2019-20: Optakt Portsmouth – Rotherham

Et formstærkt tophold på udebane gæster Fratton Park.


Rotherham, ja det er ikke lige det mest fancy hold og næppe et hold de fleste vil befinde med at være et hold med ambitioner om at spille Championship.

Men faktisk var holdet at finde i netop Championship sidste sæson, og klubben der egentlig mest har været at finde i 3.-4.bedste række historisk set, ja de har de seneste sæsoner været på noget af en tur.

Sæson Række Kampe Vundet Uafgjort Tabt Mål for mål imod Point Placering
2012–13  Lge 2 46 24 7 15 74 59 79 2nd
2013–14  Lge 1 46 24 14 8 86 58 86 4th
2014–15 Champ 46 11 16 19 46 67 46 21st
2015–16 Champ 46 13 10 23 53 71 49 21st
2016–17  Champ 46 5 8 33 40 98 23 24th
2017–18  Lge 1 46 24 7 15 73 53 79 4th
2018–19  Champ 46 8 16 22 36 77 40 22nd

 

De foregående fem sæsoner, har det heddet Championship i fire af disse, og ved den ene nedrykning, ja så kom holdet op igen med det samme.

Derfor er det ikke en overraskelse som sådan at Rotherham ligger hvor de gør i denne sæson.

Klubben har vist sig som stabil på managerposten ligeså. I 2016 blev Paul Warne i november ny manager. Den nu 46 årige har haft en lang karriere som spiller i rækkerne uden for Premier League. Han har faktisk hele 10 sæsoner hos Rotherham som spiller.

Han rykkede ned i første sæson som manager, men klubben holdt fast, og han rykkede op med dem igen, for derefter at rykke ned igen.

Så en klub der holder fast i deres manager, respekt.

Warne startede trænerfaget i 2012 og var i Rotherham, og han tog over, da Kenny Jackett smed tøjlerne efter få kampe. Warne har på forbilledlig vis fået meget ud af sine trupper.

Rotherham er særdeles stærke på udebane, 19 point i 9 kampe er det blevet til i denne sæson. Herunder en sejr på 2-0 ude over Ipswich, der er rækkens nummer to.

De har ligeså vundet deres seneste fire udekampe!

Profiler

Michael Ihiekwe er holdets solide ankermand. Centerbacken på 27 år har været en vigtig brik.

Clark Robertson er makkeren i centerforsvaret, og den 26 årige har sammen med Ihiekwe været en solid akse defensivt.

Matt Crooks er en lang defensiv midtbanespiller. Men han har målnæse, hele 6 mål er det blevet til i denne sæson.

Freddy Ladapo er i sin 7.klub i en alder af 26 år, men med udlån, så er Rotherham klub nummer 16! Angriberen har været god i denne sæson. 19 kampe i alle turneringer har kastet 7 mål af sig, heraf 5 i League One.

Mysteriet Michael Smith, den 191cm høje angriber har været hos Pompey men han imponerede ikke just! Så respekt for han har spillet Championship i forrige sæson og lavede 8 mål på et bundhold! I denne sæson har Smith 17 kampe, med 4 mål og 2 assister!

Daniel Iversen, er spilleren med et skandinavisk islæt. Han er udlånt fra Leicester og han er faktisk denne sæsons bedste keeper i League One ifølge websitet whoscored! Han er 22 år og vogtede det danske mål ved U21 EM.

 

Styrker

Rotherham er utrolig dygtige til at:

Vinde luftdueller

Snuppe bolden fra modstanderen

Skabe målchancer

At komme igen trods at være bagud

Gode på dødbolde

Er de foran, så holder de fast

Svagheden hos Rotherham er faktisk deres evne til at holde fast i bolden

Netop evnen til at komme igen, viste de i seneste kamp ude mod MK Dons, hvor de var bagud 2-0, for at vinde 2-3

Pompey

Så for Pompey handler det om ikke at komme bagud, så kan det blive svært. Rotherham kan godt lide at spille meget direkte med lange bolde, dem skal Pompey have styr på. Men det ligner en aften på Fratton Park, hvor Pompey vil have bold mod et energisk hold, der vil forsvare sig godt og satse på omstillinger.

For Pompey er kampen særdeles vigtig. Holdet er nok ubesejret i de seneste 10 kampe på Fratton Park, men der er smidt mange dumme point, der betyder at holdet hænger efter toppen, derfor skal der gerne 3 point på kontoen.

Taber vi, så er der langt op til toppen, så en utrolig vigtig kamp.

Pos Team Pld W D L GF GA GD Pts
1 Wycombe Wanderers 18 11 6 1 28 14 +14 39
2 Ipswich Town 16 10 4 2 27 12 +15 34
3 Peterborough United 18 9 4 5 40 23 +17 31
4 Rotherham United 17 9 3 5 28 15 +13 30
5 Coventry City 18 7 9 2 23 20 +3 30
6 Oxford United 17 8 5 4 37 19 +18 29
7 Fleetwood Town 16 9 2 5 29 20 +9 29
8 Blackpool 18 7 8 3 26 21 +5 29
9 Bristol Rovers 17 8 4 5 23 22 +1 28
10 Sunderland 16 7 5 4 23 17 +6 26
11 Portsmouth 16 6 6 4 23 16 +7 24

 

I den forrige kamp Pompey spillede, der sagde Rochadales manager Brian Barry-Murphy

But you can see if they click into gear and they go on a run then they’re going to be a hugely potent scoring unit and good luck to them.

Det er det fansene hjemme på Fratton Park gerne vil se.

 

Skader

Sean Ragget, Ross McCrorie, Tom Naylor og Jack Whatmough er alle ude med skader, om end flere af dem er på vej tilbage.

Pompey som havde en lidt overraskende opstilling i forrige kamp mod Rochdale, hvor Walkes var at finde på den defensive midtbane fremfor Bryn Morris eller Andy Cannon, og hvor James Bolton måtte se unge Brandon Haunstrup tage højrebacken, og hvor Oli Hawkins var blevet klar, og strøg lige ind i midterforsvaret.

Mon ikke Kenny Jackett holder mere eller mindre fast i samme opstilling og det vil sige John Marquis vil spille en hængende ’10 med Harrison som enlig angriber om end det ligeså lignede en 4-4-2 til tider i den seneste kamp.

Ronan Curtis har fundet formen, og var således på ugens hold i League One, samme Curtis, ja hans moder har været lidt uheldig med en kommentar om Brett Pitmans kampvægt.

Kampen kan følges på ifollow tirsdag aften