Fra back til centerback…

Conor Ogilvie i ren forvandling

Conor Ogilvies forvandling fra back til autoritetsfyldt centerback er egentlig ret vild. Hvem havde set den komme? Han er ikke bare vokset defensivt, men har taget sin ro på bolden og sit sikre pasningsspil med ind centralt, og det er ren win-win for holdet. Ser man på hans data fra sidste sæson holdt op mod denne sæson, så holder han sit niveau – pr. 90 er det overraskende stabilt på mange parametre. De steder, hvor der er nedgang i de offensive nøgletal, handler det i højere grad om rolle end om niveau, for han er simpelthen rykket længere ned i banen. Og dér ligner han efterhånden en spiller, der er faldet fuldstændig til rette i rollen som centerback.

Shooting – fra reel måltrussel til mere “neutral” offensivt
I 2024-25 er Conor Ogilvie en reel måltrussel: omkring 0,10 xG pr. 90 og næsten 1 afslutning pr. kamp, hvilket også resulterer i 4 mål. I 2025-26 falder hans xG pr. 90 cirka til det halve, og han kommer markant sjældnere til afslutninger på mål. Han skyder næsten lige så ofte pr. 90, men fra dårligere positioner og uden output i form af mål. Til gengæld fylder han mere i luften offensivt, hvilket ses på de mange headere pr. 90 i 2025-26. Det samlede billede er en spiller, der stadig kommer frem, men som ikke længere er en egentlig måltrussel.

Passing – færre risici, mere kontrol
På bolden udvikler Ogilvie sig fra en mere risikovillig spiller til en mere kontrolleret pasningsstation. I 2024-25 ligger han lavere på pasningsprocent og skaber flere chancer pr. 90, mens 2025-26 viser en anden profil: pasningsprocenten stiger til knap 74 %, og han rammer flere succesfulde afleveringer og lange bolde pr. 90. Omvendt falder både xA og chancer skabt pr. 90. Han bliver med andre ord mere stabil og sikker i boldomgangen, men mindre kreativ og mindre direkte bidragende til slutproduktet i sidste tredjedel.

Possession og dueller – mere effektiv i nærkampene
Ser man på possession og dueller, er tendensen positiv. I 2025-26 har Ogilvie lidt flere dueller vundet pr. 90 og klart bedre succesrate i både dueller og driblinger. Samtidig har han flere berøringer pr. 90 og en smule flere touches i modstandernes felt. Det tyder på en spiller, der er mere komfortabel i sin rolle, stærkere i nærkampene og generelt mere effektiv, når han involveres – selv om det ikke omsættes til flere mål eller assists.

Defending – fra aktiv breaker til struktureret oprydningsmand
Defensivt skifter billedet karakter. I 2024-25 er Ogilvie mere aktiv som “breaker” med flere interceptions pr. 90, mens 2025-26 viser færre interceptions og blokeringer, men til gengæld langt flere clearances og flere recoveries pr. 90. Han bliver desuden driblet forbi langt sjældnere, og mål samt xG imod pr. 90 falder markant. Kombinationen peger på en rolle længere tilbage i banen, hvor han i højere grad står rigtigt, rydder op og indgår i en mere solid, struktureret defensiv, der samlet set lukker mindre til, når han er på banen.

 

pr. 90 = (stat / minutter) × 90

  • 2024-25: 4.029 min
  • 2025-26: 1.822 min

Shooting pr. 90 min

Stat2024-25 pr. 902025-26 pr. 90
Goals0,090,00
xG0,100,05
xGOT0,090,01
Non-penalty xG0,100,05
Shots0,870,84
Shots on target0,200,10
Headed shots0,44

 


Passing pr 90 min

Stat2024-25 pr. 902025-26 pr. 90
Assists0,020,00
xA0,040,03
Successful passes20,727,5
Pass success %67,8 %73,9 %
Accurate long balls1,791,88
Accurate long balls %30,0 %31,9 %
Chances created0,670,44
Big chances created0,09
Successful crosses0,290,25
Successful crosses %23,6 %20,0 %

 


Possession & dueller pr. 90 min

Stat2024-25 pr. 902025-26 pr. 90
Successful dribbles0,180,25
Successful dribbles %47,1 %55,6 %
Duels won6,126,67
Duels won %61,7 %64,6 %
Aerial duels won3,913,46
Aerial duels won %60,3 %60,3 %
Touches54,558,6
Touches in opposition box1,451,88
Dispossessed0,160,20
Fouls won1,231,88

 


Defending pr. 90 min

Stat2024-25 pr. 902025-26 pr. 90
Tackles0,981,09
Interceptions1,300,99
Blocked shots0,560,44
Fouls committed0,670,99
Recoveries2,262,92
Possession won final 3rd0,090,05
Dribbled past0,290,10
Clearances3,80
Penalties conceded0,020,00
Clean sheets0,200,20
Goals conceded (on pitch)1,591,04
xG against (on pitch)1,551,08