Viljen til forskel.
Af: Jean Robert Tankred
Pompey-spillerne læser vore optakter! Sådan så det under alle omstændigheder ud, for alt det som før kampen blev efterlyst, blev leveret på grønsværen i en kamp, hvor der reelt kun var et hold på banen. Det udnyttede vi til at sikre en måske vital sejr over en medkonkurrent til play-offs, hvilket efter de seneste to ugers skuffelser var opløftende.
Paul Cook havde fundet plads til tre nye ansigter i startopstillingen i kølvandet på nederlaget til Orient. Gareth Evans startede på bekostning af Marc McNulty da Cook valgte at droppe 4-4-2 systemet, hvilket betød at Michael Smith var vores enlige spydspids. I defensiven blev Kieron Freeman og Matt Clarke ofret til fordel for Ben Davies og Adam Webster. Førstnævnte var ikke engang at finde i truppen.
1. halvleg
Vi lagde ud med at lægge et hårdt pres på gæsterne, og det burde have givet bonus allerede efter et par sekunders spil da Christian Burgess, efter et hjørnespark fra Ben Davies, umarkeret sendte et velplaceret hovedstød lige mod mål. Her lykkedes det med det alleryderste af fingerspidserne for målmand Steve Mildenhall at forhindre en tidlig scoring til os. Minuttet efter opstod der panik i Rovers’ felt ved endnu et hjørnespark af Ben Davies, men denne gang fik deres defensiv i sidste ende afværget situationen. Hjemmeholdet virkede opsatte på at revanchere sig for skuffelsen mod Orient og tillod ikke gæsterne at komme ind i kampen overhovedet. Steve Mildenhall var efter et kvarters spil igen deres redningsmand med en sidste øjebliks parade af et forsøg fra Kyle Bennett, men et par minutter senere måtte han se sig passeret. Michael Smith fandt med en lang aflevering på tværs af banen Ben Davies, som sendte bolden videre til en helt fri Gareth Evans. Evans svigtede ikke og kunne uden problemer sætte sæsonens ottende scoring i nettet. 1-0 til The Blues.
Bristol Rovers svarede hurtigt igen, og efter hvad der lignede et frispark mod Gary Roberts sendte Rory Gaffney bolden på vores overlægger. Der var heldet med os om end det som nævnt lignede en situation, der forinden burde have været fløjtet for. Trods det nærgående forsøg fra The Gas var det Pompey der stadig sad på det meste og skabte de fleste muligheder. Både Gareth Evans og Gary Roberts havde gode forsøg i slutningen af halvlegen, men brændte tæt foran mål. Så var Michael Smith mere kølig da han med panden sendte et indlæg fra Ben Davies utageligt i mål i dommerens tillægstid. 2-0 til Pompey, og derved blev det ved pausen.
2. halvleg
Vi fortsatte med af vise tænder efter pausen, og Gareth Evans noterede sig for halvlegens første forsøg som keeper Mildenhall måtte tippe over Rovers’ overlægger. Gæsterne virkede nervøse, og der var flere gange tegn på rådvildhed i deres felt. Michael Smith burde have scoret sit andet mål denne eftermiddag da Gary Roberts fandt ham umarkeret foran Bristol-målet, men angriberen ramte bolden helt skævt og den gik forbi og ud til målspark. Duoen Smith-Roberts kombinerede sig kort efter til endnu en chance, men her var Mildenhall hurtigt ude af sit felt og snuppe bolden foran en fremstormende Smith.
Herefter tabte kampen lidt af dens intensitet, og der blev længere mellem chancerne. Det ændrede sig dog små 13 minutter før tid, hvor kampen blev bragt til live igen. Det skete da den indskiftede Marc McNulty efter forarbejde af Kyle Bennett udplacerede Mildenhall i gæsternes mål og scorede vores tredje mål. 3-0 til Pompey. Bare minuttet efter burde vi have øget føringen yderligere, men Mildenhall forhindrede med en refleksredning Gareth Evans i fra kort afstand at score sit andet mål. Vores anden indskifter denne eftermiddag, Adam McGurk, var ligeledes tæt på at forbedre vores måldifference men hans forsøg blev rettet af og strøg lige over mål. I stedet for blev det gæsterne der stik imod spil og chancer fik pyntet på resultatet i kampens overtid da Lee Brown sendte et frispark direkte i mål uden chance for Ryan Fulton. En noget unødvendig afslutning på en ellers fremragende kamp af os.
