Jamal Lowes to pletskud åbnede døren til League One.

AV: Jean-Robert Tankred

Efter fire trælse og fortvivlende sæsoner i den fjerdebedste række nåede vi endelig målet da vi på Meadow Lane i Nottingham sikrede os oprykning via en 3-1 sejr hos Notts County. Manden i skysovs var den indskiftede Jamal Lowe, der med to scoringer afgjorde kampen og sendte de mere end 4.000 medrejsende supportere i en himmelsk sejsrus. De tre points viste sig nemlig at være nok, da Luton samtidig smed points i Mansfield.

Igen havde Paul Cook holdt kortene tæt ind til kroppen vedrørende skader, og måtte foretage to ændringer da hverken Matt Clarke og Danny Rose blev klarmeldte grundet småskader. Det gav i stedet startpladser til Jack Whatmough og Amine Linganzi. På bænken blev der for første gang plads til den tidligere Magpies-spiller Aborah, der fik de sidste minutter på sin tidligere hjemmebane. Lidt overraskende var også Curtis Main blevet inkluderet i førsteholdstruppen på bekostning af Nicke Kabamba.

Hos værterne spillede Richard Duffy hele kampen mens der til gengæld slet ikke blev spilletid til Carl Dicksinson.

Lidt malurt i bægeret blev der desværre også plads til, da formand Iain McInnes efter kampen annoncerede, at han med øjeblikkelig virkning trak sig fra posten. Der kan så spekuleres i, hvorvidt tilbageskridtet har noget at gøre med Michael Eisners interesse i klubben, men tanken er nærliggende.

1. halvleg

Mens stemningen på tribunerne fra start af var fantastisk, var spillet på banen forholdsvis begivenhedsløst indtil Richard Duffy noget klodset væltede Kal Naismith omkuld i feltet efter at denne var brudt gennem værternes forsvarskæde. Udnyttelsen af straffespark har tidligere været et problem for os i denne sæson, men Gareth Evans havde ingen problemer med at omsætte nummer to i tre kampe til mål. 1-0 til Pompey. Kort efter fik stemningen endnu et nøk opad da det blev annonceret at Luton var kommet bagud med 0-1 i Mansfield små 25 kilometer nord for Nottingham. Man skulle tro at det ville løfte Pompeys spil, men i stedet var det hjemmeholdet der begyndte at få et lille overtag i spillet. Det udmøntede sig i et par situationer i vores felt, hvoraf den farligste opstod da Carl Baker i sidste øjeblik fik en ellers løs bold sparket væk foran en Magpies-spiller. De helt store chancer blev det dog ikke til, og derfor blev det ved det ene mål ved pausen.

2. halvleg

Efter pausen virkede Notts County ekstra opsatte på at forpurre Pompeys oprykningsfest, og Matt Tootle fandt med en fin aflevering angriberen Adam Campbell men hans helflugter strøg over David Fordes mål. Vi var altså advarede, men alligevel lykkedes det for hjemmeholdet at få udlignet stort set samtidig med meldingen om en udligning i Mansfield. Elliott Hewitt sendte en høj aflevering ind i vores felt til Jorge Grant som køligt sendte bolden i en bue uden om vores målmand og i nettet. 1-1.

Vi måtte reagere, og der blev også iværksat tiltag fra Paul Cook på sidelinjen. Conor Chaplin blev sendt på banen i stedet for den noget anonyme Gary Roberts, men det hjalp ikke umiddelbart på vores spil. Vi havde stadig problemer med at få skabt noget virkeligt brugbart på nær halve chancer til først Baker og siden Chaplin, men fik da iværksat noget der lignede et pres. Med tyve minutter igen fik vi så igen tilført friske kræfter – denne gang i skikkelse af Jamal Lowe, der erstattede Carl Baker. Det ændrede i højere grad balancen i kampen, og vi virkede pludselig langt mere direkte og farlige. Kyle Bennett sled sig på venstre side igennem men hans ellers fornuftige afslutning blev tippet over mål af Magpies-keeper Adam Collin. Et par minutter senere var det Lowe der forsøgte at komme igennem på venstre fløj, og det havde han mere held med. Et par træk inde i feltet bragte ham i skudposition, og han fik skruet bolden tilpas meget så den gik i en bue uden om Collin i gæsternes mål. 2-1 til Pompey. Kort efter appellerede hjemmeholdets fans og spillere for straffespark da et skud ramte Christian Burgess på armen i feltet, men kampens dommer mente at det var bold til arm, og vinkede afværgende. Notts County forsøgte ihærdigt at fremtvinge en udligning i kampens døende minutter, men på et kontrastød blev kampen i stedet endegyldigt afgjort af Lowe, der alene med målmanden lobbede bolden over ham til kampens sidste scoring. 3-1 til os. Kort efter blev der fløjtet af, og da kampen i Mansfield minuttet før var endt 1-1 kunne de ellevilde og glade Pompey-supportere invadere banen i en festrus.

Hvad afgjorde i sidste ende oprykningen?

For små seks uger siden tabte vi i endnu en skuffende forestilling på Fratton Park med 0-1 til Crewe Alexandra. Afstanden op til Carlisle på tredjepladsen var ganske vist på blot fire points, men fornemmelsen var, at vi igen-igen havde formøblet en gylden mulighed for at rykke tættere på top tre. Samtidig kunne fortvivlelsen over den manglende pointmæssige stabilitet nærmest skæres ud i pap, så håndgribelig var den. Og så ventede den alligevel lige rundt om hjørnet. Uventet men glædeligt begyndte vi at tage sejr efter sejr, og af de efterfølgende ni kampe vandt vi syv og spillede en enkelt remis. Kun vores off-day i Stevenage står som en kuriøs parentes fra den periode.

Vi fandt altså oprykningsformen på det afgørende tidspunkt. Stærkt udslagsgivende var at vi, igen fraregnet kampen hos Stevenage, sort set ikke lukkede mål ind, og derfor også kun yderst sjældent kom bagud i kampene. Det skete kun to gange, nemlig hos Stevenage og i fredags mod Plymouth – de eneste to kampe, hvor vi endte med at smide points.

Bortset fra et par enkelte kampe holdt Cook fast i sin 4-2-3-1 opstilling, som han med succes havde brugt hos Chesterfield. Den var og er stadig ikke populær hos supporterne, giver angriberne svære betingelser, men bar i sidste ende frugt. Midt i debatten om systemer og manglende spilletid til angriberne må vi give kredit til Paul Cook. Selv om det ofte virkede ulogisk så virkede det trods alt. Målet blev indfriet, og hvem kan argumentere imod en vinder

Kommentarer fra manager Paul Cook

“I’m delighted. We’ve been here for the best part of two years now with the aim of getting this club promoted. I can still remember the pain of that play-off defeat at Plymouth last season, so to see the fans celebrating like they did is something that will remain with me for a long time.”

“Our supporters are – without doubt – as vociferous, passionate and loyal as you will ever get. If we had to play a game to stay in this league then you would have still got four or five thousand turning up. That goes without saying.”

“I’ve always backed the players and these boys have become instant heroes of Portsmouth Football Club – I’m thrilled for them all. This club has been put on the floor, but we’re not on the floor anymore. That’s great for everyone. It’s not about me. It’s just a great night for this club and we should all take stock and realise that we’ve all had a part to play. Now we’re a League One team and one that wants to get back into the Championship.”

Et par ord fra Magpies-manager Kevin Nolan

«First and foremost, I’m delighted for Paul Cook and Leam Richardson. They’ve achieved what they set out for this year and we wish them all the best going forward. I thought we gifted Portsmouth the game today and I was a bit disappointed that we didn’t manage it as well as we have done in the past. I think we maybe got caught up in the occasion, but it’s a good learning curve for us. We’ll bottle these memories and hopefully next year we’ll have days like this.»

League Two, Meadow Lane, 17. april 2017

Notts County – Portsmouth 1-3 (0-1)

14. minut: 0-1 Gareth Evans (straffespark)

51. minut: 1-1 Jorge Grant

77. minut: 1-2 Jamal Lowe

90. minut: 1-3 Jamal Lowe

Opstillingen (4-2-3-1): Forde; Evans, Whatmough, Burgess, Stevens; Linganzi, Doyle (anfører); Baker (Lowe ’69), Roberts (Chaplin ’62), Bennett (Aborah ’90); Naismith.

På bænken: O’Brien, Talbot, Davies, Main, Lowe, Chaplin og Aborah

Advarsel: Linganzi, Chaplin og Naismith

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 12.184 (deraf 4.366 medrejsende Pompey supportere)