Drømmemål af Chaplin da vi tog den fjerde sejr på stribe.

AV: Jean-Robert Tankred

På vilje og spilleglæde, tilsat et snert af genialitet fra Conor Chaplin, fik vi sejr nummer fire i rap, og underbyggede den gode form der med lørdagens sejr bragte os op på andenpladsen. Den lidt tøvende start på sæsonen må dermed siges at være fortid, og der hersker igen optimisme omkring klubben.

Paul Cook holdt som forventet fast i den sejrrige startellever fra kampen mod Crawley, men blev med skaden til Curtis Main nødt til at foretage den første ændring allerede inden der var spillet en halv time. Til gengæld blev der denne gang holdt fast i 4-2-3-1 formationen gennem hele kampen.

1. halvleg

På en varm eftermiddag i september med momentvise byger var det for en gangs skyld gæsterne på Fratton Park, der kom bedst ud af starthullerne. Dem som havde forventet en defensiv tilgang af Wycombe blev således overraskede over at se modstanderen udfordre os. David Forde måtte være på sin post for at forhindre en tidlig 0-1 scoring af Aaron Pierre efter lettere kaotisk forsvarsspil i vores felt, men efter ti minutter måtte vores målmand alligevel pille bolden ud af nettet. En totalt umarkeret Paul Hayes havde nemlig ingen problemer med at sige tak for tid og plads og udplacerede vores keeper. Målet satte til gengæld gang i Pompey, der i de efterfølgende minutter satte The Chairboys under et tungt pres. Ud over spildominans førte det desværre ikke til meget, og i det 25. minut måtte de blåt- og hvidtklædte supportere så se Curtis Main forlade banen efter et hændeligt sammenstød med Aaron Pierre. Til deres overraskelse og store glæde valgte Paul Cook at sende Conor Chaplin på banen, og det træk skulle blive afgørende allerede inden pausen. Inden da, og med ti Pompey-spillere på banen, var vi til gengæld pænt heldige da Sam Wood kun ramte den ene stolpe med et forsøg, som derefter dalede ned i armene på David Forde.

The Blues satte nu ekstra pres på, og Chaplin måtte se et skud blive blokeret i feltet mens Lalkovic med lidt mindre tøven kunne have skudt på mål i en god position. Efter 34 minutters spil gik den så hellere ikke længere for Wycombe, men der måtte et godt gammeldags kludemål til for at fremtvinge den fortjente udligning. Den sørgede Christian Burgess for med et mål scoret stort set på selve målstregen efter massivt klumpspil i gæsternes felt. Pompey fastholdt også efter 1-1 målet presset, og blev belønnet kort efter. Gareth Evans fik hovedet på et indlæg fra Carl Baker, men forsøget blev blokeret med armen af Wycombes Sido Jombati, og så blev der helt korrekt dømt straffespark af kampens dommer. Her svigtede vores faste skytte Gary Roberts ikke og gjorde det til 2-1 med et hårdt skud i nettaget. Med to minutter igen før pausen skulle man så tro, at det var det for de første 45 minutter, men det var det så langt fra. For anden gang i kampen var der ingen der tog ansvar for at dække op for Paul Hayes, og så kunne han med en helflugter score sit andet mål denne eftermiddag bag en sagesløs David Forde. Man kunne tro at en så hurtig udligning ville lægge en dæmper på hjemmeholdet, men det gjorde det ikke, og selv om dommerens tillægstid var ved at rinde ud, var der tid til en lille genistreg fra Conor Chaplin. En aflevering fra Roberts løftede han ude på venstre fløj således først op over Anthony Stewart, hvorefter han med et hovedstød sendte bolden over en lettere strandet Jamal Blackman og i mål til en 3-2 føring til hjemmeholdet. Wycombe-spillerne protesterede over, at Roberts forinden havde taget bolden ned med armen men dommeren var heldigvis af en anden mening.

