Marlon Pack, 700 kampe er rundet

Marlon Pack runder 700 kampe: Fra ungt akademitalent til Pompey-ikon


Der er milepæle, og så er der de øjeblikke, hvor man stopper op og bare tænker: Den her karriere er noget helt særligt. Marlon Pack har netop rundet 700 officielle kampe i karrieren – og er dermed blandt de aktive spillere i engelsk fodbold med allerflest kampe på cv’et.

For en dreng fra Portsmouth, der kom gennem klubbens eget akademi, har vejen været alt andet end snorlige. Han har spillet i alle de øverste rækker i England – men mangler stadig den ene Premier League-kamp, der ville fuldende rækken. Alligevel står han i dag som en af de mest respekterede og markante midtbanespillere på EFL-niveau – og som et naturligt symbol på det nuværende Pompey-hold hvor han stolt er kaptajnen.

En leder allerede som akademispiller

Jeg så første gang Marlon Pack i Danmark, da Portsmouths akademihold var på tur og spillede mod blandt andre Brøndby og OB. Bo og jeg var ude at se dem træne og spille, og senere så jeg dem også sammen med Jean Robert mod OB.

Allerede dengang skilte Marlon sig ud.

Ikke nødvendigvis som den mest spektakulære spiller, men som en tydelig leder. Han styrede tempoet, dirigerede medspillere, tog ansvar på bolden og var konstant spilbar. På det hold var der flere spændende navne, som på papiret havde potentiale til at slå større igennem – men mange af dem lykkedes aldrig for alvor på den store scene.

Marlon gjorde.

Den ro, autoritet og spilforståelse, han viste som helt ung i Danmark, er præcis det, vi ser i dag på Fratton Park. Det var tydeligt dengang, at han havde noget ekstra i form af karakter, overblik og vilje til at tage ansvar.

En karriere bygget på hårdt arbejde – og mange kampe

Hans vej til status som klubleder og fanfavorit i Portsmouth gik via en solid og lang karriere i andre klubber, for desværre kunne Pompey ikke bruge ham!

  • Cheltenham Town – hvor han udviklede sig til nøglespiller og slog sit navn fast i League Two.
  • Bristol City – hvor han blev en central profil, bar anførerbindet
  • Cardiff City – hvor han fortsatte som stabil Championship-spiller og viste, at hans niveau og stabilitet rækker til de højeste rækker under Premier League.

Og så selvfølgelig:

  • Portsmouth – tilbage til barndomsklubben, hvor cirklen blev sluttet, og hvor han nu står som kaptajn, leder og identifikationsfigur for et hold, der igen har fundet vej op i Championship.

700+ kampe vidner om mere end talent. Det vidner om professionalisme, disciplin, evne til at omstille sig – og en krop og mentalitet, der kan holde til det brutale kampprogram i engelsk fodbold år efter år.

Kulminationen: Oprykningen med Pompey

Et af de største sportslige øjeblikke i Marlon Packs karriere kom i sidste sæson, da Pompey sikrede oprykningen til Championship som mestre.

Alle, der har set billederne fra Fratton Park, husker scenen:

Fansene invaderede banen, euforien skyllede ind over stadion, og midt i det hele blev Marlon Pack båret rundt og fejret af fansene. Det var ikke bare en oprykning. Det var en hyldest til en af “de egne”, som var vendt hjem, taget ansvar og været en afgørende del af, at klubben kom tilbage på et højere niveau.

For en dreng fra byen, der har stået på akademibanerne, kæmpet sig gennem lån, underetagerne i ligasystemet og tilbage igen til sin barndomsklub som kaptajn – så bliver det næsten ikke større.

En af de store aktive – uden Premier League-stemplet

Det siger meget om fodboldens virkelighed, at en spiller som Marlon Pack kan have:

  • Over 700 kampe
  • Oprykninger
  • Cup-run mod Premier League-klubber
  • Kaptajnrolle i flere klubber

… og alligevel mangle dén ene Premier League-kamp, som så mange udenfor EFL-lagene ofte bruger som målestok.

Men for Portsmouth-fans – og for alle, der følger klubben tæt – er det næsten sekundært. Marlon Pack er indbegrebet af en moderne Pompey-profil: hårdtarbejdende, klog på bolden, respektfuld overfor klubben og fansene – og med en stærk lokal forankring.

700 kampe – og stadig vigtig

At ramme 700 kampe kunne for mange være et punktum.

For Marlon Pack føles det mere som et komma.

Han er fortsat en nøglespiller i Portsmouths Championship-trup, stadig en tydelig leder på og uden for banen, og stadig en midtbanespiller, der binder holdet sammen med overblik, ro og spilintelligens.

Fra mine første indtryk af ham på en dansk træningsbane som ung akademispiller til i dag, hvor han står som kaptajn med over 700 kampe, er der én rød tråd: Han er en ledertype, man lægger mærke til – og en spiller, der får hold omkring sig til at fungere bedre.

Stort tillykke til Marlon Pack med de 700 kampe. Forhåbentlig er der mange flere i blå trøje på vej.

Honours

Bristol City

Portsmouth

Individual

 

Appearances and goals by club, season and competition
ClubSeasonLeagueFA CupLeague CupOtherTotal
DivisionAppsGoalsAppsGoalsAppsGoalsAppsGoalsAppsGoals
Portsmouth2009–10[44]Premier League00000000
2010–11[45]Championship10001020
Total10001020
Wycombe Wanderers (loan)2009–10[44]League One801[a]090
Dagenham & Redbridge (loan)2009–10[44]League Two171171
Cheltenham Town (loan)2010–11[45]League Two382201[a]0412
Cheltenham Town2011–12[46]League Two43531106[b]1537
2012–13[47]League Two43740103[c]0517
Total12414912010114516
Bristol City2013–14[48]League One43040302[a]0520
2014–15[49]League One34350106[a]0463
2015–16[50]Championship4512010481
2016–17[51]Championship3322040392
2017–18[52]Championship4231051484
2018–19[53]Championship4622000482
2019–20[54]Championship10000010
Total244111601418028212
Cardiff City2019–20[54]Championship37230002[d]0422
2020–21[55]Championship3921010412
2021–22[56]Championship2412000261
Total10056010201095
Portsmouth2022–23[57]League One32510202[e]0375
2023–24[58]League One383001000393
2024–25[59]Championship410000000410
2025–26[60]Championship191100000201
Total13092030201379
Career total6244033121123170143

https://www.youtube.com/results?sp=mAEB&search_query=marlon+pack