Fair fyring? Han fortjener respekt for det han har gjort for klubben.
Han er en legende i Portsmouth og han turde tage udfordringen op og arbejde under meget vanskelige arbrejdsforhold, og det uden at beklage sig. Det er meget Whittinghams arbejde, at Pompey ikke kollapsede fuldstændigt og han blev ved med at se det optimistiske
Men lad os prøve at se på hans tid(er) som chef for Pompey.
Første gang.
I 2011 var han og Stuart Gray i spidsen for Pompey i 6 kampe, det kastede et pointsnit på 1,67 point af sig. De overtog da Cotteril blev fyret, han havde i sin periode på 61 kampe et snit på 1,16 point.
De blev efterfulgt af Appleton der havde 51 kampe som chef under kaotiske forhold inden han selv smuttede. Appleton havde et snit på 0,98.
Whittingham selv nåede 51 kampe ligeså, med et totalt snit på 0,94.
Sidste og denne sæson.
Men Whittinghams sidste periode må deles op i to.
Den første hvor han tog over efter Appleton og kørte sæsonen færdig, og dernæst denne sæson, hvor han havde sin egen trup.
Sidste sæson havde han et pointsnit på 0,80, og i denne sæson sluttede Whittingham på 1,25. Ikke prangende, men tag de seneste 4 kampe bort, og han stod med et snit på 1,66.
Havde Pompey holdt det snit, havde det været rigeligt til play off.
Så det store spørgsmål er, hvad skete der de sidste 4 kampe, der gjorde at holdet spillede elendigt, trods småskader, var det rimelig stærk opstilling i kampene.
For Pompey lå ikke så ringe til, 7 point til play off med en kamp i hånden.
Så hvad var det som skete.
En ting er sikkert, Whittingham fortjener respekt for at have trofast og loyal mod klubben i meget svære tider.