2. halvleg

Paul Cook fandt anledning til en enkelt udskiftning i pausen, hvor Kal Naismith erstattede Milan Lalkovic. Efter en halv chance til gæsterne var det igen Pompey der satte sig på kampen, og Gary Roberts burde have sendt et indlæg fra Chaplin mod mål, men mistimede skuddet fuldstændig. Så var Carl Baker mere skarp i det 54. minut, hvor han ved den fjerneste stolpe kom først på en aflevering på tværs af mål af Gareth Evans og fra en spids vinkel lige præcis fik sendt bolden i mål til 4-2. Selv med en tomålsføring slappede Pompey dog ikke af men pressede yderligere på for flere scoringer. Gæsterne forsøgte at komme ind i kampen med to offensive indskiftninger af Dayle Southwell og Adebayo Akinfenwa men presset på dem var for tungt, og de to angribere fik aldrig plads til at blive farlige. I stedet var Enda Stevens ved at øge føringen men vinklen blev for spids for vores venstre back, og Jamal Blackman i Wycombe-målet kunne let snuppe skuddet. Herefter valgte hjemmeholdet at drosle ned for tempoet og sørge for, at neutralisere gæsterne, hvilket lykkedes uden problemer. Dermed sluttede det ganske fortjent 4-2 til Pompey, der på dagen kun blev testet grundet egen uopmærksomhed.

Hvad kan vi lære af kampen?

Efter tre clean sheets på stribe gik det mindre godt denne gang, med til dels store fejl i defensiven, der prompte blev straffet. Mod Wycombe manglede igen nogle af de faste spillere i bagkæden, og det kunne ses denne gang. Heldigvis har vi fået gang i offensiven nu, som mere end kompenserede for fejlene bagude. Positivt var det også, at vi fik vendt kampen om end det skal indrømmes, at vi havde marginalerne med os da det gjaldt. Det er således et godt spørgsmål om vi havde stået med tre points efter kampen, hvis gæsterne var kommet på 2-0. Når det er sagt så skal drengene have al kredit for at blive ved med at presse på, og her er det tydeligt hvad tre sejre på stribe havde gjort for mentaliteten og troen blandt spillerne. Kan også vi overføre det til kampene på udebane begynder det efterhånden at se fornuftigt ud.

De fleste supportere havde utvivlsomt regnet med, at Michael Smith var manden der kom på banen da det viste sig, at Curtis Main ikke kunne fortsætte. Men en stor cadeau til Paul Cook for at se helt rigtigt, men også at bryde det sædvanlige mønster. At indskiftningen så næppe er ensbetydende med, at Chaplin er hoppet foran Smith i køen af angribere er så en anden historie.

Kommentarer fra assistant manager Leam Richardson

“It had everything for the neutral – goals, penalties, tackles. There was plenty of open football in the end. Wycombe came here with a game-plan to frustrate us and try to nick a goal. They did that, so I’m pleased with how the lads dug in and showed plenty of resilience. We weren’t at it defensively in the first half, but we addressed that at the break and I have to give the lads credit for how they responded. It’s great to see the work that we’re doing on the training pitch paying off and long may that continue.”

“Conor’s goal was as cheeky as it gets and Carl worked hard to get in the box and convert at the back stick. The lads have put plenty of effort in throughout the week and they deserve that outcome, so well done to them.”

Hvad Conor Chaplin sagde efter kampen

“It was just instinctive after a good ball from Robbo that left them stretched at the back. I saw the defender throw his head in to try to get the ball, so I’ve tried to chip it over him. It probably went higher than I anticipated, but as it was dropping down I just looked at the keeper. He went to come out and then he backtracked. He was a little bit indecisive, so I lobbed it over him with a header.”

“That’s four in a row now and last season there was a big thing about us not being able to get three until April. So well done to the lads and I think we deserved it because we’ve shown a lot of grit and determination.”

League Two, Fratton Park, 10. september 2016

Portsmouth – Wycombe Wanderers 4-2 (3-2)

10. minut: 0-1 Paul Hayes

34. minut: 1-1 Christian Burgess

43. minut: 2-1 Gary Roberts (straffespark)

45. minut: 2-2 Paul Hayes

45. minut: 3-2 Conor Chaplin

53. minut: 4-2 Carl Baker

Opstillingen (4-2-3-1): Forde; Evans, Davies, Burgess, Stevens; Rose, Doyle (anfører); Baker, Roberts (Hunt ’88), Lalkovic (Naismith ’46); Main (Chaplin ’25).

På bænken: O’Brien, Clarke, Hunt, Chaplin, Naismith, Linganzi og Smith

Advarsel: Roberts, Baker og Davies

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 16.262 (489 Wycombe supportere)