Ser man nærmere på hvor pointene kommer fra, tegner der sig et noget specielt billede.

Pompey er nemlig stærke mod både topholdene og bundholdene – men har det markant sværere mod midterholdene.

Stærke mod toppen

Mod holdene i top 6 har Pompey leveret, når niveauet har været højt.

• Kampe: 11
• Point: 17
• Målscore: 13–11

Det er et solidt pointgennemsnit mod de bedste hold i rækken og viser et hold, der kan matche tempo og kvalitet, når modstanden er stærk.

Kontrol mod bundholdene

Mod holdene fra 18. plads og nedefter har Pompey gjort det, et oprykningshold skal: været stabile og effektive.

• Kampe: 11
• Point: 22
• Kun ét nederlag – ironisk nok til Sheffield Wednesday
• Målscore: 13–8

Det er den type resultater, der adskiller et godt hold fra et oprykningshold. Her får Pompey virkelig bygget fundamentet under sæsonen.

Problemet: midterholdene

Så kommer vi til det mærkelige: kampene mod midterholdene.

• Kampe: 22
• Sejre: kun 1 (Preston 1–0)
• Uafgjorte: 6
• Nederlag: 15
• Målscore: 13–39

Det er tal, man normalt forbinder med et nedrykningstruet hold – ikke et mandskab, der kæmper med i toppen. Pompey har altså haft klart sværest ved de hold, der hverken er i toppen eller bunden, men ligger i midten af tabellen.

Hvad fortæller det om Pompey?

Det tegner et billede af et hold, der:

• Kan løfte sig mod tophold, hvor tempo og ambitioner er høje
• Har kvalitet nok til at styre kampene mod bundhold
• Men ofte får problemer mod godt organiserede, fysisk stærke midterhold, der lever på små fejl og marginaler

En mulig forklaring kan være, at Pompeys spillestil passer bedre mod hold, der selv vil frem og efterlader rum, mens det bliver sværere mod mere kompakte og pragmatiske modstandere. Mentalt kan det også være lettere at geare sig op til topkampe og “skal-vinde”-opgør mod bundhold end til de mere “grå” midterkampe.