Kan vi overraske mod tabeltopperne?

Trods syv kampe uden sejr og mildest talt ujævne præstationer kan vi ikke klage over supporternes opbakning. Til mødet med Sunderland vil der således være udsolgt på Fratton Park. Spørgsmålet er så om besøget af netop The Black Cats vil bringe held, og vi får vendt skuden mod førerholdet i League One. Ikke at vores stime udelukkende skyldes manglende marginaler, men der skal ikke herske tvivl om, at vi får brug for en næsten fejlfri kamp, hvis det skal lykkes at tage en sejr lørdag eftermiddag.

Mens der ikke var nogen grund til at ændre på startelleveren efter kampene mod hhv. Plymouth og Charlton, så så det straks anderledes ud efter nederlaget mod Burton, og manager Danny Cowley lægger da også op til, at nye ansigter kan få chancen uanset den relativt stærke modstander. Eksempelvis kunne man forestille sig at se Hackett-Fairchild fra start lørdag eftermiddag i og med at han virker som vores i skrivende stund skarpeste angriber. Med seks mål imod i de seneste tre kampe virker der ligeledes oplagt at blande kortene lidt anderledes i vores defensiv om end en alt for stor revolution sandsynligvis vil blive for kostbar mod Sunderlands offensiv. Omvendt er en kamp uden os i favoritrollen måske lige præcis det der skal til for at spillerne leverer en et hundrede procents indsats, hvor alle er på fra start og har fuld koncentration. Efter slutfløjtet er der hele ti dage til næste kamp, og det drejer sig endda ’blot’ om et EFL Trophy møde med Sutton United, så spillerne har ingen undskyldninger for ikke at give den fuld skrue lørdag eftermiddag.

Sidste sæsons tilsvarende kamp på The Stadium of Light den 24. oktober sidste år endte med en Pompey-sejr på 3-1. To mål af John Marquis og ét af Marcus Harness afgjorde den kamp til vores fordel. Desværre kunne resten af sæsonen ikke leve op til det flotte resultat.

AFC Sunderland – baggrund og historie

Seks mesterskaber og to FA Cup triumfer. Er nogen i tvivl om, hvorvidt der er tale om en i historisk øjemed stor klub, så skal man bare kigge i Sunderlands trofæskab. Fraset de to cuptriumfer skal man dog mere end 100 år tilbage for at finde klubbens storhedstid.  Men det var dengang. For nuværende er holdet i gang med den fjerde sæson i træk i League One, og ser vi tilbage på de forrige årtier taler vi om en klub som typisk har lagt skiftevis i den bedste og næstbedste række i fodboldpyramiden om end den var fast bestanddel af Premier League mellem 2008 og 2017. Prisen for denne stabilitet var til gengæld dyrekøbt i form af løntunge spillere som ofte ikke holdt niveau. Den strategi underminerede klubbens økonomi, hvilket kun blev forværret af den efterhånden opsparede nedrykning til The Championship. Her stoppede nedturen desværre ikke. Den negative spiral betød, at klubben havde for lidt at stå imod med både på og uden for banen, og den sluttede på en sidsteplads i rækken. Siden hen er nye ejere kommet til i februar i år, og der ser omsider ud til at være ro bag kulisserne på The Stadium of Light.

The Black Cats’ sæsonstart og hvor holdet er nu

Hvor holdet hen mod afslutningen af sidste sæson oplevede et formdyk, som også kom til udtryk i play-off kampene, hvor det blev til exit mod Lincoln City, ja så er klubben fra Wearside i det nordøstlige England kommet anderledes stabilt fra start i indeværende ditto. Syv af de første ni kampe er vundet, og senest fik Cheltenham Town en lussing på 5-0 på The Stadium of Light. Stats for de seneste seks kampe siger 5-1-0 og en score på 14-4. Det står desværre i skærende kontrast til vores egen form, men måske er der alligevel håb. Sammen med en aflyst udekamp mod Sheffield Wednesday har startprogrammet betydet, at bare tre af de ni kampe er spillet på fremmed græs, hvor statistikken lyder på noget mere medgørlige 1-1-1. Den seneste udekamp endte 2-2 hos Fleetwood, så The Black Cats er ikke nødvendigvis umulige at have med at gøre. Omvendt skal det også nævnes, at de syv sejre indtil nu bl.a. er fået mod rækkens nr. 2 (Wigan), 3 (MK Dons) og 6 (Wycombe), så holdets startprogram har på ingen måde været let.

