2016-17: Yeovil – Pompey 4-3 (Checkatrade Trophy)

Hattrick af Smith var forgæves.

AV: Jean-Robert Tankred

Tre mål af Michael Smith rakte ikke til points da vores første puljekamp i Checkatrade Trophy blev tabt med 3-4 til Yeovil. Paul Cook havde ændret på hele start-elleveren fra Exeter-kampen for at give hvad der utvivlsomt også må være de startende elleve på lørdag mod Crawley en pause. Det resulterede i et underholdende og medrivende opgør, der dog også var præget af sløset målmands- og forsvarsspil på begge sider.

Smith lignede ikke en mand med nul ligamål på kontoen men så sandelig en som havde noget at bevise. Der var også bare spillet ti minutter da han bragte os foran på et flot hovedstødsmål. Allerede i det første minut kunne hjemmeholdet dog være kommet på 1-0, men den gamle og lidet populære Pompey-spiller Izale McLeod ramte den ene stolpe. Angrebsivrige Yeovil skulle ikke vente længe før de fik hul på bylden, og især i hele første halvleg fik de alt for let spil. Hvor udligningen til 1-1 ved Mugabi var en anelse heldig da skuddet blev rettet af, var målene til 2-1 og 3-1 til gengæld køligt sat ind om end Eaves og McLeod fik alt for meget plads af vores defensiv. Her var det tydeligt at se at vores bagerste kæde på dagen bestod af tre midtbanespillere og en spiller der først nu er begyndt at vende tilbage efter en lang skade. I den anden ende var målræven Smith på spil igen og satte 2-3 reduceringen ind fra nært hold. Det tog desværre bare to minutter før The Glovers igen havde en føring på to mål da Tom Eaves igen sagde tak for tid og plads til at score hjemmeholdets 4. mål på 30 minutter.

Også efter pausen bølgede kampen frem og tilbage, men det blev kun ved den ene reducering som Smith pandede ind i det 54. minut. At han kunne have udlignet senere i kampen er svært at laste ham for, og måske blev vi endda snydt for 4-4 målet da Linganzi havde sidste fod på en bold som blev sparket væk på målstregen – nogle Pompey-spillere mente at den var over. Dommeren var af en anden mening, og således blev det ved en kneben sejr til Yeovil, der altså beholdt de tre points på Huish Park.

 

Kommentarer fra assistant manager Leam Richardson

“We put a team out that we thought was capable of winning the game and scoring – and we certainly did the latter. But we were very slack in our possession during the first half and that has cost us a couple of goals. We shored things up at the break, though, and limited them to next to nothing, while creating quite a few chances ourselves. Getting an early goal was important and we thought we could go on and get the victory from that point. That’s what we should have done.”

“The 11 lads who started had been thrown together and we had Adam May at right-back, which obviously isn’t his natural position. But they’ve all got some useful minutes and sharpness, while Smudga got his hat-trick and left with the matchball. That’s why we brought him back here over the summer and why we feel he’ll be a big player for Portsmouth Football Club. Clarkey has worked hard with that fitness lads and they’ve done really well to get him back out there.”

 

Checkatrade Trophy, Huish Park, 30. august 2016

Yeovil Town – Pompey 4-3 (4-2)

10. minut: 0-1 Michael Smith

13. minut: 1-1 Bevis Mugabi

22. minut: 2-1 Tom Eaves

27. minut: 3-1 Izale McLeod

37. minut: 3-2 Michael Smith

39. minut: 4-2 Tom Eaves

54. minut: 4-3 Michael Smith

Pompey (4-2-3-1): O’Brien; May, Barton, Clarke (Davies ’61), Naismith; Close, Linganzi; Evans, Bennett (anfører), Tollitt (Chaplin ’55); Smith (Hunt ’73).

På bænken: Hall, Hunt, Davies og Chaplin

Advarsel: Barton og Close

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 1.534 (270 medrejsende Pompey supportere)