Vi var ikke klar fra start.

Af: Jean Robert Tankred

Efter to sejre i rap kom vi ned på jorden igen mod Doncaster, men den umiddelbare fornemmelse er, at det var selvforskyldt, og noget som spillere og manager må tage på deres kappe. Nederlaget betyder at der nu er to points op til play-offs i stedet for et enkelt, så pointtabet er naturligvis ikke katastrofalt. I stedet understreger det nærmere, at vi stadig mangler en del for virkelig at blande os i subtoppen, og at holdet reelt ikke er klar til det endnu.

Kenny Jackett ændrede startelleveren fra kampen mod MK Dons på en enkelt position. Gareth Evans fik rollen som offensiv højrefløj i stedet for Jamal Lowe – en disposition der skulle vise sig kun at holde i de første 45 minutter inden de to spillere byttede plads igen. På bænken var der plads til Conor Chaplin igen, og også han kom på banen fra anden halvlegs start.

Første halvleg

Begge hold startede i et højt tempo og søgte det offensive spil. Efter bare tre minutter viste værterne desværre for os en nærmest klinisk effektivitet da deres første store chance konsekvent blev omsat til mål. Et indlæg fra højre side fik lov til at passere igennem feltet, hvor en totalt umarkeret Liam Mandeville ingen problemer havde med at prikke bolden i nettet. 1-0. Bare to minutter senere faldt så det der skulle vise sig at være kampens afgørelse. I et forsøg på at cleare et hjørnespark taget i højre side fik Christian Burgess uheldigt den sidste tå på bolden så den strøg i mål forbi en totalt chanceløs Luke McGee. 2-0. Et par minutter senere kunne det endda være blevet til 3-0, og igen var opskriften den samme: Et indlæg fra højre side blev ikke afvist, med det resultat, at bolden strøg på tværs af feltet og lige ved siden af mål. Det lignede noget som vi også havde problemer med for to sæsoner siden i League Two. Vi skulle hen til midtvejs i første halvleg før vi langsomt havde rystet den dårlige start af os, da et forsøg fra Christian Burgess måtte sparkes væk på hjemmeholdets målstreg af Joe Wright. Det var til gengæld den eneste gang vi virkelig udstrålede fare før pausefløjtet.

Anden halvleg

Som nævnt reagerede Jackett ved at sende to friske folk, Lowe og Chaplin, på banen straks fra halvlegens start. For sidstnævntes vedkommende var det angriberens kamp nummer 100 i Pompey trøjen, og han var tæt på at fejre det med et mål. Chaplin tog sig af et frispark begået mod Hawkins på kanten af feltet, og hans forsøg sad lidt for præcist – nemlig på trekantsammenføjningen. Det var sort uheld. Reduceringen kom dog alligevel, og det var en situation som Doncaster-målmand Ian Lawlor nok helst vil glemme. En tilbagelægning fra Mathieu Baudry strøg nemlig under hans fødder og trillede til de flestes overraskelse i nettet. Da målmanden ikke rørte bolden var det endda den stakkels franskmand der blev krediteret for selvmålet.

2-1 målet gav os et tydeligt løft mens hjemmeholdet viste tegn på nervøsitet, da deres gode start på kampen nu var i fare. Et par indlæg fra Matty Kennedy skabte panik i Doncasters felt, dog uden at vi kunne slå kapital af det. Tættest på kom Chaplin, men hans forsøg gik forbi mål. Men netop som de medrejsende Pompey-supportere lugtede et comeback gjorde vi igen livet svært for os selv. Efter en mindre batalje med hjemmeholdets Niall Mason sparkede Dion Donohue ud efter ham. Ikke meget, men nok til at give kampens dommer mulighed for at vise ham ud, hvilket han da også gjorde. Selv nede på ti spillere fortsatte vi dominansen mens Rovers valgte blot at stille sig ned og afvente muligheden for at slå kontra. Den kom aldrig rigtig, men omvendt havde vi ikke overraskende svært ved at åbne hjemmeholdets defensiv med en mand i undertal. Det lykkes så alligevel kort før tid, og her burde Jamal Lowe have sikret os et point, men målmand Lawlor gjorde desværre for os sin tidligere fejl god igen med en klasseredning af Lowes hovedstød fra nært hold. Dermed slap Doncaster med skrækken, og de vandt kampen på deres lynstart.

