2025-26: Derby County – Portsmouth 1-1

Positive tegn.


Efter fire nederlag i træk på fremmed græs fik vi et enkelt point med hjem til sydkysten da Derby og Pompey delte 1-1 mellem sig på Pride Park i den sidste ligakamp før jul. I tabellen ændrede det ganske vist ikke på vores placering som nummer 21 lige over stregen, men pointdelingen betød at vi nu øgede afstanden til Oxford bag os med et enkelt point så vi nu har to points ned til The U’s. Omvendt blev afstanden op til Blackburn Rovers lige over os desværre øget, så den nu er på fire points.

Der var fire ændringer i startelleveren denne eftermiddag i Derby. Colby Bishop,  Márk Kosznovszky, Jordan Williams og Regan Poole fik chancen fra start på bekostning af Minhyeok Yang, John Swift, Ibane Bowat og Zak Swanson. De to sidstnævnte måtte melde fra grundet en småskade samt sygdom. På bænken var Franco Umeh for første gang i denne sæson indlemmet i kamptruppen, men kom ikke på banen til sin debut i Pompey-trøjen.

 

Den officielle kamprapport

https://www.portsmouthfc.co.uk/news/2025/december/20/match-report–derby-v-pompey/

The Championship, Pride Park, 20. december 2025

Derby County – Portsmouth 1-1 (1-1)

06. minut: 0-1 Callum Lang

45. minut: 1-1 Hayden Matthews (selvmål)

Opstillingen (4-2-3-1): Schmid; Devlin, Matthews, Poole, Williams; Dozzell, Kosznovszky (Pack ’66); Lang, Chaplin (Segečić ’66), Murphy (anfører) (Blair ’53); Bishop

På bænken: Bursik, Le Roux, Swift, Minhyeok, Umeh, Kirk, Pack, Segecic og Blair

Advarsler: Dozzell

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 28.877, heraf 2.007 medrejsende Pompey supportere

 

Eftertanken

Man kan argumentere for, at en remis mere er et skridt til siden end et skridt fremad, men når man som os i indeværende sæson har haft mere end svært ved at strikke en stime af gode resultater sammen, og i det hele taget vise bare en smule stabilitet på banen, ja så tager man gerne imod et point fra en potentielt tricky udekamp. På banen så vi da også forholdsvis solide ud sammenlignet med mange andre kampe på fremmed græs, måske på nær de sidste minutter, hvor det ene point bare skulle kæmpes hjem. Så det er bestemt værd at tage de positive briller på efter gårsdagens opgør, og nu har vi mod QPR 2. juledag muligheden for at nå op på tre kampe uden nederlag. Der skal selvfølgelig mere til for at skabe afstand til den streg der er kommet lidt for tæt på os, men alting har en start, og psykologisk set vil pointdelingen give spillerne et i det mindste lille løft og et fint resultat at tage med inden julen for en kort stund tager fokus væk fra et tætpakket program.

Med især Colby Bishop og til dels også Josh Murphy nede i et uventet formdyk denne sæson, er det befriende at se, at Callum Lang i det mindste begynder at ligne sig selv efter den langvarige skade. Hvor tilbagekomsten af Bishop efter hjerteoperationen signalerede et skifte i vores sæson til det bedre, kan vi kun håbe på, at Lang vil have den samme effekt, og måske medvirke til at også Bishop igen finder frem til normalformen. Guderne skal vide, at vores offensiv har brug for det.

 

Et hurtigt liga-overblik

Starter vi med bunden så rendte tabeljumboen Sheffield Wednesday ind i endnu et nederlag da det blev til 1-3 hos Ipswich Town. Også Oxford tabte da de måtte gå fra banen på The Valley med et 0-1 nederlag mod Charlton. Til gengæld var Norwich tæt på at tage alle tre points hos Preston, men indkasserede endnu et sent mål så kampen endte 1-1. Over os vandt Blackburn hjemmekampen mod Millwall med 2-0 mens Swansea vant det walisiske derby mod Wrexham med 1-2.

I toppen af tabellen vandt ingen af de to absolutte tophold. Coventry fik dog et enkelt point med fra vores ærkerivaler mens Middlesbrough for første gang tabte under Kim Hellberg da det blev til et 0-2 nederlag hos Bristol City. Da Preston som nævnt heller ikke vandt, ja så overtog Ipswich tredjepladsen med sejren over Wednesday. Lige bag dem ligger nu formstærke Hull City der noterede sig for en kneben 1-0 sejr over WBA. De to sidste play-off pladser tilfalder pt. Preston og Millwall, men feltet er utroligt tæt og der er blot fire points forskel på sjettepladsen og trettendepladsen.

 

Kommentarer fra head coach John Mousinho

“It was a good performance overall, although we were hanging on a bit during the final 10 minutes or so. We were well worth a point and on another day, based on how we played, we could have come away with more. It was brilliant composure from Langy and a really calm finish for our goal after being found by Josh Murphy. It’s a distinct area of the game we’ve been working hard on and with the guys we have in the side, we’ve been trying to play a bit more. You’ve got to be brave and take the rough with the smooth because there were moments when we looked a bit vulnerable. We’re asking the boys not to keep the ball relentlessly at the back, but to play forward with real purpose and they did that well. I also thought Hayden dealt well with the challenge of coming up against a multi-million-pound centre-forward who’s lighting up the league, while Regan Poole was exceptional next to him. We’ve shown promising signs this season and a lot of the time it’s been really tight, so we’ve been looking for a bit more belief and composure on the ball.”

 

Et par ord fra Hayden Matthews

“I thought it was a good performance away from home and we started very brightly, although of course it was disappointing to concede right before the break. I don’t think we did too much wrong, except for those small moments that led to the goal and my involvement – although I had to go for the ball because their player would have scored. He’s a big lad and we had a good battle – the referee pulled me up a few times and asked us to stop wrestling! It’s been good to get consistent time on the pitch lately and it’s a tough period coming up for us, so I’m going to have to look after my body. I cramped up right at the end of the last game, which was the conclusion of a double match week, but my body feels good to get through 90 minutes now. You’re always eager to be out there playing as a footballer and to be back in the side now is exactly where I want to be.”

 

Interview efter kampen med John Mousinho


Kampens Højdepunkter