McGee Pitman og Clarke skuffede i ScunthorpeVi tabte til en bedre modstander.

Det var sandt at sige en kamp til glemmebogen da Pompey tog turen til Glanford Park og Scunthorpe, med mindre at vi tager ved lære af de fejl der kostede os mod en erfaren og stærk modstander, der sandsynligvis igen slutter i top seks. Mens vi kom bedre med efter pausen viste hjemmeholdet med stor tydelighed forskellen på de to mandskaber i de første 45 minutter.

Lidt som ventet blev det Dion Donohue der afløste den skadede Damien McCrory på positionen som højre back, og det var heller ingen overraskelse at Oliver Hawkins fik chancen fra start på bekostning af Conor Chaplin. Førstnævnte er tydeligvis manager Kenny Jacketts foretrukne spydspids.

På bænken blev der plads til Brandon Haunstrup igen mens der nu for anden kamp i træk ikke blev plads til Kyle Bennett. Også Danny Rose er efterhånden helt uden for truppen.

Første halvleg
Efter et par minutter, hvor de to mandskaber lige så hinanden an kom der gang i kampen, og det var værterne der hurtigst fandt deres spil frem og kom til chancer. Paddy Madden sendte et hårdt skud lige uden om den ene stolpe, og det blev startskuddet til det der skulle vise sig at blive kampens afgørende periode. Vi slap med skrækken igen da Lee Novak sendte et lob på vores overligger, men efter 12 minutters spil gik den ikke længere, og samme Novak bragte fortjent hjemmeholdet foran. Jordan Clarke fandt med en perfekt aflevering den umarkerede angriber i feltet, og Novak svigtede ikke. 1-0. Pompey kæmpede med at få spillet til at flyde, og alligevel fik vi pludselig skabt chancen til at udligne føringen. Jamal Lowe fandt med et indlæg Oliver Hawkins, men angriberen sendte fra en ellers god position bolden forbi Scunthorpes mål. Det hævnede sig, for bare et par minutter senere fordoblede The Iron føringen. En dårlig clearing fra Donohue sendte bolden lige til Duane Holmes, der køligt udplacerede Luke McGee i Pompey-målet. 2-0. Efterfølgende blev det til et par lige-ved-og-næsten chancer til begge hold, men tomålsføringen til Scunthorpe blev der ikke pillet ved, og dermed kunne de to mandskaber gå til pause.

Anden halvleg
Ikke overraskende kom Pompey noget mere determineret ud til anden halvleg, og da hjemmeholdet ikke havde noget imod at overlade initiativet til os og lukrere på kontrastød, blev det 45 minutter med udeholdet som den dominerende part. En skade til Lee Novak, der måtte lade sig udskifte, tog ligeledes noget af brodden af Scunthorpes offensiv, men den afventende taktik lignede primært en bevidst plan fra manager Graham Alexander. Den holdt desværre også, for selv om vi forsøgte så fandt vi aldrig en vej gennem hjemmeholdets bundsolide defensiv. Tættest på kom Christian Burgess med et lettere akrobatisk forsøg der gik lige forbi små syv minutter før tid med det var også det. Heller ikke de indskiftede Conor Chaplin og Kal Naismith kunne vende slagets gang, og dermed var det andet nederlag i træk på udebane en kendsgerning.

Hvad kan vi lære af kampen?
Hvor det var skuffende at vi på samtlige punkter var næstbedst på banen i Northampton, må vi til gengæld erkende, at Scunthorpe hurtigt viste os forskellen på en af rækkens bedste trupper og vores egen. Var der før lørdagens kamp tvivl om vores muligheder i subtoppen af League One, bør det nu være slået fast, at vi ikke er oprykningsmateriale. Det kan man selvfølgelig sige er lidt ærgerligt, men det er ingen skam at tabe til en bedre modstander, og samtidig lære at der venter meget arbejde på Kenny Jackett og Joe Gallen før vi kan spille med i toppen af rækken. At få genetableret Pompey i The Championship – hvilket reelt må siges at være vores realistiske niveau – er et langtidsprojekt som sandsynligvis vil tage minimum to sæsoner mere. Vores mål for indeværende sæson må være at bide os fast i League One, og gerne i god afstand til nedrykningszonen. Det burde til gengæld også være muligt, og vil reelt være endnu et skridt i den rigtige retning.

Både hos Northampton og i Scunthorpe havde hjemmeholdet til gengæld efter en lille halv times spil skaffet den tomålsføring, der i sidste ende afgjorde kampen, og her bliver vi ganske enkelt nødt til at stå bedre imod. Det kan ikke være for meget forlangt, at vi er med i kampene indtil sidste minut, eller som minimum kæmper imod og bider fra os i nærkampe med mere. I de to kampe har vi desværre haft noget man kan kalde et ”soft touch”. Fortsætter det venter der ikke mange points på fremmed græs, og det kan i sidste ende udvikle sig til et problem angående vores pointhøst.

Kommentarer fra Kenny Jackett
“Scunthorpe got their noses in front during a key period when it was end-to-end and two mistakes from our point of view let them in. After that it was very difficult for us to break them down. They were very happy for us to have the ball, but we couldn’t penetrate. We couldn’t find the right ball at the right time and when we got the ball into their box, it was always a Scunthorpe head on the end of it. Hawkins had three back-post headers and he’s either got to get them back across goal or get the ball on target. I just felt that they did a job on us and the game petered out. They’d only conceded three goals and it showed why.”

"We haven’t scored enough from corners and free-kicks this season and in tight games like these, you need to take those chances. One set-piece can get you back in the game and provide some confidence, so that’s something for us to work on.”

League Two, Glanford Park, 23. september 2017
Scunthorpe United – Portsmouth 2-0 (2-0)
12. minut: 1-0 Lee Novak
33. minut: 2-0 Duane Holmes

Opstillingen (4-2-3-1): McGee; Thompson, Burgess, Clarke, Donohue; Close, O’Keefe; Lowe, Pitman (anfører), Kennedy (Naismith ’73); Hawkins (Chaplin ’68)

På bænken: Bass, Talbot, May, Naismith, Chaplin, Evans og Haunstrup

Advarsel: Ingen

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 4.685 (heraf 815 Pompey supportere)

Under følger flere bilder og videoer fra kampen:

 

 

matt clarke86 
Matt Clarke.

oliver hawkins99 
Oliver Hawkins misbruker en stor mulighet.

stuart okeefe100 
Stuart O'Keefe.

scunthorpe scoring 
Det ble to Scunthorpe-scoringer - og ingen til Matty Kennedy og Pompey.

kenny jackett misfornoyd 
Kenny Jackett var ikke like fornøyd denne lørdagen.

matt clarke skadet 
Denne gangen var det midtstopper Matt Clarke som måtte av banen med hodeskade. Kraftkaren fullførte likevel kampen.