Lidt konspirationsteorier

Er Pompey skueplads for økonomisk kamp?

Gaydemak junior ejer Portsmouth FC, men pengene til at finansiere klubben, kunne tyde en del på kommer fra hans fader, Gaydemak senior, som for tiden gemmer sig i Rusland, efter at være blevet dømt i en våbensag i Frankrig til flere milliarder. Den sag der har involveret flere højtstående franske politikere.

Men hele farcen om Pompeys ejere, kunne være på grund af en kamp om penge mellem Gaydemak senior og den nuværende ejer Balram Chainrai.

Teorien er at Gaydemak senior skylder Chainrai penge (£17 mill siger rygtet). Chainrai vil gerne have de penge, men det kniber. Derfor prøver han at købe Portsmouth FC via klubbens direktør Peter Storrie. Det lykkedes ikke, og Gaydemak junior vælger at sælge til Al-Fahim, efter at alt faktisk var klart til at blive solgt til Storries gruppe!

Gaydemak får indført en klausul i kontrakten, nemlig at sælger den nye ejer klubben, må, så må det ikke være til Chainrai!.

Al-Fahim har ingen penge til at drive klubben og sælger til Faraj, som er en stråmand for Chainrai.

Dette finder Gaydemak ud af, og stopper med at betale for løningerne. Dette har han gjort for at beskytte sin interesse, for PFC skylder ham midler. For Faraj har heller ikke midlerne til at køre klubben. Chainrai låner pengene til løn og andet, og da de lån ikke bliver indfriet, har Chanrai retten til at tage klubben til sin ejendom jævnfør lånebetingelserne. Hvilket han så gør!

Nu er det Chainrai der har fat i den lange ende. PFC skylder Gaydemak junior £28 mill, de penge får junior ikke, til gengæld får Chainrai ikke de £17 mill, men med Pompey tæt på administration, ja så taber Gaydemak alle pengene, mens Chainrai har fået sine penge retur via PFC.

Januar måned kom der TV penge til alle Premier League klubberne, PFC skulle have £7,5 mill, dem tilbageholdte PL, og gav til de klubber Pompey skyldte, de midler havde Chainrai ligeledes set som sin del, af at få gælden tilbage som Gaydemak skylder.

Så alt handler om gammel gæld, Chainrai og Gaydemak har blot brugt Portsmouth FC til at få kæmpet om dette!

Om det er sandheden, det er som det siges, et godt spørgsmål. Men det kunne forklare hvorfor Gaydemak junior i sidste øjeblik nægtede at sælge til Al Faraj, da han fandt ud af at Chainrai stod bag! For Al-Fahim havde ikke midlerne til at købe klubben for, om end han købte for et pund, men overtog gælden på 50-60 millionr.

Men hvorfor skulle Gaydemak sælge overhovedet, tja der var måske ikke de midler til at drive klubben, og han ønskede at hæve sin gevinst, det er Gaydemak der ejer grunden med Fratton Park og kluben skylder ham omkring £30 mill, de penge kunne han vel bruge!

Men Chainrai lavede et gammelt brugt trick, for at få sine penge indkrævet fra Gaydemak senior, som et eller andet sted er den økonomiske kilde for Gaydemak junior!

Desværre var det Portsmouth FC der blev bolden der blev valgt til at blive brugt at sparke rundt med.

Eller er det teorien at Chainrai og Gaydemak senior er sammensvorne, og bruger klubben til at vaske penge fra deres våbenhandler med? Efter retssagen er en del af Gaydemak seniors værdier blevet indefrosset, og Chainrai har brugt Portsmouth FC til at få nogle af disse værdier bragt i spil, og dermed overføre midlerne til Gaydemak senior. Det hele sker ved at Chainrai sagsøger Gaydemak senior for £17 mill, dem vinder han, og får dem udbetalt fra de indefrosne værdier, og får så kanaliseret midlerne hen til Gaydemak senior.