Pompey i gavehumør.

Af: Jean Robert Tankred

I et lettere dramatisk opgør, hvor begge hold endte med 10 spillere på banen, tabte Pompey for tredje gang i denne sæson da det blev til et nederlag på 2-3 på Brisbane Road i det østlige London. Afgørende blev en udvisning til Adam Webster, som hjemmeholdet reelt vandt kampen på.

Der var ingen ændringer i startopstillingen efter den flotte 2-1 sejr hos Northampton. Som forventet blev en kampklar Gary Roberts efter små to måneder på sidelinjen inkluderet i truppen, men måtte se på fra bænken indtil 3 minutter kort før tid. Anfører Michael Doyle, der før kampen ellers var meldt tvivlsom, spillede derimod samtlige 90 minutter.

Værterne stillede med ex-Pompey spillerne Alex Cisak og Cole Kpekawa fra start mens John Marquis fik de sidste 8 minutter på banen.

1. halvleg

Vi kom godt fra start denne blæsende 2. juledag, og Caolan Lavery var efter blot få sekunder tæt på at opsnappe et dårligt udspark fra keeper Alex Cisak. Det tidlige pres gav dog bonus efter 4 minutter da Gareth Evans lidt forkølede afslutning ramte Orient-spilleren Connor Essam og lidt heldigt strøg i nettet til en Pompey-føring. Vi kunne have fordoblet den kort efter men en dobbeltredning af Cisak forhindrede først Kyle Bennett og derefter Caolan Lavery i at komme på tavlen. Desværre blev de gode takter smidt på gulvet efter 22 minutters spil da Adam Webster fældede Jobi McAnuff i feltet, hvilket dommeren korrekt takserede til et straffespark men oveni også en udvisning. Fra pletten svigtede topscorer Jay Simpson ikke, og han sørgede sikkert for udligningen til The O’s.

Uden en reel defensivspiller på bænken måtte Paul Cook rokere lidt på holdet, og Adam Barton kom på banen i stedet for Marc McNulty. Dermed hed vores centrale defensive duo altså Barton og Clarke. Udvisningen fik ikke overraskende også indflydelse på vores normale presspil, og resten af halvlegen sad Orient tungt på da vi overlod al initiativ til dem. I målet snuppede Brian Murphy dog det meste indtil hjemmeholdet slog kapital af dominansen i 1. halvlegs tillægsminutter. Her fik Ollie Palmer lidt for megen plads i feltet, og kunne uden problemer sætte et indlæg fra Kpekawa bag Murphy til en ganske fortjent føring til 2-1.

2. halvleg

Et par minutter efter kampens genopstart så det for en kort stund lysere ud for Pompey. Efter en tackling af Michael Doyle reagerede Mathieu Baudry noget voldsomt ved at slå ud efter vores anfører, og modtog prompte det røde kort af kampens dommer. Det kunne have lukket os ind i kampen igen, havde det ikke været fordi at vi snorksov ved det efterfølgende frispark til Orient (begået af Doyle). Totalt umarkeret ved den ene stolpe kunne Ollie Palmer nemlig med lethed, og sin anden scoring, sende bolden i nettet til 3-1. Dermed var det i endnu højere grad op ad bakke for os, men vi lod os ikke umiddelbart slå ud af dette, og de efterfølgende chancer var alle vores. Både Hollands og Evans var tæt på at få reduceret inden sidstnævnte efter 66 minutters spil fik scoret på en flot frispilning af Bennett, som efterlod ham i en 1-mod-1 situation med Cisak i Orients mål. Blot et par minutter efter burde vi have bragt os på 3-3 da vi i en sekvens på 10-20 sekunder tre gange var tæt på at få scoret under panikagtige scener i Orients felt inden Cisak fik bokset bolden ud til hjørnespark. Også efterfølgende var det hjemmeholdets sidste skanse, som forhindrede yderligere ændringer på måltavlen men både Lavery og Evans manglede den afgørende kvalitet i deres respektive afslutninger. Med tre minutter igen brugte Paul Cook sine to sidste udskiftningsmuligheder og sendte Roberts og Chaplin på banen – uden effekt. I stedet var det hjemmeholdet, der fik kampens sidste chance som de burde have scoret på, men Marquis fik ikke ordentlig ram på bolden da han opsnappede en dårlig tilbagelægning fra Enda Stevens. Kort efter var det slut på Brisbane Road efter et underholdende og dramatisk Boxing Day opgør.

Hvad kan vi lære af kampen?

Det gør altid ekstra ondt at tabe når man sidder tilbage med fornemmelsen, at modstanderen egentlig ikke var bedre men at nederlaget skyldes egne fejl. Sådan var det også i går mod Orient, hvor kampen uden tvivl havde fået en helt anden udvikling, hvis vi ikke var blevet ramt af den dobbelte straf i det 22. minut da Adam Webster for et kort sekund ikke var opmærksom. Da udvisningen uden tvivl takseres til de sædvanlige 3 karantænedage, vil der endda være tale om en tredobbelt straf, og man kan bruge timer på at diskutere retfærdigheden af dette. Lige meget hvad så er situationen det perfekte eksempel på, at kampe somme tider afgøres på få sekunder og på et individuelt dommerskøn. Med Burgess allerede ude med en skade, er vi pludselig tyndt besat i den centrale defensiv. Hvorvidt Whatmough er klar til at indtage den rolle allerede i morgen mod Luton ved kun personerne omkring truppen, men alternativerne er ikke mange. Haunstrup kan måske – måske ikke – spille den position, og selv om Barton gjorde det fornuftigt på den efter Websters udvisning, så vil den i de næste tre kampe være et svagt punkt på holdet. Med januars transfervindue ventende lige om hjørnet må det være fristende for Cook at kigge efter en forstærkning på trods af, at defensiven reelt har været forholdsvis solid i denne sæson.

Det samme gælder måske målmandsposten, for igen var Brian Murphy ikke helt uskyldig ved i al fald det sidste mål. Utilfredsheden var også at spore hos supporterne, der tydeligt tilkendegav den under gårsdagens kamp så snart Murphy havde bolden. Undertegnede sidder ikke med en statistisk over, hvor mange af vore 22 mål imod der skyldes ham, og ofte vil disse også skyldes en kombination af flere faktorer. Mange supportere virker derimod til at have en lidt anden og sort-hvid holdning, og generelt er det også sandt, at Murphy ikke altid giver indtryk af, at dominere feltet og have det under kontrol som han bør. Men, er det virkelig nok til at få kastet det berygtede ”Fratton Eye” på sig?

Kommentarer fra Paul Cook

“We took the lead and looked in the ascendency, but we can’t afford to give away the goals that we did. And you’re always going to end up chasing the game when you’re down to 10 men. Whether it’s a red card or not, we’re not going to change it. The referee’s made the decision and that’s football.”

“We carry a bit of pedigree about us in this division – and rightly so – because the support we get is amazing. So we have a duty to do things properly and that’s something we haven’t done for a while – we’ve conceded far too many goals away from home.”

“Big credit to Orient because they’ve been on a bit of a patchy run and it’s a good win for them, but we have to be better than that. We haven’t got that ruthless streak in us yet and we wobbled a bit at times. If you’re a strong team then you can’t offer teams any opportunities. When we were 3-1 we got embarrassed into having a bit of a go and that shouldn’t have to be the case. It’s something we’re going to have to learn from quickly and there are things we have to eradicate from our game. We’ve got a tough couple of games ahead of us now, so we have to stand up and be counted.”

League Two, Brisbane Road, 26. december 2015

Leyton Orient – Pompey 3-2 (2-1)

04. minut: 0-1 Connor Essam (selvmål)

23. minut: 1-1 Jay Simpson (straffespark)

45. minut: 2-1 Ollie Palmer

52. minut: 3-1 Ollie Palmer

66. minut: 3-2 Gareth Evans

Opstillingen (4-2-3-1): Murphy; Davies, Webster, Clarke, Stevens; Hollands (Roberts ‘87), Doyle (anfører); Evans, McNulty (Barton ’24), Bennett (Chaplin ’87); Lavery

Bænken: Bass, Barton, Tollitt, Chaplin, Roberts, McGurk og Close

Advarsel: Gareth Evans

Udvisning: Adam Webster

Tilskuere: 5.848 (1.316 Pompey supportere)