Hvad kan vi lære af kampen?

Vi har nu flere gange i denne sæson tabt en kamp i de første 30 minutter, men aldrig set så uforberedte ud som mod Doncaster, der reelt burde have været foran med 3-0 efter ti minutter. Det er nævnt før, men vi bliver ganske enkelt nødt til at stå bedre imod når modstanderen prøver at lægge pres på fra første fløjt. Det er dyre og unødvendige lærepenge, især når vi har stået i samme situation flere gange før. At vi både i går og i kampen i Northampton i tillæg var uheldige at score selvmål ændrer ikke ved at vi virker lidt for ustrukturerede i defensiven når kampen går i gang. Spillerne kender hinanden, kommunikationen bør ikke være et tema, og alle kender de indbyrdes aftaler. Alligevel er vi til tider lidt for overraskede og benovede over, at nogle modstandere bare er der fra første minut. Det begynder nu at ligne et svagt punkt, hvilket betyder at der er risiko for, at endnu flere modstandere vil bruge netop denne taktik mod os. Så det er nu at vi skal lære af fejlene, det er nu at vi skal vise, at vi godt kan være med på dette niveau. At hverken Northampton eller Doncaster kommer til at være tophold i denne sæson er bare endnu mere salt i såret.

Udvisningen af Donohue var vores tredje i denne sæson, og det er for meget med tanke på, at vi ikke er længere fremme end 14. spillerunde. I hele sidste sæson nåede vi ikke op på mere end to af slagsen. Det er et tegn på, at vi er mere pressede, udfordrede, og måske at vi har nogle andre typer spillere blandt de nye ansigter. Under alle omstændigheder er det noget som Jackett bør have fokus på, for karantænerne rammer os på flere plan – både kort- og langsigtet. I dette tilfælde må det forventes at det giver Brandon Haunstrup en chance for at kæmpe sig tilbage i startopstillingen igen. Det vil ikke nødvendigvis være en svækkelse, men dårlig disciplin er et tegn på, at vi er for lette at bringe ud af fokus, og det er kort sagt uprofessionelt.

Kommentarer fra Kenny Jackett

“Doncaster had three clear-cut chances in the first six minutes of the game and took two of them. We’ve gone away to Northampton and Scunthorpe recently, and given ourselves a mountain to climb – and we did the same again. For the first goal, Tommy Rowe’s gone inside two of our players and we know he’s capable of that, so defensively it was poor. There was some misfortune about the second one, but we’ve just given them too many opportunities. We’re the away side and we need to start strong to make sure that we stay in the game, but instead Doncaster found themselves in pole position. There were some key moments after that, with Christian’s header cleared off the line and Conor Chaplin had a free-kick that hit the woodwork. We kept battling away, got one back and even after going down to 10 men we had a good chance through Jamal Lowe. But we shouldn’t be putting ourselves into the position where we’re giving ourselves those problems and we’ve done it too many times. I can’t say that we were necessarily outclassed – we just got it wrong in the opening stages and that cost us.”

“Dion’s kicked out at the player and you just can’t do that. He’s given the referee the opportunity to send him off. He has to take the responsibility for his actions. I’ve spoken to him and told him exactly that. We can talk about the referee or their bench, but if you kick out – even if it was just a small flick – you open yourself up to get a red card.”

League One, Keepmoat Stadium, 17. oktober 2017

Doncaster Rovers – Portsmouth 2-1 (2-0)

3. minut: 1-0 Liam Mandeville

5. minut: 2-0 Christian Burgess (selvmål)

54. minut: 2-1 Mathieu Baudry (selvmål)

Opstillingen (4-2-3-1): McGee; Thompson, Burgess, Clarke, Donohue; Close, O’Keefe; Evans (anfører) (Lowe ’46), Bennett (Chaplin ‘46), Kennedy; Hawkins

På bænken: Bass, Haunstrup, Oxlade-Chamberlain, Naismith, Lowe, Chaplin og Rose

Advarsel: Burgess og O’Keefe

Udvisning: Donohue

Tilskuere: 7.211 (heraf 620 Pompey supportere)

Under følger videoer og flere bilder fra kampen: