Stærk udesejr tænder håbet igen.
AV: Jean-Robert Tankred
Med en eminent vigtig sejr på 3-1 hos Luton Town rykkede vi igen lidt tættere på top tre, samtidig med at vi byttede plads med The Hatters i tabellen. Der er almen enighed om, at dette var en af sæsonens bedste kampe fra vores side af, og der er da heller ingen tvivl om, at vi fik sendt et kraftigt signal til konkurrenterne i toppen af rækken om, at vi er lige i hælene på dem.
Paul Cook havde blot fundet anledning til en enkelt ændring på holdet, og det var det allerede planlagte bytte i angrebet, hvor Michael Smith fik chancen i stedet for den spærrede Conor Chaplin. På bænken blev der plads til Amine Linganzi efter midtbanespillerens udståede karantæne på tre spilledage.
1. halvleg
I den måske mest begivenhedsrige første halvleg i denne sæson skortede det ikke på målchancer, og selv om tre af dem blev udnyttet var der muligheder for det dobbelte. Efter at vi var de første til at vise tænder via et hovedstødsforsøg af Matt Clarke, var det hjemmeholdet der tog en tidlig føring ved topscorer Danny Hylton i en situation, hvor Gareth Evans ikke lå tæt nok på ham. Bare minuttet senere havde angriberen bolden i nettet igen, men denne gang blev jubelscenerne afbrudt af linjevogterens flag ude på sidelinjen. Offside-kendelsen var korrekt nok, men alligevel føltes det som et afgørende moment i kampen, for i stedet for 2-0 stod der kort efter 1-1 på måltavlen da Michael Smith med et listigt skud udefra via den fjerne stolpe kunne bringe balance i regnskabet.
Det var to offensive mandskaber der havde sat hinanden stævne denne kolde novemberaften, og også efter de to relativt hurtige mål fortsatte kampen med at bølge frem og tilbage. Gary Roberts havde et fint forsøg fra distancen, der sad lige på Lutons keeper Christian Walton, og hjemmeholdets Olly Lee havde en stor mulighed da han helflugtede bolden lige forbi vores målramme. Roberts noterede sig for endnu en chance kort før pausen da han tvang Walton ud i en flot parade, og vores midtbanespiller skulle vise sig at have en afgørende finger med i spillet endnu før dommerens sidste fløjt efter de første 45 minutter. Det var nemlig ham der stod bag det hjørnespark som Gareth Evans med halvlegens sidste berøring fra nært hold sendte i netmaskerne til en 2-1 føring til Pompey, der sørgede for at en begivenhedsrig første halvleg sluttede med et brag.
2. halvleg
Pompey startede også anden omgang i et højt tempo og målsøgende. Bennett og Roberts havde begge halve chancer, der dog ikke voldte Lutons keeper det store besvær. Gæsterne overtog langsomt kontrollen med kampen, og fik til flertallet af supporterne på Kenilworth Roads store fortrydelse i stigende grad lukket ned for hjemmeholdet, der kun kom frem til spredte og harmløse forsøg. I den anden ende af banen var vi midtvejs i halvlegen tæt på at øge føringen da Michael Smith med et følt lob fandt Christian Burgess, der var søgt med frem. Desværre ramte hans hovedstød Lutons overligger og gik i spil igen. Minuttet efter var det Evans der kom frem til endnu et godt forsøg, der dog strøg centimeter forbi mål. Otte minutter før tid var det så alligevel ved at gå galt. Efter et hjørnespark til hjemmeholdet måtte David Forde bokse bolden ud af feltet, men den landede lige for fødderne af Alan Sheeran, hvis ripost måtte sparkes væk på vores målstreg af Matt Clarke. Her var vi både heldige og årvågne. At situationen blev afgørende for kampens udfald stod klart to minutter senere da vi omsider fik punkteret kampen med vores tredje mål denne aften. Det kom via en solotur fra Kal Naismith, som fik driblet sig gennem Lutons defensiv og fra en halvspids vinkel med et hårdt skud udplacerede Christian Walton i hjemmeholdets mål til 3-1. Det knækkede The Hatters, og heller ikke i de efterfølgende fem minutters tillægstid kom de frem til noget der bare lignede en chance. Dermed sluttede en flot forestilling fra Pompey, der kunne sende de næsten tusinde medrejsende fans glade hjem.
Hvad kan vi lære af kampen?
Det var skønt igen at se, hvor højt vores topniveau er når først vi rammer dagen. Afgørende blev det også, at vi i sidste ende fik lukket kampen ved stillingen 2-1 til os da hjemmeholdet begyndte at blive nærgående og var tæt på udligningen. Det er vel kun i 2-2 kampen hos Plymouth, at vi har dummet os til sidst – noget som kostede os igen og igen i sidste sæson. Det er den kløgtighed som kan betyde forskellen på automatisk oprykning og play-off lotteriet. Med topholdet Plymouths to nederlag i træk på egen bane (0-3 og 0-2), samt et Carlisle-mandskab der kun har fået et enkelt point i de seneste to kampe, kunne det ligne det rigtige tidspunkt at sætte klubberne over os under pres. Under alle omstændigheder har vi med sejren skabt en åbning for et angreb på toppen af League Two. Det er nu op til os at starte den stime af gode resultater, som sender os derop.
Efter en dårlig og lidet imponerende start på sæsonen har Michael Smith nu scoret to mål i de seneste to kampe, og begge har været særdeles vigtige for os. Han ligner stadig ikke en spiller der har mere end ti sæsonmål i støvlerne, men det er afgørende for os at han har slået til nu hvor vi har mest brug for ham med Curtis Main skadet og Conor Chaplin – i al fald i gårsdagens kamp – ude med karantæne. Det borger for bredden i truppen, hvilket kan føre os langt i en sæson, hvor der stadig resterer 29 spillerunder.
Kommentarer fra Paul Cook
“A couple of weeks ago I was talking about the worst performance in my time here against Wycombe. And this time – when you throw all things into the mix – it was probably one of our strongest. We were excellent and created a host of chances. I said before that both teams can hurt each other and the game panned out how I thought. Luton are set up to play football on a good pitch and there were two sides out there who wanted to win the game.”
“Michael Smith was fantastic and sometimes we have to be careful not to get after lads a bit too quickly. I must give credit to Luton as well because it takes two sides to play a game of football like that. But let’s not over-analyse and instead we want to look forward to another game on Saturday against Stevenage. We’ve been here before and won’t get carried away, but it was a great night for Portsmouth Football Club. This can be a tough club to play for and manage because of what the fans demand, but they just want success like the rest of us. They travel from work and pay their money to support us and all they want is to see us get promoted – we’ll do our best to give them that.”
League Two, Kenilworth Road, 22. november 2016
Luton Town – Pompey 1-3 (1-2)
7. minut: 1-0 Danny Hylton
11. minut: 1-1 Michael Smith
45. minut: 1-2 Gareth Evans
84. minut: 1-3 Kal Naismith
Opstillingen (4-2-3-1): Forde; Evans, Clarke, Burgess, Stevens; Rose, Doyle (anfører); Baker, Roberts (Naismith ’74), Bennett (Whatmough ‘88); Smith (Hunt ’90)
Bænken: O’Brien, Talbot, Linganzi, Lalkovic, Naismith, Hunt og Whatmough
Advarsel: Evans, Rose, Stevens og Hunt
Udvisning: Ingen
Tilskuere: 8.805 (heraf 975 Pompey supportere)