Hvor meget har ejerne faktisk smidt i klubben?
Følger man med på de sociale medier, så kommer der ofte udsagn op om at
- ejerne ikke hoster op med kassen,
- de har ingen ambitioner,
- de har taget klubben så langt som de har kunnet,
- de ikke vil betale for at hente dygtige spillere.
Men hvad er op og hvad er ned i dette?
Derfor en gennemgang af klubbens økonomi siden 2018 frem til 2024 som er sidste sæson i League One. Regnskab for 2025 er ikke kommet endnu, så det må vi have til gode.
Omsætning
Dette dækker over alt hvad klubben tjener og det ses at omsætningen er steget, undtagen 2021 som var corona sæsonen.
2016-2017 er fra League Two og resten er i League One.

Årets resultat
Da Eisner kom til som ejere i 2017 havde klubben op til det haft balance i regnskabet, dette da ingen af ejerne (fansene) jo havde penge til at splash the cash. Nu var Pompey også en stor fisk i League Two hvor matchday indtægter afgør meget.
Siden Eisner har taget over, har klubben tabt £14,5 mio, det er en del penge trods alt, men der er klubber der taber endnu mere!
Det interessante er at klubben ikke skylder ejerne penge på den måde, da ny kapital ikke kommer som lån.
Hvis seneste underskud skulle dækkes via billetprisen, så skulle hver tilskuer til hver eneste kamp have betalt £12 mere for billeten!

Løn
Klubbernes lønbudget fortæller meget om mulighederne sportsligt, og her må det siges at fra at have et rimelig fast budget, så er der drejet på gashåndtaget i seneste regnskab.

Spillerkøb
Vores nye ejere har ikke været ude og smide om sig med penge for at finde de spillere der kan købes fri. Der er er n klar politik om at finde spillere til ‘billig penge’ og så udvikle dem, forhåbentlig med udsigt til salg. Det sidste har ikke helt endnu lykkedes!
Når andre klubber i The Championship smider £5-10 mio om året på spillere, så ville klubben stå skidt til

Indtægter
Ses der på de primære indtægter, så er det begrænset hvad der kan presses ind på stadion, så skal indtægter øges her, så skal prisen pr billet op eller et større stadion!
Ville Pompey have et stadion med plads til 35.000, ja så ville det faktisk blot betyde £11,9 mio.
Der hvor Pompey er udfordret er på sponsorsiden, for indtægterne er nok øget men det er her klubben skal øge.
Udfordringen er, rammerne til sponsor er særdeles mangelfulde, og her ligger en stor udfordring for det er begrænset hvad der kan tilbydes på det gamle stadion.
Hvordan det kan løses på Fratton Park er et meget godt spørgsmål.

Opgradering af stadion?
Der er reelt kun et sted at det er muligt at opgradere og det er på The North Stand, hvor der er parkering bagved. Om der er planer om dette er et godt spørgsmål, men en lounge hele vejen ned af langsiden tak og så en tribune ovenpå, ja en pris på £20 mio er ikke helt ved siden af, og en investering der ikke lige kommer igen til ejerne. Men vil opgradere de forretningsmæssige muligheder for klubben.

Konklusion:
Vores ejere har tabt penge på at eje klubben, de har taget Pompey en række op til The Championship, og det på et budget der har vist mådehold, forstået på den måde at klubben står stærkt økonomisk.
Med dette menes at hvis ejernes forhold ændrer sig, som vi oplevede i 2010 og 2012, ja så har klubben ikke nogen speciel gæld og på den måde står klubben ganske fornuftigt.
Skulle en ny ejer komme ind, så er vi fans prisgivet, men det ingen fans vil igennem er det vi oplevede netop i 2010 og 2012. Derfor er klubben et godt sted og nok tabes der penge og seneste regnskab gav et underskud på omkring de £100.000 om ugen, det er der ikke mange fans der ville kunne dække.
Nu er der skruet markant op for lønbudgettet det seneste regnskab og når regnskabet for 2025 kommer for The Championship, er det interessant at se hvor Pompey står!
Pål Lea og jeg mødte vores ene ejer, og vi skal ikke afsløre hvad han spurgte os om.
Var klubben til salg, ville en pris nok være 200-250 mio, og dermed vil ejerne gå derfra med et overskud.
Men som fans er spørgsmålet, hvilken type ejer vil vi have, en forsvarlig ejer som forsøger at få en bæredygtig økonomi eller en der gældsætter klubben? Det er der flere eksempler på, hvor ejernes personlige forhold har ændret sig og dermed er klubben kommet i økonomisk uføre