Hvad kan vi lære af kampen?
Vi fik vist, hvad truppen reelt er i stand til når den rammer dagen, og det var tiltrængt. Et nederlag også mod Bristol Rovers kunne have kastet os ud i en krise, og under alle omstændigheder midlertidigt ud af top 7. Det blev forhindret med offensivt spil på højt niveau. Her var det glædeligt at se Michael Smith komme på tavlen og give os et fingerpeg om, hvad han kan bidrage med når kampformen er ved at være på plads. Det viser også, at vi måske ikke nødvendigvis behøver at begræde Caolan Laverys returnering til Sheffield Wednesday, om end man naturligvis skal være varsom med at udlede for meget på baggrund af en enkelt kamp.
Skal man kigge efter et enkelt kritisk punkt efter den generelt flotte forestilling mod Bristol, må det være at der skal arbejdes ekstra meget med koncentrationen når uret har rundet de 90 minutter. Nu kostede det heldigvis ikke denne gang, men det var alligevel skuffende at se, at vi igen lod et mål gå ind i kampens tillægstid. Det har kostet en del points i denne sæson, og det kan være dem som vi i sidste ende står og mangler for at slutte i top tre.
Desværre er den absolutte top ikke kommet tættere på. De tre tophold viste nemlig ingen tegn på svaghed. Tværtimod understregede deres resultater denne lørdag eftermiddag, at de har det ekstra som vi ofte ikke har. Således vandt Northampton klart med hele 4-0 hos Leyton Orient, som vi ikke fik taget points fra i denne sæson. Oxford vandt på en slutspurt 4-2 hos Morecambe, hvor vi for nylig spillede 1-1 mens Plymouth hjemme slog Mansfield med 2-0 (vi spillede 0-0 mod dem på Fratton Park). Så selv om vi stadig har 17 kampe tilbage, er det svært at ignorere disse små tegn på, at vi bare ikke har den samme stabilitet som de tre. Skal vi tro på direkte oprykning, kræver det at vi selv får startet en god stime af sejre. Derfor er det påkrævet at vi bygger videre på den gode præstation mod Bristol Rovers allerede næste lørdag når vi gæster bundholdet Yeovil Town.
Kommentarer fra assistant manager Leam Richardson
“The result’s obviously what we’ve been looking for, but the performance was also very pleasing. If you want to be successful then you have to bounce back from negative results and that’s what we did against Bristol Rovers. We wanted a display that was full of energy and we certainly got that in the first half. Our lads play with an intensity in and out of possession – the manager wouldn’t have it any other way. The late goal to deny us a clean sheer took the icing off the cake, but that’s not something we’re going to dwell on. We were up against a good team who are on a decent run themselves this season and we could have won by more.”
Afsluttende bemærkninger fra Gas manager Darrell Clarke
“Portsmouth deserved to win the game, but I am more interested in what my team does and today we were nowhere near good enough in a lot of departments. We were pretty far off the standards we have set ourselves this season and that thoroughly disappoints me.”
“We have had a really tough run of games on paper over the last six weeks or so and this was the first time I have come away really disappointed in the performance. I set out the game-plan and we didn’t stick with it, which allowed Portsmouth to score the first goal inside the first 20 minutes. From that point onwards we made it hard work for ourselves. Portsmouth is a tough enough place to come without gifting them the first goal. Then we conceded a goal that effectively killed the game seconds before half-time. We kept going but overall I was terribly disappointed in the performance.”
League Two, Fratton Park, 13. februar 2016
Portsmouth – Bristol Rovers 3-1 (2-0)
19. minut: 1-0 Gareth Evans
45. minut: 2-0 Michael Smith
77. minut: 3-0 Marc McNulty
90. minut: 3-1 Lee Brown
Opstillingen (4-2-3-1): Fulton; Davies, Burgess, Webster, Stevens; Close, Doyle (anfører); Evans, Roberts (McGurk ’75), Bennett (Chaplin ’86); Smith (McNulty ’77).
På bænken: Bass, Barton, Tollitt, Clarke, McNulty, McGurk og Chaplin
Advarsel: Ingen
Udvisning: Ingen
Tilskuere: 17.808 (2.863 medrejsende Gas supportere)