En måned kan gøre en kæmpe forskel.
Den 19. januar vandt Pompey overbevisende 4-0 hjemme mod Wimbledon og det var dermed en stime på 7 kampe med 19 point og en score på 11-0.
Så skruer vi en måned frem i tiden, og 7 kampe senere, ja der har Pompey blot hentet 7 point i 7 kampe og med en score på 8-12.
Nuvel i den serie ligger nederlag på 0-4 mod Hull hvor 2 selvmål ikke hjalp os, men dog fortjent sejr til Hull og dernæst 0-1 nederlag mod Gillingham hvor en tidlig udvisning blev afgørende. Så kom 7 point mod Charlton, Plymouth og Swindon, som blev efterfulgt af 1-3 mod Bristol Rovers og 0-1 mod Blackpool.
Mange forklaringer kan der være på den ene eller den anden måde, men bottom line er at Pompey på en måned har mistet momentum. Selvom der i kampene er blevet skabt en del, så har personlige fejl været kostbare.
Der er 18 kampe igen, så på tide at få point ind på kontoen, for toppen af League One er rigtig tæt, og nedefra kommer to formstærke hold buldrende i form af Sunderland og aftenens modstander Oxford.
Toppen i League One ser således ud
Pos | Team | Pld | W | D | L | GF | GA | GD | Pts | PPG |
1 | Lincoln City | 28 | 17 | 5 | 6 | 42 | 23 | +19 | 56 | 2,00 |
2 | Peterborough United | 28 | 17 | 4 | 7 | 46 | 25 | +21 | 55 | 1,96 |
3 | Hull City | 30 | 16 | 5 | 9 | 49 | 27 | +22 | 53 | 1,77 |
4 | Doncaster Rovers | 27 | 15 | 4 | 8 | 46 | 34 | +12 | 49 | 1,81 |
5 | Portsmouth | 28 | 14 | 6 | 8 | 45 | 27 | +18 | 48 | 1,71 |
6 | Sunderland | 28 | 12 | 11 | 5 | 42 | 24 | +18 | 47 | 1,68 |
7 | Accrington Stanley | 27 | 13 | 7 | 7 | 39 | 28 | +11 | 46 | 1,70 |
8 | Oxford United | 27 | 13 | 5 | 9 | 43 | 34 | +9 | 44 | 1,63 |
9 | Charlton Athletic | 29 | 12 | 8 | 9 | 44 | 39 | +5 | 44 | 1,52 |
10 | Plymouth Argyle | 29 | 11 | 9 | 9 | 39 | 43 | −4 | 42 | 1,45 |
11 | Milton Keynes Dons | 29 | 11 | 8 | 10 | 42 | 36 | +6 | 41 | 1,41 |
12 | Ipswich Town | 27 | 12 | 5 | 10 | 30 | 27 | +3 | 41 | 1,13 |
Oxford
De slog os ud i sidste sæson i play off men tabte play off finalen, og rykkede dermed ikke op, og denne sæson har de fået en skidt start, men siden december har de været særdeles godt spillende, De seneste 14 kampe har de såmænd blot tabt en enkelt kamp (2-3 Doncaster). At sæsonstart var skidt viser at Oxford efter 15. spillerunde var at finde under nedrykningsstregen, og 12 kampe senere ligger de lige uden for Play off.
Manager
Det er Karl Robinson der er chef. Han er 40 år men en rutineret manager og har allerede 578 kampe på sit CV som manager, heraf 158 med Oxford. Med managere der ofte bliver skiftet ud, så er tre managerjobs på 11 år et særsyn.
Karl Robinson har et hold der skaber mange chancer.
Profiler
Hjemvendte Matt Taylor på 31 år er endelig begyndt at finde målnæsen frem igen. 11 mål har han lavet i denne sæson. Dog har han ikke scoret i de sidste 8 kampe!
Olamide Shodipo er 23 år og er på lån fra QPR. 18 kampe og 8 mål er der kommet fra den bevægelige angriber.
Josh Ruffels er en offensiv venstreback, med 4 mål og 4 assister. Han er 27 år og er en klubmand og har været i klubben siden 2013, hvor han kom til fra Coventry.
James Henry er den offensive spiller som binder meget sammen på midten, han er 31 år og i denne sæson er det blevet til 4 mål og 4 assister.
Pompey
Som skrevet i indledningen, er Pompey i formkrise, men som i tidligere sæsoner, har der ofte været en måned under sæsonen hvor det ikke helt har fungeret.
Forhåbentlig bliver det i aften at bøtten vendes, om end at et enkelt point vil være fint. De personlige fejl har været kostbare, og forsvaret har set sjældent usikre ud. Så mon ikke der er meget fokus på stabilitet og ikke lave satsede dumme fejl der bliver straffet.
Normalt har Kenny Jackett, som dog grundet operation ikke er med til kampen, stor tiltro til sine spillere, så der forventes ikke at der bliver rokeret specielt meget rundt, om end at Jack Whatmough må stå foran et comeback.
Ses der på spillernes PPG (points per game), så er der blandt stamspillerne faktisk to der stikker lidt ud negativt, den ene er Ellis Harrison med 1,46 og så netop Jack Whatmough med 1,58.
Så er der jo den store debat blandt fansene om Pompey skal spille 4-4-2 eller 4-2-3-1, det må aftenens kamp vise.
Seneste kamp mod Oxford endte 1-1
Tidligere har Pompey spillet en ganske mindesværdig kamp mod Oxford