Kennedy sørgede for tre points foran rullende kameraer.

Af: Jean Robert Tankred

Med en sejr på 1-0 hos Gillingham hentede vi sæsonens anden af slagsen på udebane trods stort mandefald. Hjemmeholdet havde meget sigende for deres sæsonstart ikke et eneste skud inden for målrammen. De tre points bragte os op på en forholdsvis beskeden 13. plads, men midterfeltet er reelt meget bredt, og den play-off givende sjetteplads er blot tre points væk.

Kenny Jackett havde fundet plads til to nye ansigter i forhold til Oldham-kampen. I fraværet af Brett Pitman fik Curtis Main chancen fra start for første gang i mere end et år, da Jackett foretrak at bruge Oliver Hawkins i den centrale defensiv i stedet for i front. Også Kyle Bennett var at finde i startelleveren på bekostning af Drew Talbot, hvis dårlige kamp sidst altså kostede ham denne gang. Kampen betød også spilletid til Brandon Haunstrup for første gang siden august da han fra bænken kom ind og fik de sidste 23 minutter af kampen.

Hos værterne spillede Conor Wilkinson hele kampen uden at gøre væsen af sig.

1. halvleg

Mange TV-seere havde givetvis fjernbetjeningen i hånden, parat til at zappe over på en bagedyst eller lignende da kampen startede i et sløvt tempo uden optræk til de store chancer. Matty Kennedy forsøgte sig udefra med et skruet skud, der dog ikke voldte Tomás Holy i Gillinghams mål det store besvær. Også Ben Close sendte et skud afsted fra distancen med samme resultat. Langsomt sled hjemmeholdet sig ind i kampen, og efter 34 minutters spil mente de, at de burde have fået tilkendt et straffespark. Sean Clare faldt til jorden i en nærkamp med Oliver Hawkins, men kampens dommer vinkede afværgende, og det lignede da mest af alt, at forseelsen – hvis der da overhovedet var en – fandt sted uden for det kriminelle felt. I minutterne før pausen tilkæmpede Pompey sig en række hjørnespark, men selv om Matt Clarke fik hovedet på to af disse, blev de aldrig for alvor farlige. I stedet var det The Gills der sluttede halvlegen bedst af, og Josh Parker sendte en helflugter tæt forbi mål. Det blev dog målløst ved pausen.

2. halvleg

Bare 26 sekunder inde i anden omgang faldt det der skulle vise sig at være afgørelsen på kampen. Nathan Thompson sendte et indlæg ind foran mål, hvor Curtis Main fik hovedet på bolden, der uheldigvis tog den ene stolpe og gik i spil igen. Her var Matty Kennedy til gengæld hurtigst til at opsnappe den og sende riposten i mål. 0-1. Herefter fulgte en periode med Pompey som den dominerende part med et par småchancer til følge. Stik mod kampens udvikling slog hjemmeholdet så pludselig til ved Josh Parker, og Gills-supporterne troede da også i et kort sekund, at udligningen var en kendsgerning. At det ikke var tilfældet skyldtes at der forinden var vinket for offside – en kendelse der var hårfin men tilsyneladende korrekt. Der slap vi med skrækken. Kort efter måtte en humpende Dion Donohue forlade banen og blev erstattet af Brandon Haunstrup, der overtog pladsen som venstre back. Også efterfølgende sad vi på det meste, men bortset fra et skud fra Matt Clarke i kampens sidste minut, der strøg lige forbi hjemmeholdets mål, kom vi ikke tæt på at udbygge føringen. Det viste sig i sidste ende heller ikke at være nødvendigt, da Gillingham reelt intet offensivt havde at byde på, og dermed kunne vi igen sætte tre points ind på kontoen.

Hvad kan vi lære af kampen?

Set i lyset af skadessituationen er det nok ikke forkert at sige, at The Gills var den rette modstander på rette tidspunkt. De få chancer de kom frem til tog vi os af trods en lettere alternativt udseende defensiv. Samtidig var der dog en stålsathed over os som vi desværre har set for lidt til i denne sæson. Under alle omstændigheder var sejren af stor vigtighed også psykologisk da vi hurtigt kom op på hesten igen efter sidste lørdags nederlag, og fik skabt afstand til den del af tabellen, hvor de færreste mener at vi hører hjemme.

Kommentarer fra manager Kenny Jackett

“It keeps us in touch with the top teams and I don’t really think we’ve hit top form yet this season. We had good control of the game and saw a lot of the ball, while it was great to come away with the clean sheet. We were able to get the ball out wide and into the danger areas against a back five who were tough to break down. That happened more and more as the game went on. Sometimes it’s about defending well to stay in it and then taking your chances in the second period.”

We’ve had a high number of changes in our back four, but I felt that Hawkins would be needed because of the amount of headers we’d have to win. We battled well at the back and kept it tight, which allowed us to then get the ball to our danger players. Our fans are so good and noisy that we know they can lift us if we’re kicking towards them in the second half.”

League One, Priestfield Stadium, 8. oktober 2017

Gillingham – Portsmouth 0-1 (0-0)

46. minut: 0-1 Matty Kennedy

Opstillingen (4-2-3-1): McGee; Thompson, Hawkins, Clarke, Donohue (Haunstrup ’67); O’Keefe (anfører), Close (Rose ‘83); Lowe, Bennett (Evans ’83), Kennedy; Main

På bænken: Bass, Talbot, Oxlade-Chamberlain, Evans, Haunstrup, Rose og Naismith

Advarsel: Thompson og Clarke

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 8.163 (heraf 1.333 medrejsende Pompey supportere)

Under følger videoer og flere bilder fra kampen: