Jubel hjemme mod BuryHvad kan vi udrette mod sæsonens store overraskelse?

I takt med at vi nærmer os afslutningen på året er vores form gradvist blevet bedre, og her kommer endnu en test af de store, nemlig mod hvad der må siges at være sæsonens store positive overraskelse i League One: Shrewsbury Town. Kampen er samtidig afslutningen på første halvdel af sæsonen, og hjemmeholdet altså den eneste modstander som vi ikke allerede har mødt.

For begge klubber står der rigtig meget på spil. Mens vi har sigte mod endelig at kæmpe os op i top 6 så gælder det for værterne om at holde fast i den direkte oprykningsplads som de lige akkurat sidder på.

Oliver Hawkins står igen til rådighed men med Stuart O’Keefe ude bliver manager Kenny Jackett nødt til at justere lidt på sin foretrukne startellever. Med Drew Talbots exit giver det tillige mulighed for nye ansigter i truppen og på bænken.

Holdenes seneste møde var i 2014-15 sæsonen i League Two. Her vandt Shrewsbury 2-1 hjemme samt 2-0 på Fratton Park, og rykkede i sidste ende op i League One.

Shrewsburys sæson indtil nu
Tippet af de fleste som en af de hotteste nedrykningskandidater startede The Shrews som lyn og torden, og lagde sig hurtigt i toppen af League One. Her ligger de endnu, dog ’kun’ på en andenplads efter at formen er blevet normaliseret, for nu at sige det på den måde. Egentlig har manager Paul Hurst blot formået at overføre forårets flotte stime af resultater til den nye sæson, for trods en placering under stregen indtil til sidst toppede Shrewsbury Town faktisk formbarometeret i League One i de sidste måneder af 2016-17 sæsonen.

Det er altså et mandskab med et stærkt udtryk og tro på sig selv der venter os på Greenhous Meadow (ja, sådan staves det) lørdag eftermiddag. For selv om formen som nævnt ikke længere er så imponerende så har den været god nok til at holde klubben i toppen af rækken. Statistikken for de seneste seks kampe siger 2-1-3, dog blev fire af disse spillet på udebane. Derudover springer det i øjnene at i fem af disse blev der maksimum scoret ét mål mod holdet, og generelt har defensiven da også været bundsolid, hvilket 14 indkasserede mål i 21 kampe vidner om. Især hjemme har The Shrews formået at holde modstanderne fra fadet med bare fire mål imod på eget græs. Her siger statistikken i øvrigt 8-1-1, så vi skal bygge videre på vores egen i forvejen gode form for at bestå der. Eneste nederlag kom i øvrigt mod Bradford City for blot et par uger siden.

Ud over at have gang i en overordentlig flot sæson kan hjemmeholdet også se frem til et besøg af West Ham i FA Cuppens 3. runde.

FourFourTwo tippede før sæsonen The Shrews til at slutte næstsidst i rækken på en 23. plads. Undertegnede var marginalt mere optimistisk på deres vegne og tippede dem til at ende som nummer 21, og dermed ligeledes på en nedrykningsplads. Det må siges at være en fejlvurdering af rang.

Sidste nyt fra The Shrews
Lørdagens modstander er uden de to langtidsskadede spillere Oliver Brown (knæet) og Zak Jules (haserne).

Profiler hos hjemmeholdet
Kigger man på hjemmeholdets trup er det næsten lutter ukendte navne, hvilket blot understreger, hvor stor en overraskelse deres topplacering reelt er. Et par spillere stikker dog lidt ud.

Shaun Whalley er en fløjspiller med fart i støvlerne og som ofte har næstsidste fod på ved scoringerne. Ud over selv at have nettet tre gange i denne sæson er han således også noteret for syv oplæg.

Stefan Payne er holdets topscorer med indtil videre syv mål. Det er isoleret set ikke alverden, men holdet er kendetegnet ved, at flere spillere har vist sig målfarlige i denne sæson.

Shrewsburys styrke i denne sæson er især defensiven, og her har keeper Dean Henderson spillet en stor rolle. Den hos Manchester United lejede målmand har ganske enkelt været bundsolid trods sine blot 20 år. Hans fremtid ligger ikke i den tredjebedste række.

Manager Paul Hurst
Shrewsbury Town er bare Paul Hursts anden klub, hvor han alene har ansvaret for førsteholdet. Inden ansættelsen i oktober 2016 havde han ført Grimsby Town op i League Two. Målsætningen hos The Shrews var at redde holdet fra en særdeles truende nedrykning, og efter at have hentet otte nye ansigter i januars transfervindue fik Hurst langsomt men sikkert stabiliseret klubben og blev i sidste ende belønnet med en 18. plads, små to points over nedrykningsstregen.

Situationen hos os
Jack Whatmough og Tareiq Holmes-Dennis er langtidsskadede og vil ikke figurere i truppen før til næste år.

Også Stuart O’Keefe er indtil videre ude på ubestemt tid med den muskelskade som han pådrog sig mod Bury. Det samme gælder Milan Lalkovic grundet hans fortsatte problemer med akillessenen.

Kal Naismith døjer med knæproblemer og kommer heller ikke i betragtning til denne kamp.

Oliver Hawkins er klar igen efter et par ugers pause.

Drew Talbot har efter gensidig forståelse forladt klubben.

Ben Close har forlænget sin kontrakt med Pompey, så vi har papir på ham indtil 2020.

Kenny Jacketts tanker om kampen
“We’re working towards being a decent side in this league. Are we completely convincing all of the time? Maybe not, but we feel we’re close. The attitude of our players is good and they’re very hungry. Attitude, body language, desire and spirit – we need those in this period when you can pick up a lot of points in a short amount of time.”

“After this one we’ll have played everyone once and we’re looking forward to the game. Shrewsbury have done exceptionally well and are one of the teams above us in the table. Their goals against total is outstanding. But we’re on a good run at the moment and have to make sure that we capitalise on our strengths, while there are also things we need to add to our game. That will always be the case and we’ve worked hard on the training ground on things where we can do better.”