Det handler om penge, mange penge.
At Pompey er i svære problemer er ingen hemmelighed, og det nej klubben har fået til at sælge spillere, var måske den sidste mulighed der var for at hente de £11 millioner der skal hostes op med til HRMC.
For den nye ejer, som allerede har via lån skudt endnu flere midler i klubben, vil tilsyneladende ikke finansiere mere, ellers havde klubben næppe bedt om tilladelelse til at sælge udenfor transfervinduet!
Eneste mulighed for at redde klubben er et salg, og rygterne om et konsortium fra Hong Kong, Sydafrika og hvor de ellers kommer fra, har da også floreret, men når sandheden skal frem, så er det vist mere på rygtebasis.
For hvorfor købe en klub med en anslået gæld på £55-60 mill. og som ligger i en mere end desperat situation med 8 point op til nedrykningsstregen? Når interesserede kan vente til klubben ryger under administration eller rykker ned, og prisen så vil være det mindre. Omend at klubben kan købes for £1 blot gælden overtages.
Men bliver klubben erklæret konkurs, bliver alt solgt, og kreditorerne kan så få en del af deres tilgodehavende, og Portmouth må starte forfra i seriesystemet, ganske som AFC Wimbledon som protest mod at klubben flyttede, og skiftede navn til Milton Keynes.
Så fremtiden bliver nok en ganske anden, end det de fleste Pompeyfans håber. Mange vil sige at vi solgte os til djævelen og fik FA Cup sejren som et uforglemmeligt minde, men prisen for det trofæ kan vise sig langt værre, nemlig the end for klubben.
Hvad der end sker, så håber mange, at sandheden om de økonomiske problemer vil blive redegjort efterfølgende, og så vil der altid være et Pompeyhold at følge, for så længe der spilles fodbold, vil Play up pompey, Pompey play up gjalde…