2019-20: UC Dublin – Portsmouth 0-11 (testkamp)

Hattrick af Pitman da Pompey vandt tocifret.

Det er efterhånden en del år siden at korporlig afstraffelse af elever blev afskaffet ved lov i Irland, men det forhindrede ikke Pompey i at uddele en sportslig lussing da UC Dublins reserver blev slået med hele 11-0. I en mildest talt ensidig kamp, hvor ingen af udeholdets spillere var på banen i mere end én halvleg kom det hurtigt til udelukkende at handle om sejrens størrelse, samt opbygning af kampform naturligvis.

Manager Kenny Jackett havde inden kampen meldt ud, at han agtede at starte med de i hans øjne stærkeste elleve. Står det til troende kommer vi til at se rigtig meget til de nye spillere, for der var startpladser til både James Bolton, Paul Downing, Sean Raggett, Ross McCrorie og Ellis Harrison. Også Louis Dennis var blandt de startende elleve og fik sat to mål ind i de 45 minutter som han fik på banen. Det samme gjorde Ronan Curtis. Begge blev dog overgået af Brett Pitman som afløste en målløs Ellis Harrison ved anden halvlegs start, og i løbet af en periode på 20 minutter hen mod kampens slutning blev noteret for et hattrick. De resterende mål blev sat ind af Jamal Lowe, Gareth Evans, Ben Close samt den unge back Joe Hancott. I målet blev førstekeeper MacGillivray afløst af Alex Bass, så det blev også ved denne lejlighed understreget, at Luke McGee nu blot er tredjekeeper. Bortset fra disse observationer er det svært at lægge ret meget i dagens storsejr i og med at værterne som nævnt sparede adskillige stamspillere bl.a. både deres topscorer samt anfører. Men vi er i gang nu, og det lugter endelig igen af fodbold efter to måneders pause siden sæsonafslutningen.

Sommerens testkamp nummer to spilles på lørdag på Westleigh Park mod Havant & Waterlooville.

Træningskamp, UCD Bowl, 10. juli 2019

UC Dublin – Portsmouth 0-11 (0-5)

10. minut: 0-1 Ronan Curtis

16. minut: 0-2 Jamal Lowe

24. minut: 0-3 Louis Dennis

39. minut: 0-4 Ronan Curtis

41. minut: 0-5 Louis Dennis

49. minut: 0-6 Gareth Evans

60. minut: 0-7 Brett Pitman

76. minut: 0-8 Brett Pitman

78. minut: 0-9 Joe Hancott

80. minut: 0-10 Brett Pitman

84. minut: 0-11 Ben Close

Opstillingen (4-2-3-1): MacGillivray (Bass 46); Bolton (Walkes 46), Downing (Burgess 46), Raggett (Casey 46), Brown (Haunstrup 46); Naylor (c) (Morris 46), McCrorie (Close 46); Lowe (Evans 46), Dennis (Cannon 46), Curtis (Hancott 46); Harrison (Pitman 46)

På bænken: Bass, Walkes, Burgess, Casey, Haunstrup, Morris, Close, Evans, Cannon, Hancott og Pitman

Advarsler: ingen

Udvisninger: ingen

Tilskuere: ikke oplyst

Interview med Kenny Jackett efter kampen: