’s a young and early group and maybe we’re not developed enough to come up with solutions when the pressure is on. Perhaps we don’t have the confidence or competency. Ultimately, I think we finished were we deserved to. I don’t think the league table lies after 46 games. We’ve tried exceptionally hard and have given it everything – but we’ve still come up a little bit short. We weren’t quite good enough to get the job done and that’s something we all have to take responsibility for.”

League One, Fratton Park, 9. maj 2021

Portsmouth – Accrington Stanley 0-1 (0-1)

23. minut: 0-1 Adam Phillips

Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray; Johnson (White ‘59), Downing (Hiwula ‘59), Whatmough, Brown; Naylor (anfører), Close (Byers ‘59); Harness, Williams (Daniels ‘79), Curtis; Marquis

På bænken: Ward, Cannon, Raggett, Daniels, Byers, Hiwula og White

Advarsler: Harness, Downing, Byers og White

Tilskuere: Ingen

Post-match interview med Danny Cowley

 

Kampens højdepunkter

Kaptein Tom Naylor.