matt clarke1Midtstopper Matt Clarke er tvivlsom til sæsonstarten.

 

Den skade i lysken som Matt Clarke pådrog sig 16 minutter inde i testkampen mod Havant & Waterlooville ser nu ud til at koste ham flere uger på sidelinien. Således regner klubben ikke med, at centrebacken er klar til kamp mod Rochdale den 5. august. Hvorvidt skaden er relateret til en tidligere lignende skade er det dog for tidligt at vurdere.

LES OGSÅ: Matt Clarkes spillerprofil

Skaden er i høj grad en kæp i hjulet på Jacketts forberedelser frem mod sæsonstarten, for der er ingen tvivl om, at makkerparret Burgess og Clarke i vores centerforsvar er en særdeles driftsikker kombination. Nu er det sandsynligvis op til Jack Whatmough at være stand-in for Clarke indtil denne er kampklar igen da Nathan Thompson som bekendt ligeledes er skadet.

Også Tareiq Holmes-Dennis kan til nøds udfylde rollen som centreback, men foretrækkes utvivlsomt på favoritpositionen venstre back som den direkte afløser for Enda Stevens.

matt clarke94