Pompey - Shrewsbury 2Kan vi fastholde momentum uden Curtis?

Hvor langt kan vingerne bære, og kan vi fortsætte stimen uden vores tilsvarende højtflyvende topscorer? Det er spørgsmålet som de fleste af os stiller her før lørdagens kamp mod Shrewsbury Town. At holdet i den grad har momentum er der ingen tvivl om, hvilket senest sås tirsdag aften i EFL Cuppen, hvor det blev til en klar sejr mod Gillingham trods hele ti udskiftninger. Sniger der sig stadig en smule tvivl ind, skyldes det velsagtens, at vi slet ikke er vant til sådanne stimer. Det umiddelbare bud herfra er, at vi skal tilbage til 2002-03 sæsonen for at finde noget tilsvarende. Alternativt i slutningen af 2005-06 sæsonen, bedre kendt som ”The Great Escape”.

Det er et Pompey-mandskab der i kraft af holdets momentane andenplads i League One må påtage sig favoritværdigheden mod gæsterne, der før kampen ligger på en lidet overbevisende 23. plads i rækken. Ganske vist ser det ud til, at manager Kenny Jackett må se bort fra en lille håndfuld spillere til kampen, men dette til trods så virker mandskabet pt. så stabilt at en smule optimisme må være på sin plads. Skal vi fastholde topplaceringen er kravet uanset at vi tager de tre points mod en lettere ramt modstander.

Der er som nævnt lagt op til et par ændringer i startelleveren med Curtis definitivt ude, og den defensive duo Walkes og Whatmough sandsynligvis også. Buddet herfra må derfor være, at ti ud af de elleve der sluttede på banen mod Plymouth får genvalg, med Pitman og Hawkins i front.

Gæsterne har ingen tidligere Pompey-spillere i truppen, men vores egen Craig MacGillivray var en del af den Shrewsbury trup der endte som 3’er i sidste sæson og var tæt på at rykke op via play-offs.

I 2017-18 sæsonen vandt Shrewsbury begge kampe mod os uden at lukke mål ind: 2-0 hjemme på New Meadow og 1-0 på Fratton Park.

Shrewsburys sæsonstart
I sidste sæson startede Shrewsbury som lyn og torden, og den medvind de fik udmøntede sig i en flot og meget overraskende tredjeplads. Mange neutrale fodboldtilhængere håbede på en happy end for klubben fra Shropshire, men play-off finalen blev tabt til Rotherham, og kort efter var også manager Paul Hurst væk, headhuntet af Ipswich Town. I hans kølvand fulgte ikke overraskende de fleste af holdts profiler. At det har kostet for Shrewsbury er kun logisk, og sæsonstarten denne gang har da også været stik modsat. Efter de første seks kampe venter The Shrews nemlig stadig på sæsonens første sejr. Statistikken før mødet med os hedder 0-3-3 og målscoren 4-7. Heraf kan hurtigt læses, at alle tre nederlag har været på et enkelt mål, og to af disse kom mod, hvad der på papiret var svære modstandere: 1-2 hos Charlton og 2-3 hos Luton Town. I tillæg tabte man sæsondebuten med 0-1 hjemme mod Bradford City. At holdet står nogenlunde solidt vidner to 0-0 kampe om, hvoraf den ene var hos Doncaster Rovers ugen før vi selv sled os til en målløs remis samme sted. Samtidig springer det dog i øjnene, at med bare fire mål i seks kampe mangler angrebet slagkraft, eller klasse. Det kan heller ikke undre efter at holdet i sommers vinkede farvel til fem spillere, der i alt scorede 31 mål i sidste sæson, heriblandt topscorer Stefan Payne med 11 af slagsen. Afløserne er primært Lee Angol, som scorede ni sæsonmål for Mansfield Town i League Two i sidste sæson, samt Fejri Okenabirhie, der senest har været på pletten for Dagenham & Redbridge i National League. Dog har man på midtbanen stadig Shaun Whalley liggende, der kom på tavlen ni gange i den seneste sæson. Uanset hvad, så ligner det at The Shrews godt kan få problemer med at score mål i denne sæson, hvilket de første kampe jo så også har indikeret.

Senest spillede Shrewsbury 1-1 hjemme mod Bristol Rovers i en kamp, hvor man ellers var en mand i overtal i den sidste halve time. The Shrews sad på det meste af opgøret men måtte alligevel se gæsterne tage føringen sat ind på et straffespark. Meget symptomatisk så blev selv de største chancer ikke udnyttet, heraf hele tre af Oliver Norburn. Der skulle et selvmål til af Rovers for at få udlignet.

FourFourTwo tippede før sæsonen Shrewsbury til at ende på en 17. plads. Undertegnede spåede dem til at slutte som nummer 21.

