Alain Perrin (7/4-05 – 24/11-05)
Den franske manager blev manden der skulle overtage efter Zajec. Dermed signalerede Pompey også et signal om at turde satse på ikke britiske managers, hvor Zajec, var den første i klubbens historie, som kom fra fastlandet, dog tænkt i en midlertidig løsning. Så var udnævnelsen af Perrin et tydeligt signal!
Perrin havde i Frankrig vist sine evner, da han førte Troyes frem til 3 oprykninger fra non league til den bedste franske række og kvalifikation til UEFA Cuppen. Perrin var tydeligt en mand der kunne skabe resultater på lang sigt. Han overtog et Pompeyhold der lå i den tunge ende, og som ikke var helt fri af nedrykningsstriden.
Men Perrin fik styret Pompey fri fra nedrykning, og specielt sejren over ærkerivalerne lidt længere nedere ad gaden, og hvis navn vi aldrig nævner, på hele 4-1, sikrede ham for altid en status i historiebøgerne.
Over sommeren så Pompey en del spillere komme til (O’Brien, Vignal, Mbesuma, Priske, Da Silva, Viafara, Vukic), og det fra både Østeuropa, Sydamerika og Europa. Så det var en broget skare Perrin havde i sin trup.
De førende i klubbens spillertrup anført af daværende anfører Stefanovic var ikke tilfredse med Perrins træningsmetoder og mandskabsbehandling, og til Perrins forsvar må det siges at det ikke kun var hans fejl det gik ned ad bakke.
For Perrin startede med 11 point i de første 10 kampe, ikke imponerende, men væsentlig bedre end de 4 holdet havde hentet i de foregående 10 kampe, så den nye manager var en succes på den front! Men Perrins hold spillede som sådan udmærket fodbold, men manglede en ret så vigtig faktor, nemlig det at kunne score mål.
Så Perrins tid kørte langsomt mod enden i klubben og han endte med i de sidste 10 kampe blot at hente 9 point, og måtte se holdet tabe ydmygende til Gillingham. Dog bød en af de sidste kampe på en perle, nemlig Matt Taylors mål fra 40 meter i 4-1 sejren oppe i Sunderland.
Men Perrin blev fyret efter 7 måneder i klubben og fik ikke muligheden for at vise sine evner over det lange forløb…
Efter 10-10-30 modellen var Perrins statistik
4 – 11 – 0,86
Et pointsnit på 0,86 ville over en sæson i Premier League give 33 point! Ikke godt nok.
Perrin har efterfølgende været manager i Sochauz, Lyon og St. Etienne hvilket har givet sejre i både pokalen og mesterkabet, men også 3 klubber på 3 år!