2016-17: Portsmouth – Colchester 2-0

Roberts sikrer første sejr.

AV: Jean-Robert Tankred

Fjerde forsøg blev lykkens gang da vi omsider hentede en sejr i indeværende sæson. Med to scoringer af Gary Roberts vippede en i lang tid åben kamp til sidst til vores side, og dermed kan vi betragte sæsonen som værende åbnet.

Paul Cook havde kun fundet anledning til en enkelt ændring på det hold som tabte med 0-2 i Morecambe tirsdag aften, men det var til gengæld en for mange overraskende en af slagsen. Den enlige mand i front var nemlig Curtis Main mens Michael Smith lige så overraskende slet ikke var at finde i truppen. Det var til gengæld Gareth Evans, som dermed for første gang i flere måneder igen var inkluderet efter sin skadespause. Også Conor Chaplin var tilbage og fik til supporternes store begejstring en lille halv time på banen.

 

1. halvleg

Kampen blev afviklet i en strid blæst, og det påvirkede også spillet, hvor flere afleveringer ikke fandt deres mål på grund af vinden. Det var hjemmeholdet der langsomt tiltvang sig et lille overtag i spillet, men bortset fra en halv chance til Curtis Main, som skød knapt forbi mål, var det ikke de store opgaver vi satte Colchester-keeper Sam Walker på. Vi fik tilspillet os en række hjørnespark, men også dem kom der intet efterfølgende resultat ud af. Gennem det meste af halvlegen var det tydeligt, at gæsterne – på trods af at være blevet presset tilbage på egen banehalvdel – var en trussel på kontra med adskillige hurtige spillere på banen. I sidste ende truede dog heller ikke de vores målmand David Forde. Derfor kan første halvleg også kun sammenfattes som en lettere taktisk forestilling, hvor to gode hold neutraliserede hinanden, og det var kun logisk at det blev ved 0-0 på tavlen ved pausen.

 

2. halvleg

Også efter pausen startede vi bedst, men igen fladede spillet efter et par hektiske første minutter ud, og der blev langt mellem chancerne. Af samme grund reagerede Paul Cook med en dobbelt udskiftning efter en times spil, for noget måtte der gøres. Ind kom Conor Chaplin og Noel Hunt i stedet for Curtis Main og Kyle Bennett. Det affødte i starten ikke de store ændringer i chance- og spilfordelingen. I stedet var det pludselig David Forde der blev testet med en vigtig redning af et forsøg af gæsternes Craig Slater. Kort efter brændte det på i den anden ende af banen da Baker kun lige kom for set til et ellers fint lagt indlæg af Chaplin. Med ti minutter igen kom så endelig det ventede gennembrud da Gary Roberts noget klodset blev fældet i feltet af Drey Wright. Roberts tog sig selv af det korrekt dømte straffespark som han køligt placerede i midten af målet da keeper Sam Walker var gået til den ene side. 1-0 til Pompey. Den stilling holdt ikke længe, for et par minutter efter fandt Chaplin Roberts med en utroligt godt lagt aflevering, og selv om sidstnævnte ikke fik afsluttet i tide, gik skuddet alligevel i nettet efter at have ramt Colchester-keeper Walker. Lidt heldigt men et mål er et mål. 2-0 til os. Gæsterne prøvede at få pyntet på resultatet med et par forsøg til sidst, men en dobbeltredning af David Forde forhindrede dem i at komme på måltavlen denne eftermiddag, og dermed fik han sæsonens andet clean sheet i fire kampe.

 

Hvad kan vi lære af kampen?

Der hersker efter kampen en del debat om dagens formation. Var det den sædvanlige 4-2-3-1 var det i al fald en meget fleksibel version med Gary Roberts skubbet længere frem som ekstra støtte til den enlige spydspids, der denne eftermiddag hed Curtis Main. Andre medier vurderede den til at være en 4-4-2, og dermed et delvist knæfald fra manager Paul Cook. Under alle omstændigheder medførte ændringerne – og især indskiftningerne efter en times spil – ekstra punch oppe i front på bekostning af den sædvanlige dominans på midtbanen. Det kostede heldigvis ikke noget da David Forde var på sin post da det gjaldt, men det er opløftende at se at vi blev belønnet for at satse mere fremadrettet på banen og virkelig gå efter de tre points. Tør vi smide forsigtigheden over bord noget oftere vil der være kampe hvor det koster, men med tre points for en sejr er det værd at gå efter når vi har spillerne der kan gøre ondt på de fleste modstandere i rækken. Det er ikke ensbetydende med at indianerfodbold er vejen frem, men det handler om at vise hjerte og mod når vi spiller hjemme.

 

Kommentarer fra manager Paul Cook

“It’s important to score when we’re on top in games like that and I don’t think Colchester offered anything going forward. They were happy to get everyone sitting behind the ball and frustrate us – which is something we’re getting used to. In the end it was a great day, when it looked like that might not be the case for most of the afternoon.”

“When we made our changes we started to lose our way in the game a bit and Colchester looked their most threatening. But then we got the penalty and we ended up as comfortable winners, although David Forde made a couple of great saves.”

“The reality of this league is that nobody wants to come here and have a match – I’ve struggled to accept that and always thought our football would win us the game. We need to search for the right balances, look at different formations and see how we can hurt teams more at Fratton Park. It’s not going to change, so we might have to.”

“It’s such a long season and we’ve only played four games. The supporters here are desperate for success and I can guarantee that we want it as well. We’re all desperate to win because this is a massive football city and the people have suffered so much pain over the years. Now we want to have some joy.”

 

Et par ord fra Colchester manager John McGreal

«I was really pleased to get to half time. I know they had a lot of territory with the ball, we tried to get to half time and get bit of a foothold in game. I just thought we were in the game the second half rather than the first. The second half was more of a to-and-fro game.”

«You know it’s working when they have to change their shape, and I think they changed their shape three times in the second half.”

«We’ve gone with a different plan today. You look at the personal we’ve gone with we’ve tried to frustrate them which we did. I thought coming into a tough game, a lot of travelling, we would try and mix it up.»

 

League Two, Fratton Park, 20. august 2016

Portsmouth – Colchester United 2-0 (0-0)

80. minut: 1-0 Gary Roberts (straffespark)

84. minut: 2-0 Gary Roberts

Opstillingen (4-2-3-1): Forde; Talbot, Burgess, Barton, Stevens; Rose (Linganzi ’86), Doyle (anfører); Baker, Roberts, Bennett (Hunt ’62); Main (Chaplin ’62).

På bænken: O’Brien, Davies, Hunt, Linganzi, Lalkovic, Evans og Chaplin

Advarsel: Doyle

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 15.967 (442 medrejsende Colchester supportere)