Sidste nyt fra The Shrews
21-årige Josh Emmanuel er er lånt hos Ipswich Town. Forsvarsspilleren var i sidste sæson udlånt til Rotherham United, og var altså med til at slå netop Shrewsbury i play-off finalen.

Den 19-årige højre back Ryan Sears er en af klubbens mest lovende talenter, og fik ligadebut sidste lørdag mod Bristol Rovers, i en kamp hvor han gjorde det rigtig godt. På den baggrund er det ikke umuligt, at han også starter mod os.

James Bolton (defensiven) og Abo Eisa (midtbanen) er begge skadede og kommer ikke til at spille mod os.

Som den første klub i England var klubben i sommers den første til at introducere safe standing, hvilket utvivlsomt vil blive påskønnet af de medrejsende Pompey-tilhængere når udekampen spilles i slutningen af november.

Profiler hos gæsterne
Shaun Whalley var i sidste sæson med ni scoringer en af holdets største trusler fra midtbanen, og han bliver en af dem der skal løfte et forholdsvist nyt hold i denne.

Alex Gilliead kommer med fart på fløjen, og burde passe perfekt ind i John Askeys foretrukne system.

Oliver Norburn er en central figur på midtbanen selv om han først kom til klubben i sommers. Norburn har tidligere spillet en enkelt sæson under manager John Askey hos Macclesfield i 2016-17 sæsonen, hvor det blev til 25 kampe og 5 mål.

Defensiven er den del af holdet der indtil videre har fungeret bedst i denne sæson, og her er det rutinerede Matthew Sadler der holder sammen på tropperne. 33-årige Sadler har spillet mere end 100 kampe for Shrewsbury og var en væsentlig årsag til sidste sæsons succes.

Shrewsbury Town manager John Askey
Med 511 kampe som spiller for Macclesfield Town samt fem sæsoner som manager for samme, er det en lokal klublegende der i sommers valgte at trække rødderne op og starte et nyt kapitel i sin karriere hos The Shrews. Hans tid hos The Silkmen endte med oprykning til League Two trods et lavt budget og svære økonomiske betingelser med perioder uden løn til spillerne. Da omstændighederne hos Shrewsbury ligner dem fra Macclesfield, kunne Askey umiddelbart ligne et godt match. Hans fodboldfilosofi er at bolden skal spilles langs jorden og foretrækker et 4-5-1 system med to hurtige fløjspillere, meget lig den måde som Shrewsbury spillede på under forgængeren Paul Hurst, med 4-3-3 eller 4-4-2 som alternativerne. Askey er meget loyal over for sine spillere, og har været god til at skabe en enhed, hvor spillerne kæmper for hinanden, og summen af de forskellige dele er højere end man ellers skulle forvente. Det var især det der var basis for Macclesfields oprykning.

Situationen hos os
Oliver Hawkins, Anton Walkes og Jack Whatmough måtte alle forlade banen mod Plymouth sidste lørdag med en skade. Realistisk set er det af dette trekløver kun Hawkins, der kommer i betragtning til kampen mod Shrewsbury.

Dion Donohue fik en time på banen for reserverne i midtugen mod Plymouth Argyle, og var i tillæg anfører for holdet. Dermed kan det ikke udelukkes, at han inkluderes i truppen mod Shrewsbury.

Ronan Curtis er stadig med den irske U-21 trup og står ikke til rådighed.

Kenny Jacketts tanker om kampen
“We always hope to see a Pompey victory and our supporters are optimistic about us doing well. It’s not a pressure – I think it’s great. We’ve had a good start to the season and there’s belief around the place. But similarly we all know to look forward and not back. There have been games when we’ve battled well to get points, although we knew that wouldn’t always be enough. We’ve seen good signs of improvement and if we want to be contenders then we have to get better in all areas. The bar has to remain high – this is Portsmouth Football Club and our standards should be right up there.”

“Shrewsbury haven’t quite clicked yet after a fantastic season last time out. They’ve made a high amount of changes, but I do see a talented squad. I believe they’ll turn things around at some stage, so it’s up to us to maintain our own demanding standards. We’ll need everybody performing on Saturday and to make sure performance levels are as high as they possibly can be.”

“Hawkins looks okay. He’s come back quite well and my expectation is he has a good chance for Saturday. I think for Walkes and Whatmough, Peterborough next week is unlikely and we’re probably looking at the week after. It was unusual after two months of minimal injuries to lose three in the first 45 minutes of one game. But you know that they’re going to come at times during the season and our substitutes played a big part last week.”

Et par ord fra gæsternes manager John Askey
“I’m expecting a very tough game. They’re flying at the moment. Obviously the crowd is going to be big and will get behind them. We have got to quieten the crowd and keep the ball. I think if we can do that for the first 20 minutes – then we can get ourselves into the game and get a foothold. We have got to try and cause them problems. We know it will be difficult, but these are the games you want to pay in and I’m sure the players are looking forward to it. It will be massive if we can get a result there and that could change our season.”