Traditionen tro er her et bud på, hvordan sæsonen ender.

MENINGER: Efter at have forbedret en 8. plads med en 4. plads er håbet om yderligere fremgang stort på Fratton Park, især fordi at fjerdepladsen var sidste sæsons absolutte nadir. Hvorfor førstepladsen ikke kunne fastholdes skal ikke diskuteres her, men den understregede potentialet i truppen, og både spillere og manager Kenny Jackett har noget at bevise i denne sæson om end direkte oprykning mere er et ønske end et krav – også fra ledelsens side. Det ser til gengæld ikke lettere ud denne gang med især Sunderland og Ipswich Town som de to helt store konkurrenter samt et storsatsende Peterborough United og solide Rotherham United som minimum ligeværdige modstandere. Også denne gang har i al fald en af oprykkerne, Lincoln City, potentialet til at drille rigtig mange og opnå en god placering i rækken. Den store forskel bliver i bunden, hvor Bolton Wanderers og Bury allerede før sæsonstart er i store vanskeligheder og begge starter med minus tolv points. I værste fald gennemfører de to ikke sæsonen, som i det tilfælde kan blive reduceret til 42 spillerunder, men forhåbentlig går det ikke så galt. Lige meget hvad så venter der en række spændende og interessante opgør, og med lidt held en grande finale for Pompey. Håbet er det sidste der dør. PUP!

Kandidater til direkte oprykning:

Sunderland mangler ikke angribere. Der kan nævnes i flæng: Charlie Wyke, Will Grigg, Chris Maguire og nu også den tidligere Pompey-angriber Marc McNulty, der er lånt hos Reading. De kommer heldigvis ikke til at starte samtidig, men det understreger kvaliteten hos The Black Cats, der også har forstærket sig defensivt i form af centrebacken Jordan Willis og højrebacken Conor McLaughlin, så balancen på holdet ikke er helt skæv. Favoritværdigheden slipper Sunderland altså heller ikke for denne gang, men spillerne og især manager Jack Ross er også tvunget til at levere varen denne gang. Hvordan håndterer truppen det pres? Allerede i sidste sæson noterede holdet sig for færrest nederlag af alle, men hele 19 uafgjorte kostede dyrt da der blev gjort status til sidst. Så mange bliver det ikke denne gang, og jeg tror da også, at The Black Cats som minimum bliver 2’er.

Ipswich Town betalte i sidste sæson prisen for et mislykket manager- og systemskifte samt et hav af skader til stamspillerne. Det endte som bekendt med nedrykning, og selv om truppen på dette niveau ser stærk ud, er der stadig mange spørgsmålstegn ved The Tractorboys. Ambitionerne fejler intet og alene indkøbet af angriberen James Norwood fra Tranmere Rovers sender et stærkt signal. På negativsiden tæller at truppen mangler bredde, og for meget ansvar ligger på få spillere som Luke Chambers og Cole Skuse, der begge virkede udbrændte til sidst. Desværre ser holdet også i denne sæson ud til at være plaget af skader. Således står hele elleve spillere pt. ikke til rådighed, hvoraf mange vil være væk i ugevis. Det kan komme til at koste i starten af sæsonen, hvilket øger presset især på manager Paul Lambert, der efterhånden må savne succes efter middelmådige og dårlige resultater med Stoke City, Blackburn Rovers, Wolves, Aston Villa og nu også Ipswich. Vær ikke overrasket hvis klubben skal bruge mindst to sæsoner for at vende tilbage til landets næstbedste række.

Portsmouth har under ejer Michael Eisner investeret lige så meget i faciliteterne som truppen, men alligevel ser denne stærk nok ud i denne sæson til at forbedre sidste sæsons lidt skuffende fjerdeplads, og dét trods salget af nøglespilleren Matt Clarke. Med tilgangen af Paul Downing og Sean Raggett er defensiven ikke nødvendigvis svagere nu, og på højrefløjen er Marcus Harness parat, hvis Jamal Lowe skulle blive solgt inden transfervinduet lukker. På midtbanen har holdet stadig et Ben Thompson formet hul, men måske kan den af Rangers lånte Ross McCrorie udfylde det. I front skal det blive spændende at se om Ellis Harrison slår til, og i det hele taget, hvordan hierarkiet ser ud. Direkte oprykning kræver sandsynligvis en forward der scorer mindst 15-20 mål, og så er der ikke råd til at have en spiller som Brett Pitman siddende på bænken eller endda uden for truppen. Dernæst afhænger en top to placering meget af holdets taktiske fleksibilitet. På dage hvor det ikke kører er holdet ofte for let at sætte ud af spil.

Peterborough United måtte i sidste sæson nøjes med 7. pladsen, og gik dermed glip af play-offs. Det skal være anderledes denne gang, hvilket en række forstærkninger tydeligt understreger. Målmand Christy Pym, centrebacken Frankie Kent og angriberen Mo Eisa er alle nye ansigter, men også med stort videresalgspotentiale sådan som man efterhånden kender det hos The Posh, der oveni har investeret yderligere i scoutingsektionen denne sommer. Manager Darren Ferguson, hans tredje periode i klubben, er udstyret med en ny tre-års kontrakt og målet er uden omsvøb oprykning. Peterborough har da også truppen til det, og især den offensive del er af høj kvalitet med spillere som Matt Godden, Ivan Toney, Marcus Maddison, og nu altså også Mo Eisa. Spørgsmålet er så om midtbanen er god nok til at iscenesætte dem. Er den det kommer The Posh til at score et hav af mål, og ender som minimum på 6. pladsen.

Kandidater til play-offs:

Rotherham United har også efter to nedrykninger fra The Championship holdt fast i manager Paul Warne, der til gengæld er garant for en sammentømret, løbevillig og harmonisk trup. Dette sammenhold borger i sig selv for en fornuftig placering i denne sæson, for holdet ser fint ud med spillere som højrebacken Matthew Olosunde, midtbanedynamoen Daniel Barlaser samt ikke mindst den fra Wigan tilkomne Shaun MacDonald, der ligeledes forstærker en i forvejen god midtbane. The Millers savnede i sidste sæson noget punch i front, og har til det formål hentet Freddie Ladapo, hvis 18. ligatræffere dog ikke kunne forhindre Plymouth Argyle i at rykke ned i den netop forgange sæson. I angrebet finder vi også den gamle kending Michael Smith, som ganske vist er hårdt arbejdende og energisk, men også alt for harmløs foran målet. Henter klubben ekstra forstærkning ind på den position kan de måske spille med om direkte oprykning, men som truppen er nu bliver det højst til en play-off plads.

Lincoln City har haft fart på siden ansættelsen af de to Cowley brødre Danny og Nicky. Vi taler om to oprykninger på tre sæsoner samt en kvartfinale i FA Cuppen (som non-league klub). Samtidig er stilen løbende blevet ændret og tilpasset niveauet, så den tidligere noget fysiske stil nu er skiftet ud med mere teknisk betonet fodbold og pasningsspil langs jorden. Dette er eksemplificeret ved indkøbet af de to playmakere Jack Payne og Jorge Grant samt lånet af den ligeledes teknisk dygtige Joe Morell fra Bristol City. Læg dertil en flot opbakning fra supporterne på Sincil Bank som en solid 12. mand, og The Imps ligner en oprykker som kan og vil spille med, hvor det er sjovt, uden at man bør forvente at de tager turen direkte gennem rækken som Luton Town.

Oxford United har på papiret en af rækkens stærkeste midtbaner med Alex Rodriguez Gorrin og Cameron Brannagan, der begge er gode til at styre et presspil. Alternativerne i manager Karl Robinsons 4-3-3 formation er teknikerne John Mousinho og James Henry. På andre positioner ser truppen til gengæld tynd ud, hvilket kan komme til at koste igen i det lange løb. Af forstærkninger kan nævnes fløjen Tariq Fosu-Henry der er hentet hos Charlton Athletic, samt midtbanespilleren Mark Sykes fra Glenavon. I målet har The U’s en af rækkens bedre keepere i Simon Eastwood mens Gavin Whyte på fløjen også ville kunne gå direkte ind på de fleste andre hold i League One. Går alt vel kan Oxford ende i top 6 men sandsynligheden taler for, at det bliver lige ved og næsten.

Doncaster Rovers sagde i begyndelsen af juli farvel til manager Grant McCann, som nu er i spidsen for Hull City. Ind kom i stedet Darren Moore, som reelt gjorde det godt hos WBA men alligevel blev fyret i foråret. Han må undvære de to nøglespillere Mallik Willks og Herbie Kane, der begge kun var på lån mens en række andre spillere heriblandt Tommy Rowe også er væk nu. Når det er sagt så råder Rovers’ stadig over en bred og god trup, der rummer spillere som fløjen Matty Blair, 38-årige James Coppinger på midtbanen, samt ikke mindst giftige John Marquis i front. Nederlaget i play-off finalen har utvivlsomt gjort ondt, men der er gode chancer for at truppen igen tager et af de yderste play-off mandater trods et stilskifte til Moores favoriserede 4-3-3 og udskiftning i defensiven.

Shrewsbury Town havde ikke overraskende mere end svært ved ar følge op på 2017-18 sæsonens flotte tredjeplads og lå i lange perioder tæt på nedrykningszonen. Om det er ønsket om at genoplive forrige sæsons højder er ikke til at sige, men manager Sam Ricketts har fået et noget højere spillerbudget at råde over, og følgelig er der blevet hentet klare forstærkninger ind. Højre backen Ro-Shaun Williams er udstyret med en permanent kontrakt, keeper Max O’Leary er kommet til fra Bristol City mens den centrale defensiv er boostet med Aaron Pierre og Ethan Ebanks-Landell. Slutteligt har klubben hentet den rutinerede ræv og Millwall-ikonet Steve Morison ind på lån. I forvejen tæller truppen erfarne folk som Omar Beckles, Scott Golbourne, Oliver Norburn og Luke Waterfall, og er i det hele taget pænt bred. Lykkes det at implementere de nye hurtigt kunne The Shrews ligne en dark horse i play-off kampen.

Midterhold:

Blackpool er efter 33 lange år endelig sluppet fri af Oyston-familiens jerngreb, og der blæser nye vinde over Bloomfield Road. Dette resulterede da i slutningen af sidste sæson også i et markant højere tilskuersnit efter afslutningen på årelange supporter-boykots. Noget overraskende valgte daværende manager Terry McPhillips at stoppe efter sæsonen. Ind er i stedet hentet Simon Grayson, der har flere oprykninger fra League One på CV’et. Han kan råde over en stærk keeper i Mark Howard, to gode centrebacks Curtis Tilt og Ryan Edwards – just ankommet fra Plymouth Argyle – samt midtbanedynamoen Jay Spearing. Længere fremme på banen ser kvaliteten dog knap så god ud, og især mangler man spillere der kan diktere og ændre tempo i kampene. Den rolle kunne passe Jamie Devitt, men denne mangler erfaring fra League One, lige som meget i front afhænger af Ryan Hardie, som er lånt hos Rangers. Trods ankomsten af Grayson på bænken ligner det mest af alt status quo i forhold til sidste sæson, hvor det endte med en 10. plads.

Coventry City må for anden gang i klubbens nyere historie gennem en hel sæson undvære hjemmebanen grundet stridigheder med de forhadte ejere SUSO. Denne gang er Ricoh Arena skifte ud med St. Andrew’s – Birmingham Citys stadion. Hvad det kommer til at betyde må tiden vise, men det er svært at se The Sky Blues nå en 8. plads igen. En anden årsag er en større udskiftning i spillertruppen – hele 11 nye er kommet til – og det kommer til at tage manager Mark Robins et stykke tid at forme truppen til en helhed. Det sagt så ser den også i denne sæson særdeles spændende ud med Jamie Allen og Kyle McFadzean, der begge er kommet til fra Burton, og akademiproduktet Tom Bayliss på midtbanen. Det svage punkt ligner dog stadig et tyndt besat angreb, hvor Conor Chaplin fik bare den ene sæson før han rykkede videre til Barnsley. Hans afløser Gervane Kastaneer er hentet hos NAC Breda i Holland på en fri transfer. Coventry City får det sværere denne gang.

Fleetwood Town ser stærkere ud end sidst efter tilgangen af Paul Coutts og Jordan Rossiter på midtbanen, samt Danny Andrew fra Doncaster som ny venstre back. Dermed ser The Trawlermen særdeles solide ud, og vil have lettere ved at fastholde et pres på modstanderens banehalvdel, hvor Paddy Madden og Conor McEleny nok skal komme til chancer. Til gengæld hænger der et stort spørgsmålstegn over manager Joey Barton og en mulig retssag efter overfaldet i april på Barnsleys Daniel Stendel. Hvordan vil det påvirke truppen, og hvad sker der når eller hvis Barton kendes skyldig? Indtil videre må tvivlen komme en stærk trup til gode.

