Paul Cook med League Two prisKan vi udbygge stimen mod Wigan og Paul Cook?

Formkurven peger opad og håbet om en plads i play-offs er i den grad blusset up. Nu får vi så at se, hvor højt vingerne virkelig kan bare når højtflyvende Wigan kommer på besøg. Her skal det især blive interessant at se, hvor trætte benene på vores spillere er, for det er bare to dage siden at vi var i aktion mod Walsall, og dagens modstander har haft en dag mere at restituere i. Så hvad gør manager Kenny Jackett? Holder fast i de samme elleve eller roterer truppen lidt? Svaret får vi i aften.

Det omvendte møde i august sidste år endte 1-1 med Conor Chaplin på pletten for os. Begge hold fik en spiller udvist i kampen. Wigans seneste besøg på Fratton Park fandt sted i oktober 2009, og altså da der var PL på programmet. Ved den lejlighed vandt vi hele 4-0 på et hattrick af Aruna Dindane samt en enkelt kasse af Frederic Piquionne, og det var endda billigt sluppet for gæsterne i en kamp, hvor Jamie O’Hara og Michael Brown styrede midtbanen totalt.

Ud over at kampen bliver et gensyn med ex-manager Paul Cook er der også en lille chance for at se Gary Roberts og Noel Hunt i aktion. Begge har dog haft det svært, og sammenlagt er det bare blevet til 21 kampe og et enkelt mål for de to.

Wigans sæson og hvad vi kan forvente
The Latics har et af rækkens største budgetter til rådighed, og det kan ses både på truppen og i tabellen. Holdet har lagt i top tre i stort set hele sæsonen, og havde upåagtede Shrewsbury Town ikke blandet sig i topstriden var Wigan, sammen med Blackburn, allerede rykket op. Nu er holdet i den situation, at man med en sejr kan skabe lidt luft ned til andenpladsen, og det skal blive interessant at se, hvilken indflydelse det får på den taktik Paul Cook har lagt.

Vi bliver også nødt til at kigge lidt på statistikken, og den ser mildest talt lettere skræmmende ud. Således lyder tallene for Wigans kampe på fremmed græs 13-2-3. I alt er målmand Christian Walton blot blevet passeret 14 gange i disse kampe, og de seneste tre er vundet uden at lukke mål ind. Højdepunktet har utvivlsomt været 7-0 sejren hos Oxford United, men omvendt er det også blevet til nederlag hos Southend, Peterborough og Shrewsbury.

Ser defensiven stærk ud er det ikke anderledes med offensiven, der har nettet hele 71 gange i denne sæson. Det er ganske vist et mål færre end Blackburn men ikke desto mindre aftvinger det respekt. Hele fire Wigan-spillere har i skrivende stund scoret ti ligamål eller flere.

Så det er en forrygende sæson som The Latics har gang i, hvor det også er lykkedes for dem at ekspedere Manchester City ud af FA Cuppen, hvor det dog blev til exit i kvartfinalen mod scummers.

Sidste nyt fra The Latics
Wigan har hverken spillere på skadeslisten eller i karantæne til opgøret på Fratton Park. Ganske vist måtte angriberen Will Grigg forlade banen i lørdags mod Oldham med en øm lysken, men han er ikke desto mindre udtaget til truppen mod os.

Profiler hos gæsterne
Tja, hvad skal man vælge? Holdet er spækket med profiler i begge ender men vælger vi at se på dem der kan gøre virkelig skade på os kommer vi ikke uden om de to angribere Nick Powell og Will Grigg, der sammenlagt har stået for 26 ligamål i denne sæson. Er den ene ikke på pletten plejer den anden at være det, så dem skal vi holde et vågent øje med. Slår de to ikke til er der altid James Vaughan, der scorede 24 mål for Bury i sidste sæson.

Wigan manager Paul Cook
Cook har haft stor succes hos hans seneste arbejdsgivere. Det ligner oprykning med Wigan, og sidste sæson vandt vi som bekendt League Two under hans ledelse. Tidligere har han ført Chesterfield til en play-off plads i League One og irske Sligo til flere pokalfinaler, hvoraf en blev vundet.

Situationen hos os
Danny Rose, Stephen Henderson og Tareiq Holmes-Dennis er alle ude med langtidsskader.

Kenny Jacketts tanker om kampen
“It was always going to be a good game whoever we were facing because of the position we’re in. Now it’s up to us to put on the kind of performance that we know we’re capable of to get the crowd behind us. Wigan have got real quality. We understand that and fully respect everything they’ve done this season – both in the league and FA Cup. They’ve obviously got a lot to go for themselves, but it’s more about us doing our best and playing to our maximum. It’s three wins on the spin and those results have come just at the right time, giving us an opportunity of getting into the top six. So all of my concentration will be on my own team and there should be a terrific atmosphere – as there always is with Pompey. We need the win to keep driving forward, with both fifth and sixth spot in the table very much still open for us.”