2020-21: Optakt Portsmouth – MK Dons

Kan vi også vinde hjemme?


Efter at have kørt sæsonens første sejr i hus sidste lørdag i The Midlands gælder det om også at hente tre points hjemme på Fratton Park. På papiret bør det være muligt mod tabeljumboen MK Dons, men da vi har skuffet i de tre første kampe i sæsonen er det ikke en kamp som vi har råd til at tage let på.

Tirsdagens EFL Trophy opgør mod Southend United gav lidt kamptræning til de spillere som ikke var kommet så meget til indsats i sæsonen indtil nu, og understregede at bredden i truppen er ganske god. Når det er sagt så ligner det ikke mange ændringer mod MK Dons om end nogle af tirsdagens aktører – så som Rasmus Nicolaisen – kan have spillet sig tættere på førsteholdet da det stadig ikke er oplagt, at det er Sean Raggett der bør være makker til Whatmough i den centrale defensiv. Offensivt set vil det være logisk at fortsætte med Harness i 10’er rollen, og mon ikke at Harrison igen bliver foretrukket som spydspids når Jackett med stor sandsynlighed går tilbage til 4-2-3-1 formationen efter 4-3-3 mod Southend?

I den tilsvarende kamp i sidste sæson endte det med en Pompey-sejr på 3-1. Andy Cannon, John Marquis og Marcus Harness stod for vore mål den dag.

 

MK Dons – historien

Klubbens kontroversielle oprindelse er velkendt og skal ikke uddybes detaljeret her. Dens første sæson under det nuværende navn var i 2004 i den tredjebedste række, hvor man kun blev oppe grundet en pointstraf til Wrexham. Sæsonen efter gik turen dog ned i League Two. Sidenhen har klubben gennemgået flere op- og nedrykninger, med en enkelt sæson i The Championship som det absolutte højdepunkt.

 

Gæsternes sæsonstart

Lørdagens gæster møder op til kampen beliggende på en 24. og sidsteplads i rækken med to points for fire kampe og en samlet score på 3-6. De to points er hentet via 1-1 mod henholdsvis Ipswich hjemme i holdets seneste kamp samt 1-1 ude mod Doncaster i sæsondebuten. Derudover tabte de med 1-2 hjemme til topholdet Lincoln City og 0-2 ude mod Crewe Alexandra. I denne uge var de, lige som os, i aktion i EFL Trophy tirsdag aften, hvor det blev til en 3-2 sejr over Stevenage.

Som tallene antyder har MK Dons haft lidt svært ved at score mål i ligaen, og de er heller ikke kommet frem til mange chancer i deres kampe, hvilket har været holdet helt store manko indtil nu. Det skyldes især afgangen af de to offensive profiler Rhys Healy og Alex Gilbey. Man har ganske vist hentet Scott Fraser hos Burton Albion, men indtil videre har han haft svært ved at sætte sit stempel på holdet som oplægger og målscorer. I tillæg savner man i den grad en rigtig boksspiller i front. Så spillet har ikke kørt som ønsket, og det har også været lidt hårdere end man er vant til fra MK Dons, hvilket allerede har resulteret i hele 12 advarsler – tre flere end det næst hårdest spillende hold i League One. Så der er et og andet at rette op på for manager Russell Martin, der oveni ikke har alverdens erfaring i sædet at trække på.

Noget som springer i øjnene er, at spillemæssigt og optisk set har MK Dons været fint med i deres kampe. Ja faktisk så har de haft bolden i over 60 % af tiden i samtlige fire ligakampe indtil videre, så det er også et hold der spiller bolden meget rundt. I tillæg leverede de deres vel nok bedste kamp i lørdags mod Ipswich, og burde have vundet. Dermed tyder noget på, at formkurven peger i den rigtige retning. Så det er trods placeringen i bunden af tabellen ikke en modstander som vi må undervurdere, hvilket manager Kenny Jackett da også allerede har pointeret i interviewet som optakt til kampen. Må Kieran Agard melde fra vil det dog være et stort tab for gæsterne i og med at deres to største offensive profiler smuttede i sommers og generelt er tyndt besat i front.

 

Seneste nyt fra gæsterne

MK Dons må definitivt se bort fra den defensive duo Daniel Harvie og Regan Poole, der begge er udtaget til deres respektive U-21 landshold, Skotland og Wales. Det samme gælder for Warren O’Hora efter et sammenstød med en Stevenage-spiller tirsdag aften. Kieran Agard, Ben Gladwin og Sam Nombe meldes alle tvivlsomme til kampen med diverse småskader. Louis Thompson er endelig klar efter at have siddet over i et par uger. Han blev oprindeligt skadet i en testkamp før sæsonstarten.

 

Profiler hos udeholdet

Med Kieran Agard sandsynligvis ude har MK Dons ikke mange offensive spillere at vælge imellem. Jay Bird fik nettet to kasser tirsdag aften, og i mangel af bedre tror jeg at den unge angriber får genvalg mod os. Alternativt skal vi holde øje med Carlton Morris i front, der også kom på måltavlen i midtugen.

Richard Keogh og Dean Lewington er to særdeles rutinerede skikkelser på den defensive del af banen, og med frafald af andre forsvarsspillere til kampen bliver de to endnu mere vigtige selv om de selvsagt ikke er de hurtigste længere.

I truppen finder vi også angriberen Joe Mason, der i efteråret 2018 var lånt ud til os fra Wolves. Det blev dog bare til en enkelt optræden i den blå trøje for os.

 

MK Dons manager Russell Martin

Den bare 35-årige Martin skiftede som spiller til MK Dons i januar 2019 som en ekstra forstærkning til det mandskab, som jagtede oprykning fra League Two. Den mission lykkedes, men da forgængeren i sædet Paul Tisdale i november samme år blev fyret grundet dårlige resultater, valgte klubben at udpege Martin som hans afløser. Samtidig stoppede forsvarsspilleren karrieren som spiller.

 

Hvordan ser det ud hos os?

Igen har vi hele truppen til rådighed. Anfører Tom Naylor fik ganske vist et slag mod den ene ankel i kampen mod Burton, men også han er klar lørdag eftermiddag.

 

Kenny Jacketts tanker om kampen

“We’ve had a very positive week and the win at Burton last Saturday will have helped our confidence. Then we changed the team almost completely in a different competition on Tuesday and it means everyone in the squad has had a chance to play. We’ve got a few different options in terms of shape now, while Rasmus Nicolaisen and Michael Jacobs have provided added flexibility. So now we really want to follow up on two really good and lively performances by winning again on Saturday. There have been spells in all our games where we’ve looked bright, but we have made real strides over the past week. With the games now coming along so regularly, the team need to get into a rhythm, but it’s something we welcome.”

”MK Dons play very good football in a defined way and they have a lot of belief in what they do. I watched their performance against Ipswich last week and they did well, so we certainly won’t be underestimating them at all. We understand they have some very good players like Richard Keogh at the back and we’ll have to be at our best.”

Interview med manager Kenny Jackett forud for kampen: