2018-19: Burton Albion – Portsmouth 1-2

Kontroversiel men vigtig sejr. 


Matt Clarke blev dagens helt med et 2-1 sejrsmål i kampens tillægstid mod Burton Albion om end det med stor sandsynlighed ville være blevet annulleret, hvis VAR havde været introduceret i League One. Desværre ændrede de tre points ikke på tabelplaceringen da både Barnsley og Sunderland foran vandt deres kampe (Luton spiller først søndag), men bag os tabte Charlton og er formodentlig færdige som kandidat til direkte oprykning.

Manager Kenny Jackett havde en enkelt ændring i ærmet da startelleveren blev annonceret. På venstre fløj blev der plads til Gareth Evans, som afløste Ronan Curtis på dennes position. Ireren fik dog kampens sidste tretten minutter på bekostning af netop Evans. Jackett valgte på dagen også at skifte system til en 4-3-3 opstilling

 

Første halvleg

Det var Pompey som var toneangivende i de første 45 minutter i det på dagen solrige Staffordshire. Gæsterne kreerede de fleste chancer og stod også for det mest seværdige pasningsspil, uden at der var tale om envejstrafik mod hjemmeholdets mål. The Brewers noterede sig også for en håndfuld skudforsøg, men hovedparten af disse var fra distancen, og voldte reelt ikke Craig MacGillivray problemer. Derfor var det også helt efter spil og chancer da Ben Close efter en halv times spil bragte os på 1-0 efter at Nathan Thompson lagde bolden til rette for ham på kanten af feltet. Efter føringen pressede hjemmeholdet lidt mere på og fremtvang da også et par nødvendige blokeringer i vores felt, men også ved pausefløjtet fremstod Pompey som det farligste af de to mandskaber.

 

Anden halvleg

Det ændrede sig foruroligende hurtigt i kampens anden halvdel, for bare to minutter efter pausen lå bolden i vores net, sat ind af Burtons i dette tilfælde totalt umarkerede topscorer Liam Boyce. Hvem der havde til opgave at dække ham op ved indlæg skal være usagt, men arbejdsfordelingen var åbenbart ikke helt afstemt. Også herefter virkede The Brewers klart bedst om end de halve chancer til Lucas Akins og Stephen Quinn ikke voldte vores keeper det store besvær. Det gjorde til gengæld hjemmeholdets kombinationer, og vi kom ofte til at se langsomme og sløsede ud mens individuelle defensive aktioner flere gange reddede os fra at komme bagud. Jackett reagerede med en dobbeltudskiftning efter lidt over en times spil, og med den tredje indskiftning tretten minutter før tid. Dette skifte – Curtis for Evans – skulle vise sig at blive afgørende. Ireren satte sig hurtigt i respekt med nogle gode løb og indlæg, hvoraf hans sidste af slagsen, to minutter inde i overtiden, gav bonus. Bolden endte hos Nathan Thompson, og selv om han så ud til at tæmme bolden med armen reagerede dommeren ikke. Thompson kunne herefter let lægge bolden til rette foran Matt Clarke, som ikke svigtede fra den korte afstand og sendte bolden sikkert i mål til en 2-1 føring, som reelt burde have været annulleret. Her havde vi marginalerne med os, og de var denne eftermiddag altså også nødvendige for at holde trit med konkurrenterne foran os.

 

Kommentarer fra manager Kenny Jackett

“When I saw the ball land for Matt’s left foot, I was optimistic and he didn’t need asking twice to slot it home. It was a great moment for him right in front of our fans, who cheered us on throughout a difficult game. The win keeps us right in the hunt and it’s important that we maintain that pressure on second spot. At the moment it’s nip and tuck, but I’m pleased to say that we’re still very much in there with four matches to go. Congratulations to the players because we’ve got 83 points now, which is excellent, and our away record is up there with anyone in all four divisions. There’s not much between any of the teams up there, so we have to keep fighting and keep believing.”

“We showed a resilience that was needed because although we took the lead, Burton came out for the second half and dominated. They deserved to get back into the game and then from 60 minutes onwards, it really could have gone either way. We brought Bryn Morris on to give us that extra midfielder when we needed it and had the mobility of Omar Bogle. Ronan Curtis also came on to make a difference and we managed to turn the tide, working hard to get the winner at the end.”

 

League One, The Pirelli Stadium, 20. april 2019

Burton Albion – Portsmouth 1-2 (0-1)

31. minut: 0-1 Ben Close

47. minut: 1-1 Liam Boyce

90.+2. minut: 1-2 Matt Clarke

Opstillingen (4-3-3): MacGillivray; N. Thompson, Burgess, Clarke, Brown; Naylor, Close, Evans (Curtis ’77); Lowe, Hawkins, Pitman (anfører) (Morris ‘61)

På bænken: Bass, Morris, Haunstrup, Curtis, Walkes, Bogle og Solomon-Otabor

Advarsler: Ben Close og Omar Bogle

Tilskuere: 4.024 (heraf 1.290) medrejsende Pompey supportere

Interview med manager Kenny Jackett efter kampen

Kampens højdepunkter