Gillingham har mistet to bærende spillere i målmand Tomas Holy og angriberen Tom Eaves. Ind er i stedet kommet Jack Bonham fra Bristol Rovers mens Mikael Ndolji er lånt af Bournemouth. På midtbanen finder vi en gammel bekendt i Stuart O’Keefe, der er hentet hos Cardiff City som støtte til det unge talent Matty Willock, der er kommet til fra Manchester United. Den erfarne, og delvis berygtede, manager Steve Evans har arrangeret hele ni testkampe i juli måned for at give holdet et formmæssigt forspring, så forvent at The Gills starter ud som lyn og torden, lige som Peterborough gjorde det under Evans i sidste sæson, men i løbet af sæsonen falder tilbage på en solid midterplacering. Mere er truppen ikke til.

Burton Albion ser svækkede ud efter afgangen af profilerne Marcus Harness, Jamie Allen og Kyle McFadzean mens Marvin Sordell har valgt at stoppe fodboldkarrieren i en alder af bare 28 år. Richard Nartey er lånt af Chelsea som erstatning for McFadzean, men har nærmest nul erfaring på dette niveau. Dermed er der igen brug for den underdog spirit som overhovedet gjorde det muligt for den lille klub at nå helt op i The Championship. Lidt positivt nyt er der dog også. Manager Nigel Clough råder stadig over den erfarne Stephen Quinn på midtbanen, hvor de to nye ansigter John-Joe O’Toole og Ryan Edwards ser spændende ud, mens John Brayford og Kake Buxton er to rutinerede defensivspillere. Dermed har The Brewers en solid om end smal og svækket trup, som trods alt burde have nok kvalitet til ikke at komme i problemer i bunden.

Accrington Stanley har for en gangs skyld ikke mistet klubbens egne profiler hen over sommeren, og dermed kan manager John Coleman bygge videre på det flotte arbejde med at få meget ud af lidt. Et minus er dog at angriberen Billy Kee kæmper med depression, hvilket betyder at det er svært at sige, i hvor mange kampe han kommer til at stå til rådighed. Da også den af QPR lånte Paul Smyth er væk, er der brug for nytænkning på den sidste tredjedel af banen, så det ligner i stedet masser af spilletid til den nyankomne Colby Bishop. Bag ham er der til gengæld fin kvalitet i spillere som Lamine Kaba Sheriff og Sam Finley, så der er intet til hinder for at den lille Lancashire klub igen kan forny billetten til League One.

Tranmere Rovers har mistet deres altoverskyggende profil i topscorer James Norwood. Heldigvis er truppen homogen nok til at kompensere nogenlunde for dette, og med manager Micky Mellons erfaring ligner det da også stadig en sæson nærmere midten af feltet end nedrykningszonen. Man råder trods afgangen over en fin angrebsduo i Stefan Payne og Paul Mullin. På midten af banen er der rutinerede spillere som Connor Jennings og David Perkins, hvilket også borger for stabilitet. Rovers ligner ikke en potentiel nedrykker.

Milton Keynes Dons har på papiret en trup som burde være gearet til livet i League One, og det har da også været småt med udskiftninger denne sommer. Joe Mason, som ikke havde megen succes hos os, er hentet hos Wolves som erstatning for Chucks Aneke, der nu er at finde hos Charlton Athletic. Derudover er der hentet spillere i League Two som midtbanespillerne Hiram Boateng hos Exeter City og Brennan Dickenson fra Colchester, samt angriber Jordan Bowery hos Crewe Alexandra. Læg dertil at anfører og klublegende Dean Lewington snupper en sæson mere, så også hans erfaring kan truppen fortsat læne sig op ad. Det ser fornuftigt ud, men mere end en placering midt i tabellen er næppe muligt.

AFC Wimbledon var tæt på at ryge retur til League Two, men et managerskifte betød en mere offensiv tilgang og flere points, hvilket i sidste ende gjorde udslaget. Den nye mand i sædet, Wally Downes, har ændret stilen hos The Wombles til agressiv pressing med hurtige wingbacks. Fortsætter det med at give pote kan holdet sigte efter mere end blot at overleve trods et som sædvanligt lille budget. Talentet Anthony Hartigan og den erfarne Anthony Wordsworth er en fin duo på midtbanen men en ung forsvarskæde kunne godt bruge lidt mere rutine ved siden af de unge Will Nightingale, Terell Thomas og Paul Katambayi. Denne ubalance kan blive holdets akilleshæl, men alligevel vælger jeg at spå fremgang for klubben i denne sæson. Det burde også være muligt efter sidste sæsons 20. plads.

Kamp for at undgå nedrykning:

Rochdale har i de sidste to sæsoner været meget afhængig af topscorer Ian Henderson, og heller ikke denne gang er der mange alternativer til ham. Truppen er ikke den bredeste, men klubben har ofte været i stand til at kompensere for dette grundet et dygtigt akademi, og talenterne kommer igen til at få masser af spilletid. Med managerlegenden Keith Hills exit kunne det samtidig ligne et farvel til den energiske og højtpressende spillestil som ellers har været klubbens varemærke. Defensiven ser styrket ud med Eoghan O’Connells ankomst fra naboklubben Bury men når offensiven nærmest er en enmandshær bliver det svært for The Dale at forbedre sidste sæsons 16. plads, som med fire points til nedrykning lød mere sikker end den reelt var.

Southend United reddede livet i sidste spillerunde og det ser ikke lettere ud nu. Økonomisk smalhans betyder at klubben har måttet kigge langt efter virkelige forstærkninger, og med en tynd trup er The Shrimpers sårbare ved skader, for at der ikke skal placeres for meget ansvar på klubbens unge spillere. Især på back positionerne og begge fløje ser truppen svagt besat ud, og det hjælper heller ikke at to af de stærkeste offensive kræfter, Simon Cox og Tom Hopper, ofte er ude med skader. Manager Kevin Bond får nok at se til.

Bristol Rovers skal igen prøve at konsolidere sig i rækken, men det kan blive svært denne gang. I foråret blev billetten til endnu en sæson i rækken reddet ved at være uhyre effektiv på relativt få målchancer, men kan det blive ved med at gå godt? Meget afhænger her af Jonson Clarke-Harris. Man har mistet Tom Lockyer til Charlton Athletic, men også fået gode spillere ind i skikkelse af indlægs-specialisten Luke Leahy og backen Mark Little. The Gas er ikke de mest oplagte nedrykningskandidater, men det ligner alligevel en sæson i konstant nærhed af stregen.

Wycombe Wanderers har trods sidste sæsons salg af Luke O’Nien fået et i forvejen smalt budget reduceret yderligere, så manager Gareth Ainsworth får i endnu højere grad brug for de psykologiske kneb til at tømre truppen sammen og fjerne presset fra spillerne. Bare to spillere er hentet til, og især fraværet af en oplagt målscorer kan komme til at koste dyrt i og med at Adebayo Akinfenwa næppe kan holde til at starte inde i samtlige kampe. Da klubben heller ikke råder over et akademi eller reservehold, kan skader hurtigt komme til at koste dyrt for en smal trup. De to lyspunkter er Dominic Gape og Alex Pattison på midtbanen.

Bury og Bolton Wanderers starter i skrivende stund med minus 12 points grundet administration og økonomisk råd, men det er uvist om nogen af de to klubber overhovedet kan gennemføre sæsonen. Således tæller eksempelvis Boltons trup bare fem spillere samt yderligere to på strejke. Uanset om de gør eller ej så er de to tidligere så hæderkronede klubber oplagte kandidater til nedrykning.

Et samlet bud på en slutstilling:

1. Sunderland
2. Peterborough United
3. Portsmouth
4. Ipswich Town
5. Rotherham United
6. Doncaster Rovers
7. Shrewsbury Town
8. Lincoln City
9. Oxford United
10. Fleetwood Town
11. Blackpool
12. Gillingham
13. Coventry City
14. Milton Keynes Dons
15. Burton Albion
16. Tranmere Rovers
17. AFC Wimbledon
18. Accrington Stanley
19. Bristol Rovers
20. Rochdale
21. Southend United
22. Wycombe Wanderers
23. Bury
24. Bolton Wanderers