Mattock scorer for RotherhamFældet af tidligere Pompey-spillere.

Joe Mattock. Nogle af os havde sikkert glemt ham og de fire indhop midtbanespilleren fik for os i 2011-12 sæsonen, men i udekampen mod Rotherham sørgede han med en sidste minuts scoring for, at navnet bliver husket lidt længere nu. Da det samtidig var kampens eneste mål, sendte han sin tidligere klub til tælling i en potentielt afgørende kamp. Ikke nok med det så kom oplægget til målet fra endnu en tidligere bekendt, Michael Smith.

Med Sylvan Deslandes i startopstillingen fik efter Conor Ronan også det anden Wolves-lejemål sin debut for Pompey på bekostning af sidstnævnte, og det blev til 66 minutter på banen inden venstrebacken blev afløst af netop Ronan. Også en anden ændring i forhold til 1-1 kampen mod Scunthorpe havde manager Kenny Jackett fundet plads til. Matty Kennedy fik chancen i stedet for Oliver Hawkins.

Hos værterne var både Ryan Williams og Joe Mattock med fra start mens Michael Smith kom på banen 25 minutter før tid.

Første halvleg
De første 45 minutter blev præget af hurtigt spil mellem de to felter, dog uden afgørende og farlige situationer da kvaliteten i sidste ende manglede hos begge mandskaber. Kal Naismith sendte en helflugter et stykke over mål mens Jamal Lowe fik testet målmand Marek Rodak med et hårdt skud, der til gengæld endte lige i keeperens favn. Også Brett Pitman blev noteret for en halv chance, men hans header var for upræcis – det vil sige, også den sad lige på Rodak i hjemmeholdets mål. I den anden ende af banen fik Dion Donohue blokeret et skud fra Will Vaulks, og mere fik The Millers egentlig ikke ud af første halvleg, der ikke overraskende endte uden mål.

Anden halvleg
Hvor hjemmeholdet ikke viste det store før pausen viste Rotherham til gengæld mere vilje fra anden halvlegs start, tydeligt opsatte på at tilfredsstille deres supportere, der havde udtryk mishag ved pausefløjtet. Richie Towell forsøgte sig med et skud, men Luke McGee var på sin post. Dernæst fulgte en række hjørnespark til hjemmeholdet, som resulterede i en del usikkerhed i vores felt uden at The Millers dog kunne drage fordel af det. På et kontrastød kom Kal Naismith så igennem men målmand Rodak nåede først på bolden og fik reddet situationen for Rotherham.

I det 66. minut foretog Jackett en dobbelt indskifting af Ronan og Hawkins, mens Michael Smith kom på banen for værterne minuttet før. Hjørnespark fortsatte med at være et usikkerhedsmoment hos os, og da Smith fik hovedet på et af dem fik vi kun med nød og næppe blokeret chancen og sendt bolden ud af farezonen igen. Endnu et af slagsen endte med at Nathan Thompson måtte kaste sig ned og blokere et skud fra Semi Ajayi, og også herefter vedblev hjemmeholdet med at sætte os under pres i jagten på det måske afgørende mål. Det kom desværre for os i overtiden af kampen, og på et tidspunkt, hvor hjemmeholdets dominans ellers var ved at flade ud. Ikke overraskende var det igen et hjørnespark, der skabte usikkerhed. Michael Smith tog det i højre side af banen, og hans indlæg endte lige i panden på en umarkeret Joe Mattock, der uhindret kunne sætte kampens eneste scoring ind. En bitter pille at sluge for et godt kæmpende Pompey-hold.

Hvad kan vi lære af kampen?
Scoringen i overtiden var allerede den tredje af sin slags i 2018 efter sene mål hos Bristol Rovers samt i EFL Trophy kampen mod Chelsea-reserverne. Dermed ligner det en gammel skavank, der desværre er brudt op igen, hvilket stiller spørgsmålstegn ved spillernes koncentration når slutfløjtet nærmer sig. Det er skuffende, og har altså kostet os to points i de seneste tre uger.

Kommentarer fra Kenny Jackett
“There have been a few late goals that have cost us now and that’s obviously disappointing. I thought that we’d ridden the storm in the second half and the game appeared to just be petering out. We’d contained Rotherham well before the break and actually created the best chances, with Pitman’s header, Lowe’s shot and a volley from Naismith. They were three clear-cut opportunities for us, compared to a minimal amount of threat from them at the other end. But we didn’t go ahead and then it was an onslaught following the restart with a lot of set-pieces – it was hard for us to handle. There were some promising situations on the break, but we just couldn’t get on the ball and capitalise on that. We battled and scrapped very well, though, and I thought we’d come through it with a very spirited bunch of players. So it’s obviously very frustrating for us to concede a goal in injury-time and that has cost us a point.”

League One, New York Stadium, 20. januar 2018
Rotherham United – Portsmouth 1-0 (0-0)
90. minut: 1-0 Joe Mattock

Opstillingen (4-2-3-1): McGee; Thompson, Burgess, Clarke, Deslandes (Ronan ’66); Close, Donohue; Lowe, Naismith, Kennedy; Pitman (anfører) (Hawkins ’66)

På bænken: Bass, Widdrington, Ronan, Chaplin, Hawkins og May

Advarsel: Ingen

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 9.129 (heraf 1.471 Pompey supportere)

Under følger videoer og flere bilder fra kampen:

brett pitman95 
Brett Pitman

jamal lowe83 
Jamal Lowe

matt clarke79 
Matt Clarke

sylvain deslandes 
Sylvain Deslandes gjorde sin debut.

dion donohue94 
Dion Donohue fikk sjansen sentralt på midtbanen denne gangen.

kenny jackett86 
Kenny Jackett ble til tider buet av hjemmefansen i sin første retur til Rotherham etter at han forlot dem.

matty kennedy93 
Matty Kennedy.

kal naismith78 
Kal Naismith.

sylvain deslandes100 
Sylvaind Deslandes

connor ronan97 
Connor Ronan

rotherham scoring2 
Joe Mattock header inn seiersmålet.

luke mcgee kjefter 
Keeper Luke McGee er ikke fornøyd.

matt clarke depper 
Og ved kampslutt var Matt Clarke en av flere Pompey-spillere som hang med hodet.