I 2 minutter stod verden stille

Chelsea blev historiske da de tog the double med FA cup gevinsten mod Pompey. Det var første gang i den nyriges historie at det lykkedes Londonholdet med de mange russiske rubler at hente både mesterskab og FA Cuppen. Stor credit til holdets italienske manager Ancelotti der har styret dem gennem sæsonen.

Ancelotti havde i ugen optil igen og igen nedtonet at Chelsea var favoritter mod Pompey, eller rettere ikke de megafavoritter som de fleste nok ville mene er tilfældet når rækkens mestre møder rækkens nummer sjok.

Eventyret

Pompey som kom for at kæmpe for æren og for at se om de kunne slutte dette FA Cup eventyr på eventyrlig vis, kom dog fra start af under voldsomt pres. Chelsea viste hvorfor de var mestre og Pompey havde svært ved at matche dem, og meget af spillet foregik også på Pompeys banehalvdel, og i perioder var bolden kun på blå fødder.

Til gengæld må Chelseaspillerne have funderet over om de havde fans med på Wembley, for dominansen på tilskuerpladserne var lige så massiv, men med voldsom favør for Pompey. For kampen igennem, var der ikke på noget tidspunkt om hvem der har de mest lydhøre og passionerede fans, der igen viste den totale hengivelse til Pompey.

Hurtige kontraer…

På banen, var det omstillingsspillet der skulle redde Pompey, og alle vidste at chancerne ville være fattige, så når de(n) opstod skulle Pompey være skarpe.

Chelseas dominans var stort, og Ancelotti måtte 5 gange i første halvleg se stolperne/overliggeren redde for Pompey, som i David James havde en keeper der i den grad viste landsholdsklasse!. Men chancen kom, et hurtigt kontraangreb endte med en chance til Piquionne 3 meter fra mål, men en fantastisk refleks fra dygtige Peter Chech i målet gjorde at Pompey ikke fik scoringen.

Efter pausen kom Pompey mere frem på banen, og Chelsea havde ikke helt samme dominans som i første. Pompey blev oppertunistisk ved at kæmpe, og indstillingen fra det hårdt fightende hold som mod alle odds havde kæmpet sig frem til finalen.

Da verden stod stille

Chancen kom, den store mulighed der ikke fås større. For Pompey fik tilkendt et straffe, netop på et af de hurtige opspil hvor Pompey fik udfordret, og ansvaret lå hos Kevin-Prince Boateng, som netop i semifinalen havde lukket den kamp med straffescoring til 2-0.

Der holdt verden vejret, i hvert fald den del af verden der havde fokus på Wembley, for foran 1-0, med ikke så lang tid tilbage, det kunne blive svært for Chelsea at komme tilbage i.

Ancelotti gav efter kampen al ære til deres keeper Chech han reddede os et par gange, selv mente Chech at han var lidt heldig da han reddede straffet fra Boateng…

Sukket…

Det suk som mange en Pompeyfan udstødte efter det missede straffe kunne vel høres et par kilometer væk fra Wembley!

Ofte i kampe er det i et og samme moment at en enkelt detalje bliver afgørende. For efter straffet kom frisparket til Chelsea, som deres topscorer Dragba satte helt fantastik ind. Det var et flot mål og Pompey vidste at den blev svær.

De sidste kræfter blev mobiliseret og helten fra 2008 Kanu blev skiftet ind. Men kræfterne løb ud og den store chance kom aldrig helt for Pompey til 1-1.

Eventyret sluttede, ikke med den udgang mange havde håbet, men Pompey fik vist hvad passion og ære kan gøre, og mange en fan nåede at drømme i de to min verden stod stille.

Kampen for overlevelse følger

Nu venter en lang vigtigere kamp for Pompey, kampen for klubbens eksistens. Wembleykampen kan ende med at blive den sidste, hvad ingen dog håber, men ingen tvivl om at mindet om 2010 sæsonen vil være en der bliver snakket om i mange år, mens Pompey for en tid dykker ud af Glamour ligaen og ned i de lavere rækker.

Mindet om en klub der ikke vil give op vil bestå, og lad den passion for klubben blive ved at følge den kommende tid, både i jagten på en ny ejer og for klubbens eksistens.

20 fans fra vores fanklub tog rejsen derover denne gang, og ingen tvivl om at vi nok snart får et rejsebrev eller to her på hjemmesiden, fra denne dag i solskinnet

Dagens sang: Never gonna give you up med Rick Astley

Manager Avram Grant:

‘I think we deserved more,’ he said.

‘We had a penalty at the right time and chances at the right time.

‘They are a good team but I think everybody can be proud of this Portsmouth team.

‘In the second half we passed the ball well, performed well but that is football.’

FA Cup Finale, Wembley den 15/5-2010

Chelsea-Portsmouth 1-0 (0-0)

59 min 1-0 Didier Drogba

Pompey (4-4-1-1): James (c) – Finnan, Mokoena, Rocha, Mullins (Belhadj 81) – Dindane, Diop (Kanu 81), Brown, Boateng (Utaka 74) – O’Hara – Piquionne

Bænken: Ashdown, Vanden Borre, Ben Haim, Hughes, Belhadj, Kanu, Utaka

Gule kort: Boateng, Rocha

Tilskuere: 88.355

Ratings fra Skysports:

6 James (Exposed at times)

6 Finnan (Troubled by pace)

7 Mokoena (Led by example)

6 Rocha (Brave blocks)

6 Mullins (Not a full-back)

6 Dindane (Battled bravely)

6 Diop (Got stuck in)

6 Brown (Frustrated)

5 Boateng (Costly penalty miss)

6 O’Hara (Needed more of the ball)

6 Piquionne (Isolated too often)

6 Belhadj (Added a spark)

5 Kanu (Few touches)

5 Utaka (No chances)