Transformation

Fra en Premier League klub til en klub rækken lavere.

Klubbens administrator Andrew Andronikou er i gang med at ændre klubbens status med henblik på at få styr på økonomien. Et mål er at få reduceret klubbens lønudgift. Da den var højest kostede det klubben £ 52 mill, nu er den kommet ned på £ 45 mill, men den skal meget længere ned. Derfor er en lang række spillere sat til salg, og nye spillere vil blive hentet på free transfers.

Næste sæson vil klubben have en indtægt på £ 22-25 mill, og lønudgiften skal ligge på 50-60%! Det vil sige en lønudgift på £ 11-13 mill om året, så det siger sig selv, at alle med bare den mindste høje løn, ikke er at finde på Fratton Park næste sæson!

Dermed vil klubben også have sat tæring efter næring! På et andet plan vil UEFA præsident Michael Platine, netop komme de rige klubejeres dominans til livs, og vil stille et forslag om, at klubber kan kun bruge det de tjener. Den vej er Pompey endelig på vej ind på.