At det skulle køre på skinner fra start lå ikke direkte i kortene, for klubben sagde før sæsonen farvel til hele ni ansigter, hvoraf flere var bærende og erfarne spillere. Både topscorer Charlie Wyke (26 sæsonmål) og Max Power tog på en fri transfer til Wigan – ringer der en klokke her? – mens Grant Leadbitter valgte at stoppe karrieren og Will Grigg blev udlejet til Rotherham United. Tabet af Wyke kunne frygtes at blive dyrt, men sådan er det ikke gået, og det er måske ikke så underligt endda. Wyke har trods målfarligheden nemlig ikke været skånet for kritik, som gik på at han teknisk set simpelthen er for dårlig en fodboldspiller, og fraset målene bidrog med for lidt. Under alle omstændigheder er angriberens direkte efterfølger Ross Stewart stemplet ind med det samme, og er efter fansenes udsagn på alle punkter en bedre spiller. Med et målsnit på præcis to pr. kamp er det heller ikke fordi at holdet har svigtet offensivt, målene er bare bredere fordelt nu – pt. på otte spillere, for at være nøjagtig – mens Stewart som forventet har leveret varen.

I den anden ende står defensiven lige så sikkert som tidligere, måske endda endnu bedre. Klubben hentede i sommers en ung tysk målmand ind på lån, og han har taget over fra den ellers sædvanlige Lee Burge, der ofte virkede usikker og i supporternes øjne var et svagt punkt på holdet. At defensiven samtidig har fået en foryngelseskur har heller ikke kostet som man kunne have forventet, så alt i alt står klubben måske i virkeligheden stærkere nu, og det understreges af både form og placeringen i tabellen. Om det så holder er en anden snak, for er der en klub som pludselig kan implodere og sætte en god position over styr, så er det AFC Sunderland.

Gennem de seneste år har AFC Sunderland ofte, med rette, fået skudt i skoene, at den har negligeret ungdomsarbejdet og ikke givet egne talenter chancen på førsteholdet. På det punkt må klubben siges at have skiftet strategi nu. Der er ikke færre end fem spillere af egen avl i den nuværende trup, plus én på udlån i League Two. I det hele taget er halvdelen af truppen 23 år eller yngre, og der satses nu bevidst på spillere med videresalgspotentiale frem for at købe erfarne spillere eller stjerner – en vej som man til sidst måtte erkende ikke gav de ønskede resultater.

Lee Johnson favoriserer som så mange andre 4-2-3-1 formationen. Især på midtbanen har han roteret en smule blandt spillerne, hvorimod defensiven og valget af Ross Stewart som den enlige spydspids ligger mere fast.

Det sidste nye fra gæsterne

Nathan Broadhead afventer en scanning efter at have pådraget sig en forstrækning i midtugens kamp mod Cheltenham. Tvivl er der ligeledes om teenage duoen Callum Doyle og Dennis Cirkins respektive indsatser, med førstnævnte som den mest sandsynlige af de to til at blive klar. Lynden Gooch nærmer sig et comeback og vurderes nærmere i dag, fredag. Denver Hume er også langsomt ved at være frisk efter sin skade, men det er sandsynligvis for tidligt at bringe ham i spil allerede til kampen mod os.

Jordan Willis og Arbenit Xhemajli er definitivt ude grundet skader.

Profiler hos udeholdet

På trods af at klubben sagde farvel til flere bærende spillere i sommers så skorter det naturligvis ikke på hverken kvalitet eller talent i The Black Cats’ trup. Der er især flere offensivspillere, som vi skal holde i kort snor for at neutralisere gæsterne. Det drejer sig i særdeleshed om topscorer Ross Stewart, som har nettet syv gange i denne sæson, men også en rutineret ræv som Aiden McGeady kan afgøre kampe. Ireren er efterhånden 35 år men stod i sidste sæson bag hele 16 målgivende afleveringer. I denne sæson er det indtil videre blevet til tre af slagsen, men han er også selv kommet på måltavlen to gange. Også en af klubbens egne spillere, venstre fløjen Elliot Embleton, bør nævnes. Lige som McGeady er det blevet til to mål og tre assists i denne sæson. Bagude er den yderst offensivt indstillede højre back Carl Winchester allerede noteret for tre sæsonmål. Slutteligt er det værd at fremhæve den unge tyske keeper Ron-Thorben Hoffmann, der er udlånt fra Bayern München med en frikøbsklausul. Han har indtil videre vist sig at være en klar forstærkning af den bagerste skanse.

Set med skandinaviske briller bør også den unge danske centreback Frederik Alves nævnes selv om den fra West Ham udlånte spiller indtil videre primært er blevet brugt som indskifter.

Sunderland manager Lee Johnson

”Streaky Lee” – det var det kaldenavn som Lee Johnson gennem fire år hos Bristol City fik af supporterne efter at holdet under ham gentagne gange lod positive stimer efterfølge af tilsvarende negative. Det var også denne mangel på stabilitet, som til sidst kostede ham jobbet på Ashton Gate. Managerkarrieren startede ellers lovende hos Oldham Athletic i 2013, dengang i League One, og gode resultater betød at han to år senere blev hentet til Barnsley, hvor det reelt også gik fint om end den lettere mærkværdige ustabile pointhøst allerede startede der, med en stime på otte kampe uden sejr der afløstes af syv kampe uden nederlag. Det forhindrede ham dog ikke i at blive headhuntet igen, og denne gang altså af Bristol City, hvor han var frem til juli 2020. Herefter fulgte små fem måneder på sidelinjen inden Johnson tiltrådte hos Sunderland som afløser for Phil Parkinson.

Lee Johnsons far, Gary Johnson, er ligeledes manager og står i skrivende stund i spidsen for Torquay United i den femtebedste række med i alt 1.147 kampe som manager på sit CV.

Hvordan ser det ud hos os?

Miguel Azeez måtte melde fra til kampen tirsdag aften med en lyskenskade, og opgøret mod Sunderland ligger nok for tidligt til at lejesvenden fra Arsenal kan nå at blive den kvit.

Anfører Clark Robertson, Liam Vincent og Jayden Reid er alle langtidsskadede.

Danny Cowleys tanker om kampen

“It’s probably best game we could have and provides us with an opportunity to put the wrongs of Tuesday right. The two performances before that – against Plymouth and Charlton – were positive on the whole, but we couldn’t turn them into wins. When you don’t do that and then play poorly and lose, as we did at Burton, you’re rightly going to get criticised. There’s nothing we can do about that and just have to accept it. What we can do, however, is affect what happens next. Whether we win, lose or draw, we always try to learn from it. When you lose you want to find out why and make sure it doesn’t happen again. We always have to be demanding of the players’ performance. I’m the first to tell them when they’ve done well and it’s the same when they come up short. There’s a decision to make on Saturday because there’s a potential opportunity for some boys who have been on the outside.”

“They’ve recruited well and there’s real competition for places across their group, with a high quality of attacking players. I really like their movement at the top end of the pitch and they carry a real goal threat, while also being hard-working against the ball. After nine games they are the best team in our division and we have to respect that, but certainly not fear it. We’re a team with good players and have to put a game-plan together that allows us to get on the right side of the result.”

Interview med Cowley forud for opgøret: