2018-19: Portsmouth – Arsenal U21 2-1 (EFL Trophy)

Green pokalhelten igen.

Andre Green er manden for de sene pokalmål. I al fald sendte lejesvenden fra Aston Villa os for anden gang på tre dage videre i en turnering, og dermed begynder vi efter hans skader endelig at se, hvad han kan tilføre holdet. Sejren på 2-1 betyder, at vi er klar til ottendedelsfinalerne i EFL Trophy.

Det var ganske enkelt hele startelleveren fra pokalsejren i Rochdale der blev skiftet ud denne tirsdag aften, da det blev til reservernes kamp i den blåhvide trøje. Inkluderet i startopstillingen var Adam May, netop returneret fra sit lån hos Aldershot samt to talenter fra akademiet, Matt Casey og Freddie Read. Førstnævnte spillede samtlige minutter mens det blev til knap en time for sidstnævnte. På bænken blev der plads til Joe Mason, som altså er klar igen efter skadespausen. Han afløste Read i 2. halvleg og fik 32 minutter på banen. Derudover var flere akademispillere at finde på bænken om end ingen af dem kom på banen denne aften.

Der er lodtrækning til næste runde på lørdag.

Første halvleg

Det var gæsterne der var først til at vise tænder denne kolde decemberaften da den hurtige Bukayo Saka med en hurtig vending i vores felt kom foran mål, men placerede skuddet lige på Luke McGee i vores mål. Pompey fik dog langsomt overtaget og kom også frem til en stor chance da et skud fra Anton Walkes måtte cleares på målstregen af Danny Ballard. Kort efter, i kampens 10. minut, lykkedes det så for os at komme på måltavlen efter en dødboldsitutation. Et hjørnespark fra Louis Dennis blev forlænget videre mod den fjerne stolpe af Walkes, og her dukkende vores rutinerede anfører Brett Pitman op og sendte med en fiks bevægelse bolden i nettet. Et typisk Pitman-mål.

Herefter sad vi ganske sikkert på kampen, og Adam May kunne have øget til 2-0 men hans skud fra 25 meter prellede af på den ene opstander og gik i spil igen. Også Louis Dennis forsøgte sig fra distancen og hans skud gik i en bue lige over Arsenal-målet. Udeholdet brillerede med fine boldberøringer på højt teknisk niveau og godt sammenspil men det blev aldrig rigtig farligt. Mod halvlegens slutning var det dog også kun halve chancer som vi selv kom frem til. Tættest på var Christian Burgess, men hans forsøg fra en spids vinkel blev blokeret af Danny Ballard, og dermed blev det bare til den ene scoring i kampens første 45 minutter.

Anden halvleg

Det tog lidt længere tid for kampen at finde sin rytme efter pausen, og bortset fra lejlighedsvis klumpspil i gæsternes felt skete der ikke synderligt meget i det første kvarter af anden halvleg. Første højdepunkt leverede Adam May da midtbanespilleren for anden gang trykkede af fra 25 meter, men igen ramte han stolpen og det blev ved skrækken for de unge Gunners. På dette tidspunkt lignede det et Pompey-mandskab i fuld kontrol, men alligevel fik udeholdet skabt balance i regnskabet i det 66. minut. Bukayo Saka trak ind i banen fra venstre side, og før nogen kunne nå at reagere sendte han et skruet skud i mål mens en prisgivet Luke McGee blot kunne se til. Kort efter kunne Arsenal-talenterne endda have bragt sin foran men Christian Burgess fik kastet sig ned i Tyreece John-Jules’ forsøg og det blev ved 1-1.

Pompey lagde i den resterende del af kampen pres på udeholdet i bestræbelserne på at fremtvinge et sejrsmål inden for ordinær tid, og med et kvarter igen ramte vi så for tredje gang træværket. Det var anfører Pitman der nåede først på et indlæg fra Anton Walkes, men hans hovedstød prellede af på stangen og blev efterfølgende clearet af Arsenal-defensiven. Kort efter blev Louis Dennis med en godt timet aflevering sendt alene igennem men hans skud gik forbi mål. Minuttet efter fik Andre Green muligheden for at bringe os foran igen men her klarede Arsenal-keeper Iliev med en fin fodparade. Med syv minutter igen lykkedes det dog alligevel for Green at komme på måltavlen. Fint kombinationsspil mellem Louis Dennis og Brett Pitman endte med at Green fik bolden serveret foran fødderne lidt i feltet, og fra den afstand havde Aston Villa lejesvenden ingen problemer med at sende bolden op i nettaget til en 2-1 føring til Pompey. De efterfølgende minutter plus tillægstid producerede ikke flere chancer og dermed blev det til videre avancement i turneringen for hjemmeholdet.

Kommentarer fra assistant manager Joe Gallen

“It was a really good performance – in both the first and second half – and we thoroughly deserved the win. I didn’t think it was going to come because we hit the post twice and also the bar, but we’re pleased with how we played from back to front. They scored with one of their only shots on target and gained some confidence from that, although we soon settled back into things. We didn’t quite get it right from set-pieces last season, but we’ve improved on that and it was nice to see Brett score from one. That was something we wanted to rectify and perhaps these academy sides don’t put as much emphasis on them.”

“We had some younger players out there, along with the experienced guys who needed minutes to keep up their fitness levels. I was pleased with the attitude of all of them. We know Adam’s got a lot of talent – nobody’s denying that – but he’s found it difficult to break into the team and he’s needed to be out there playing men’s football. He’s not a natural left-footer, but it looked like that when he smashed one against the woodwork in the second half. Matt came in alongside Christian Burgess and it could have been daunting, but he grew in confidence and you expect him to win headers when you look at the size of him. Freddie’s neat and tidy. He didn’t give the ball away, keeping it rolling and has got really a good attitude.”

EFL Trophy, Fratton Park, 4. december 2018

Portsmouth – Arsenal U 21 2-1 (1-0)

10. minut: 1-0 Brett Pitman

66. minut: 1-1 Bukayo Saka

83. minut: 2-1 Andre Green

Opstillingen (4-3-3): McGee; Walkes, Burgess, Casey, Haunstrup; May, Rose, Read (Mason ’58); Green, B. Pitman (anfører), Dennis

På bænken: L Pitman, Mnoga, Johnston, Flint, Smith, Maloney og Mason

Advarsler: Walkes og Dennis

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 3.109 (heraf 188 medrejsende Arsenal supportere)

Højdepunkter fra kampen:

 

Post-match kommentarer fra assistant manager Joe Gallen: